Sådan udnytter du skjult kamera i journalistikken

Overvågning er ikke længere kun for paparazzifotografer. Journalister med et overvågningskamera har afsløret flere gode historier de seneste par år. Men hvordan gør man det bedst? Og hvor går grænsen?

Overvågning er ikke længere kun for paparazzifotografer. Journalister med et overvågningskamera har afsløret flere gode historier de seneste par år. Men hvordan gør man det bedst? Og hvor går grænsen?

Den 30. september tager FUJ, Foreningen for Undersøgende Journalistik, debatten op under overskriften "Overvågning – hvordan gør man og hvor går grænsen."

Her vil TV 2 fortælle, hvordan de brugte intensiv overvågning i den omdiskuterede sag, hvor de afslører dårlig arbejdsmoral blandt en gruppe hjemmehjælpere. Greenpeace vil fortælle, hvordan de i nattens mulm og mørke placerede GPS'er på syv fiskekuttere i Gilleleje for at afsløre ulovligt torskefiskeri.

Redaktionschef fra TV 2 Hans Peter Blicher og de to "spionjournalister" fra TV2 vil både give et indblik i deres rent praktiske metoder og deres journalistiske overvejelser, inden de begyndte overvågningen af hjemmeplejerne.

Indlæggene vil blive fulgt op af en debat om, hvor grænsen for overvågning går.

Debatten foregår torsdag den 30. september kl. 19.00 i Det Berlingske Hus. Læs mere her.

1 Kommentar

Jakob Andresen
22. SEPTEMBER 2010
Re: Sådan udnytter du skjult kamera i journalistikken

Måske ville det have været en god idé at vente med at give det indblik i de praktiske metoder, til Pressenævnet har afgjort, om de er i strid med god presseskik.