search

Sådan søger du

JOURNALISTEN har spurgt en række erfarne ansættere om, hvad en ansøgning skal indeholde, hvis den skal åbne døren til jobsamtalen på din næste arbejdsplads.

JOURNALISTEN har spurgt en række erfarne ansættere om, hvad en ansøgning skal indeholde, hvis den skal åbne døren til jobsamtalen på din næste arbejdsplads.

Når du søger job, så ligger din ansøgning i skarp konkurrence med en meget stor bunke af andre kvalificerede ansøgere, der har lagt billet ind på jobbet. Derfor har jobansøgning ét formål: At få dig til samtale.

En ansøgning er et salgsbrev, hvor du tilbyder din arbejdskraft. Og så er det arbejdspladsens første indtryk af dig. Derfor er det meget vigtigt, at du i ansøgnin-gen sælger dig selv på en troværdig og naturlig måde og samtidig viser din personlighed.

Arbejdet med at skrive en job-ansøgning foregår i tre trin. Først skal du tolke stillingsopslaget, så skal du til tastaturet, og til sidst skal du lappe hullerne.

Det er der råd for – og rådene gælder uanset, om du er praktiksøgende, nyuddannet, garvet eller arbejdsløs.

 

Før du skriver
Det første, du skal gøre, er at læse stillingsopslaget grundigt igennem. En annonce er fyldt med vigtige informationer. Dem, der har skrevet den, har stillet deres krav til dig så specifikt som muligt. Det er en hjælp for dig.

Sæt en streg under de steder, hvor de spørger efter bestemte kvalifikationer. Gør op med dig selv, hvilke du har, og hvilke du ikke har. Hvis du vurderer, at du har tilstrækkeligt mange, så tag dem, du ikke har, som udfordringer.

Læs også mellem linierne. Tonen afslører, hvad det er for en arbejdsplads. Hvis der står, at du skal kunne lide en fredagsøl, så tag det alvorligt. De personlige egenskaber, som de kræver af dig, fortæller om deres egen kultur.

Ring ansætterne op. Jo mere du har været i kontakt med dem, jo lettere bliver du genkendt, når de læser din ansøgning. Men kun hvis du har noget begavet at spørge om. En opringning giver også mulighed for at skrive, at I allerede har talt sammen.

Undersøg hvad det er for en arbejdsplads og stilling, du søger. Måske kender du nogen på arbejdspladsen, som kender baggrunden for, at stillingen er opslået. Det kan meget vel være, at de søger noget særligt, som ikke står direkte i annoncen.

Som minimum bør du følge med i, hvad mediet producerer.

 

Når du skriver
Måske er du vant til, at deadlinepres kan hjælpe, når du skal skrive en god artikel. Ikke her. Når du skal skrive ansøgninger, skal du give dig god tid. Det er et stykke kvalitetsarbejde, du skal lave.

Ansættere vil have målrettede ansøgninger. Har du først metoden under huden, så vil du sikkert aldrig mere spilde din tid på at lave standardansøgninger.

– Uopfordrede ansøgninger er forskellige fra ansøgninger til opslåede stillinger. Her skal du præsentere, hvorfor du henvender dig. To trediedele af alle stillinger i mediebranchen bliver aldrig slået op. Mange stillinger bliver besat, fordi nogen kender nogen.

Med en uopfordret ansøgning bliver den skydeskive, du sigter efter, større og sværere at ramme du kender jo ikke profilen på jobbet. Derfor skal du fortælle lidt bredere om dig selv, end du ellers behøver.

– Opslåede stillinger indbyder til én ting: At du svarer på det, annoncen beder om. Ikke andet. Det gælder om på skrift at bevise, at du matcher jobbets profil.

Sæt dig ned og svar på alle de kvalifikationer, som de beder om. Sortér alle de punkter fra, som du ikke matcher. Du skal kun skrive om det, du kan.

Det er fejlagtigt at tro, at man skal fortælle sin livshistorie, det er der ingen, der er interesseret i. Du skal skrive for læseren, ikke for din egen skyld.

– Prioritering af væsentlige og uvæsentlige oplysninger om dig og dine kvalifikationer er din største udfordring. Tre ting er vigtige: Hvem er du, hvad er din faglige baggrund for at søge, og hvad kan du tilføre jobbet og arbejdspladsen?

Skriv det vigtigste øverst. Hvis ansætterne har mange ansøgere, så skimmer de kun, og så nytter det ikke, at dine guldkorn kommer til sidst.

Nøjes med at fortælle, hvad du kan bidrage med i lige netop dét job. Lad være med at fortabe dig i detaljer om dit studenterjob i Otterup Kommune eller din praktiktid ti år tilbage.

– Længden skal være kort. En god ansøgning kan stå på et A4-ark. Den bliver ikke læst, hvis den er længere. Byg ansøgningen enkelt op med små afsnit. Det skal være let for læseren.

– Don't tell it, show it gælder også for ansøgninger. Pas på ikke at postulere en masse om, hvad du kan. Giv eksempler i stedet, de fortæller om kvalifikationer på en troværdig måde.

Det er ikke et eksempel at sige, at du er god til udlandsstof – det er et postulat. Derimod er det et eksempel, at du i de senere år har beskæftiget dig med Israel/Palæstinakonflikten og interviewet Arafat.

Når annoncen siger, du skal være kreativ, stabil, kritisk, pålidelig og hurtig, så giv eksempler på det. Skriv ikke: "Jeg er vant til pressede situationer", men fortæl i stedet: "Under hele Balkankrisen sad jeg alene på 127. døgn uden at græde".

– Sproget er nemmere at blive valgt fra end til på. Hvis du indleder med solopgangen, så er der risiko for, at det skader mere, end det gavner.

Samtidig er det vigtigt at skrive i et sprog, der er i øjenhøjde med ansætteren. Underdanighed er en dårlig ide: "Jeg tillader mig at sende en ansøgning…". Nej, det er ligeså meget ansætteren, der efterspørger dig, som du efterspørger jobbet. På samme måde med afslutningen, som ikke bør være: "Jeg håber at komme i betragtning". Skriv i stedet noget i retning af: "Jeg vil gerne til samtale".

Husk at tale direkte til virksomheden. Vær konkret ved at bruge ord som "jeg" og "jer" – det skaber en personlig dialog.

– Layoutet skal ikke være for smart. Lad være med at stable en hel avis på benene eller bruge blåt papir. Det er ikke en artikel i Politiken, du skriver, men et brev til en person, der gerne vil vide noget om dig. For meget kunst giver ansætteren alt for meget at vælge dig fra på. Risikoen for at ramme forkert bliver for stor.

– Fritid er ikke det vigtigste i en ansøgning, men det fortæller noget om dine personlige egenskaber. Arbejdspladser vil gerne ansætte hele menne-sker, der fungerer sammen med kollegerne.

– Historieforslag til artikler eller indslag, som du gerne vil lave for mediet, kan være gode, hvis de rammer plet. Er du så uheldig, at mediet lige har bragt det ugen før, så afslører det ukendskab til mediet.

– CV'et er obligatorisk. Her li-ster du dine kvalifikationer inddelt efter uddannelse, erhvervserfaring og fritid – i omvendt kronologisk rækkefølge. Altid det sidste du har gjort først.

Skriv kun de oplysninger, der er relevante for jobbet. Ikke dine studiejob, hvis det er ti år siden, du er færdiguddannet. Men cv'et er også en chance for at få nævnt de ting, du ikke har nævnt i ansøgningen.

– Anbefalinger er yt. Hvornår har du sidst set en dårlig anbefaling? De er simpelthen utroværdige. På mange arbejdspladser bliver man bedt om selv at skrive den, og så skriver chefen bare under.

– Referencer er derimod en god ide. De viser, at du godt tør lade andre vurdere dine kvalifikationer. Inden for journalistkredse kan du godt regne med, at ansætteren ringer alligevel, for der er ofte folk, han kender, på din tidligere arbejdsplads. Navnet på en reference kan tilmed være en blåstempling i sig selv.

– Eksamensbeviser interesserer ingen, med mindre du er nyuddannet og har lavet et speciale, der lige passer til det stofområde eller det medie, du søger job hos.

– Artikler eller indslag kan være en god ide at lægge ved ansøgningen, fordi det sætter lidt virkelighed på dine kvalifikationer. På den anden side er artiklerne jo udvalgt af dig, og du vælger kun de vellykkede.

– Billede skal du undgå. Det er ikke dit udseende, du skal sælge dig selv på. Samtidig kan du risikere at ramme den ansætter, der virkelig har aversioner mod det.

Når alle de gode råd er givet, så er det vigtigt at holde fast i, at der ingen regler er for ansøgninger. Hvis der var det, ville alle ansøgninger ligne hinanden.

Så brug rådene, som du vil.

 

Efter du har skrevet
Når du har skrevet ansøgnin-gen, så spørg dig selv, om du kan finde stærkere ord end dem, du har brugt. Men ord som stadig er dækkende. I stedet for at skrive: "Jeg har deltaget i X-kursus", så skriv hellere: "Jeg har gennemført X-kursus". Aktive ord er altid bedre end passive.

Læs igennem for stave- og kommafejl og skriv modtagerens og mediets navn korrekt. Hvis der står "mærk kuverten XXX", så gør det. Husk tilstrækkelig porto.

Hvis du ikke fik lavet grundig research på virksomheden, inden du gik i gang med at skrive ansøgningen, så er det nu, hvor du har sendt den, at du skal nå det. Ved selve samtalen er det for sent.

 

JOURNALISTEN har brugt følgende kilder til guiden: Linda Garlov, leder af Journalisternes A-kasse, Tom Ekeroth, redaktør på Danske Kommuner, Bo Maltesen, chefredaktør på Politiken, Peter Kjelstrup, informationschef hos Arla Foods, karriererådgivere hos Selnæs & Partners og http://www.textcon.dk/jobmagasinet

Skarp konkurrence

Statistik på ansøgertallet til jobannoncer bragt i JOURNALISTEN inden for de sidste to måneder.

Så mange søgte:
Journalist, Billed-Bladet 20
Artikelredaktør, Ude og Hjemme 23
Journalist, Ude og Hjemme 47
Redaktionssekretær, Datatid 29
Journalist, Dansk Røde Kors 62
Journalist, MaskinBladet 9
Redaktør, Bonique 22
Informationsmedarbejder, Dansk _Socialrådgiverforening 95
Sportsredaktør, Fyns Amts Avis 7
Journalist, Bibliotekspressen 38
Studielektor (journalist), RUC 20
Redaktionssekretær, TV 2/Bornholm 12

Læs også: Dårlige jobsøgere.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen