Videoer på Youtube fra græsrødder, større åbenhed om naboens partifarve og direkte kommunikation mellem politikere og vælgere. Ekspert i sociale medier Astrid Haug fortæller her, hvordan sociale medier ændrer valgkampen.

Under den amerikanske præsidentvalgkamp dukkede en ung, barmfagerkvinde op på Youtube, som åbent erklærede sin støtte og kærlighed til Obama. Hun nåede ud til vælgerne med sit budskab på en måde som ingen kampagnemedarbejder normalt ville gøre det.

Om vi får vores helt eget svar på 'Obama Girl' er ikke til at sige. Men der er ingen tvivl om, at de sociale medier kommer til at spille en stor rolle i det kommende folketingsvalg. Og hvis det kommer til at gå som i USA, er det ikke kun partierne, som leverer stof til de sociale medier.

»Det vi ser i USA er, at der dukker græsrodsbaserede indslag og events op i en valgkamp, som ikke har noget direkte at gøre med partierne. Det kan for eksempel være grupper, der laver virale kampagner,« siger community maneger i Berlingske Media, Astrid Haug, der også er medforfatter til  bogen, Lyt til elefanterne om onlinekommunikation.

Som eksempel nævner hun organisationen MoveOn.org, som har støttet demokraterne, men som ikke hænger direkte sammen med partiet. Udover 'Obama Girl' meldte hotelarvingen Paris Hilton sig også på banen med sin helt egen utraditionelle valgkampsvideo.

»Ofte er det, som folk laver uafhængigt af partierne, frækkere og bliver derfor sendt mere rundt end det officielle kampagnemateriale,« siger Astrid Haug.

Vi så det for eksempel under sidste valgkamp, hvor der blev lavet en video mod Dansk Folkeparti, som florerede på Youtube.com.

Et er, hvad der bliver produceret af videoer og kampagner på nettet af forskellige aktører. Noget måske endnu vigtigere er, at langt flere mennesker ytrer sig på nettet i dag end for tre-fire år siden. Facebook er nemlig gjort det meget lettere for folk at tilkendegive, hvor de står politisk, og hvilke kandidater de støtter. Det er derfor også blevet meget lettere at følge med i, hvad folk i ens omgangskreds og netværk stemmer på. Ved sidste folketingsvalg i 2007 var Facebook slet ikke så stort som i dag.

»Vi skilter langt mere med, hvad vi stemmer end tidligere. Da tv-mediet var mere doinerende, var det forbeholdt familien og kollagerne at vide, hvad den enkelte stemte. Du havde ikke meldt ud til dine 130 venner, hvem du stemte på af politikere,« siger Astrid Haug.

Det giver mulighed for en helt anden type politisk dialog, hvor det kan have større betydning, hvad folk blandt vælgernes Facebook-venner mener, end hvad de politiske kommentatorer siger.

Men det betyder ikke, at de etablerede mediers rolle er udspillet. Tværtimod. De sociale medier spiller i høj grad sammen med de gamle medier. Når der for eksempel har været debat mellem partilederne, bruger folk de sociale medier til at diskutere, hvordan kandidaterne klarede den.

»De sociale medier kan på den måde facilitere en helt anden type politisk samtale,« siger Astrid Haug.

Som journalist kan man bruge de sociale medier til at tage pulsen på befolkningen og følge med i, hvad politikerne melder ud direkte til vælgerne.

»Men politikerne er også blevet meget bevidste om, hvad de gør på de sociale medier. Deres opdateringer minder mere og mere om traditionelle pressemeddelelser,« siger Astrid Haug.

For politikerne har de sociale medier den fordel, at de kan henvende sig direkte til vælgerne uden om journalisterne.

»Politikerne spekulerer selvfølgelig i, at de kan henvende sig direkte til folk og ser på, hvordan de kan mobilisere fans, få folk til at dele flyers ud og måske forsøger de endda også at hive penge ud af folk til at føre valgkamp for,« siger Astrid Haug.

Den direkte dialog mellem politikere og befolkning gør dog ikke medierne overflødige.

»Der vil stadig være brug for medier, der kan holde rede på fakta, og hvad er op og ned i eksempelvis efterlønsdebatten.«