Sådan trodser man oplagskrisen

VIDEO: Journalister, der tilbringer dagevis med deres kilder, og reportager på langt over 20 sider, lyder som noget, der hører fortiden til. Men det er det ikke. Svenske Filter trodser oplagskrisen og buldrer fremad med 1.000 nye abonnenter per udgave.

VIDEO: Journalister, der tilbringer dagevis med deres kilder, og reportager på langt over 20 sider, lyder som noget, der hører fortiden til. Men det er det ikke. Svenske Filter trodser oplagskrisen og buldrer fremad med 1.000 nye abonnenter per udgave. En af flere forklaringer er, at journalisterne på magasinet Filter tilbringer rigtig, rigtig lang tid sammen med deres kilder.

Se her, hvordan høje oplag og god journalistik sagtens kan følges ad.

Dette tv-indslag er i øvrigt det andet i en mini-serie på Journalisten.dk om medier, der trodser krisen og fastholder fokus på den gode og grundige journalistik. Se her det forrige indslag: Website med lange artikler fordobler læsertallet

Chefredaktør for Filter, Matthias Göransson, kan i øvrigt opleves på dette års Fagfestival i Odense Congress Center – mandag den 15. november klokken 13-14.

1 Kommentar

Max Kim Tobiasen
9. AUGUST 2010
Re: Sådan trodser man oplagskrisen

Det handler om at være unik. At levere noget man ikke kan få andre steder. At finde en niche man kan komme til at eje.

Det er selvfølgelig i sagens natur svært for de store mainstream medier da de skal appellere til alle for at holde på deres meget forskelligartede publikum, men det viser sig også i form af en stor homogenitet mellem de store medier.Forskellen på Berlingske og Politiken er til at overse. De skriver nogenlunde de samme historier for nogenlunde de samme mennesker. 

Det filter har gjort er at finde en niche og udfylde den godt og grundigt. Og det virker.  Det er ikke et magasin for alle, men dem det er lavet til elsker det. Og køber det selvom der er krise i branchen.