Flere retorikere har de senere år meldt sig på banen med belysninger af de unoder og manipulationer, som blandt andre politikere og debattører benytter sig af. Tak for det!

Imidlertid har ingen, mig bekendt, beskæftiget sig med det, at alt for mange taler alt, alt for hurtigt.
Talestrømmen kommer som en lind grød uden pauser og variation i stemmeføringen.

Unoderne er aldeles irriterende samt uhensigtsmæssigt, lyttere bliver hurtigt trætte af at lytte, og budskabet kommer ikke igennem – mange 'står af'.

Alt for mange – i debat – holder overhovedet ingen naturlige pauser. Formodentlig fordi taleren i sin ivrighed ikke vil risikere, at modparten (eller modparterne) når at tage ordet i en af disse pauser.

Det er alt for tit en uskøn forestilling!
Da det tit er veluddannede folk, som har tillagt sig disse uhensigtsmæssige unoder, kan det godt undre, at ingen (retorikere med flere) beskæftiger sig med emnet?
Journalister har, også, et ansvar her.

De bør i debatter, hvor unoderne er udtalte, gribe ind og være lidt mere styrende – dette på vegne af og til fordel for de lyttere/seere, som vel er debatternes målgruppe (..?)

Og, journalister bør ikke, som en del gør i dag, ligefrem opfordre debatdeltagere til at være "meget skarpe" og overaktive, idet dette, for tit, leder til de her omtalte uhensigtsmæssigheder.

– Kjeld Krageskov, freelancer