"Kampen om den bedste reportage eller det bedste billede kan blive en dødelig kamp."
Sådan indledte Søren Wormslev, medlem af IFJs eksekutiv komité, sin tale på delegeretmødet. Konstateringen af, at 62 mediefolk sidste år mistede livet, mens de var på job, mindede om vigtigheden af International Federation of Journalists' arbejde.
Organisationen stiftede for 10 år siden den såkaldte Safety Fond, som støtter fængslede eller dræbte mediefolk og deres efterladte. DJ har haft tradition for i forbindelse med delegeretmødet at indsamle midler til fonden fra enkeltmedlemmer, medarbejderforeninger, kredse og specialgrupper. Dansk Journalistforbund har på den måde bragt sig blandt de allerstørste bidragydere til IFJs Safety-fond.
Også i år nød indsamlingen stor bevågenhed og indbragte i alt 378.145 kroner, stort set det samme som året før.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.