ERSTATNING. Efter tre år er Hanna Munkebo, journalist på Kalundborg Folkeblad, endelig færdig med sin kamp for ligeløn.

En kendelse giver hende knap 52.000 kroner plus feriepenge i erstatning, fordi hun i en to-års periode ikke fik den løn, hun ifølge loven om ligeløn har krav på.

Hanna Munkebo er et unikt medlem af Dansk Journalistforbund (DJ). Ifølge DJs arkiver er der ikke andre medlemmer med en kendelse, der siger, at vedkommende er blevet underbetalt som kvinde.

Selv om Hanna Munkebos kendelse er unik, har DJ-medlemmer tidligere kørt sager om ligeløn. Til forskel fra Hanna Munkebos sag er de seneste mange års sager bare blevet afsluttet med forlig i stedet for at ende i det fagretslige system, fortæller Anne Louise Schelin, direktør og jurist i Journalistforbundet.

Allerede i 2001 henvendte Hanna Munkebo sig til sin chefredaktør, fordi hun dengang som redaktionssekretær på Kalundborg Folkeblad arbejdede side om side med en mandlig redaktionssekretær, der tjente mere, end hun gjorde.

Hverken Hanna Munkebo eller Journalistforbundet kunne se nogen grund til, at hun fra sin tiltræden i 1999 og frem til 2003 skulle tjene mindre end den mandlige redaktionssekretær. Opmanden, højesteretsdommer Per Sørensen, gav DJ og Hanna Munkebo delvis ret.

I kendelsen står, at Medieselskabet Nordvestsjælland, der udgiver Kalundborg Folkeblad, »ikke har godtgjort, at forskellen i de to redaktionssekretærers løn ikke skyldes kønsbestemte forhold, for så vidt angår den sidste halvdel af den fire-årige periode.«

Opmanden mente dog, at det var ok, at Hanna Munkebo i de første to år, hun var ansat på Kalundborg Folkeblad, fik et mindre personligt tillæg end den mandlige kollega – han havde erfaring med redigeringsprogrammet SAXoPRESS og flere år på bagen som journalist. Derimod mente opmanden ikke, at Hanna Munkebos opgaver i perioden 2001-03 adskilte sig fra kollegaens opgaver, og derfor fik hun tilkendt erstatningen.

Hanna Munkebo er lettet over sagens udfald og over, at den er afgjort.

»Det har været hårdt, fordi sagen har kørt i mere end tre år. Det er lang tid ikke at vide, hvor man står,« siger Hanna Munkebo.

Hun forklarer, at det gjorde det nemmere at have sagen kørende, fordi hun tidligt i forløbet blev enig med sin chefredaktør om, at de var uenige, og at sagen derfor måtte køre, samtidig med at hverdagen alligevel skulle fungere.