”Det er nu, vi tager dommedagssnakken om fotografiet,” lød det fra fotograf Joachim Adrian. ”Hvordan har patienten det – er den ved at dø?”

Spørgsmålet blev stillet tirsdag i Nyborg foran cirka 170 fotografer samlet til konference hos Pressefotografforbundet. Helt præcist lød præsentationen:

”En debat om fotografiets fremtid – vil fotografiet overleve konkurrencen fra levende billeder og nye muligheder på nettet?”

Og til at svare på det sad ”debattører, der ikke er fedtet ind i vores forhold,” som Adrian fastslog.

Skal man sammenfatte et svar baseret på ekspertpanelets vurderinger, så står stillbilledet på den ene side stærkere end nogensinde.

Men faget må ikke løbe med på digitaliseringens præmisser og hurtighed, for så konkurrerer professionelle fotografer med amatørerne, som der er langt flere af.

Professionelle fotografer, redaktører og medier skal kort sagt udnytte, at stillbilledet som værktøj er et fragmenteret øjebliksbillede, der kan kalde på fordybelse – i stedet for kun at bruge det flygtigt.

Massage til selvforståelsen

Mette Sandbye, professor i fotografistudier, kom med det første indspark fra panelet og satte historisk perspektiv på spørgsmålet:

”Engang døde maleriet – fordi fotografiet kom,” sagde hun.

Eller rettere: Man troede, maleriet døde.

”Men maleriet lever jo.”

”Hvis man taler om en krise, er det det uden om fotografiet, der er ramt. Det er ikke det, I laver,” sagde hun til salen, som i det hele taget fik masseret selvforståelsen:

”Der er brug for dygtige fotografer som aldrig før.”

”Publikum i dag har et højt analytisk beredskab. De er mere billedvante end nogensinde før.”

Tiden råber på refleksion

Samtidig mener Mette Sandbye, at der er begyndt at komme en langsomhed ind i fotografiet, der står i kontrast til den hurtige digitale spredning.

”Tiden råber på refleksion, og langsomhed spiller en større rolle,” sagde hun og påpegede, at de politiske strømninger med nye fjendebilleder også skaber behovet for en anden og mere konstruktiv menneskelig dialog.

”Det humanistiske og medmenneskelige og det relationelle har altid været knyttet til det journalistiske fotografi, og det er der et kæmpebehov for lige nu.”

Og hun påpegede med sin egen datter som eksempel, at der ligefrem er gået mode i at være fotograf.

”At se et andet menneske, at leve sig ind i, hvem de er, det er mellemmenneskeligt, og derfor er der kæmpebrug for stillbilledet.”

Brug teknologien

Peter Svarre, digital strateg og ekspert i sociale medier, tog over og præsenterede sine pointer om fotografiets fremtid.

For det første bliver det sværere og sværere at se forskel på amatøren og den professionelle fotograf.

”En af mine venner lagde et billede op fra den nye iPhone. Et nattebillede. Det var fantastisk. Det havde taget dage i et mørkekammer.”

Fotograferne skal blive mestre i teknologien. Gå i spil med den.

”De dygtigste professionelle fotografer bliver dem, der kan stå oven på algoritmerne og blive endnu bedre.”

Falskneriet kan ikke afsløres

En anden af Peter Svarres pointer handlede om etik og kildekritik.

”Kunstig intelligens vil lave falske billeder, hvor du ikke kan se, at det ikke er ægte. Billeder vil ikke være dokumentation for noget, for du kan ikke afsløre falskneriet.”

”Det bliver mere ekstremt. Den store udfordring bliver at få tilliden til billederne tilbage.”

Det fragmenterede er fordelen

Maja Daniels, svenskfødt sociolog og fotograf, der arbejder freelance fra London, fremhævede i sit oplæg, at fotografiets styrke som fortælleværktøj er, at det ikke giver hele historien.

”Fotografiet er helt fragmenteret og absolut ikke fuldstændigt. Du skal bruge din fantasi, for du får så lidt fra billedet. Det får os til at stille spørgsmål.”

”Vi skal arbejde med det,” sagde hun.

”I dag lever vi i en verden, hvor alle mennesker kan afkode et billede. Det giver os mulighederne for at bruge dette fragmenterede værktøj.”

Hun appellerede direkte til de forsamlede fotografer.

”Det, de professionelle har at tilbyde, er at sætte farten ned og lave fotos i et større perspektiv,” sagde hun – og brugte selfietendensen til at underbygge sin argumentation:

”Teenagere sætter filtre på – de har en oplevelse af sig selv af, hvordan de skal se ud. Men vi skal sætte et spejl op foran dem og vise dem, hvordan de i virkeligheden ser ud. Det er vores ansvar.”

Arbejd langsomt

I den efterfølgende debat med salen understregede Mette Sandbye, at fotograferne skal modarbejde tendensen til alt for hurtig afkodning.

”Det, som fotograferne og billedredaktørerne skal gøre, er at hjælpe med at se på en langsommere måde. Det er der brug for.”

Peter Svarre advarede mod, at teknologi kan sløve sanserne hos fotograferne, fordi det hele bliver for let.

”Med de fuldautomatiske kameraer I har fået, behøver I ikke tænke mere,” sagde han til højlydt protest fra salen.

”I kan jo i princippet falde i søvn. I skal bare sørge for, at dronen letter. Men teknologien kan også skærpe jer. Lad computerne lave det kedelige.”

Og Maja Daniels understregede, at fotografer har et ansvar for at bruge teknologien rigtigt i forhold til samtiden.

”De mange nye kanaler gør, at mennesker er mere ensomme end tidligere. Man skal søge ned og finde mødet. Og der spiller fotografiet en vigtig rolle.”

Mette Sandbye:

”Det handler om at være reflekteret, før man trykker på knappen. Og tænke over, hvordan det skal distribueres. Det kan enhver teenager ikke bare gøre.”

Det handler om blikket

Og Peter Svarre understregede, at fordi teknikken nu er allemandseje, skal fotografen opdyrke det, han kalder ”det rette blik”:

”Folk bliver bedre og bedre til at afkode, hvad det gode billede er. Er blikket der? Og det peger i retning af en ny form for professionalisme. I vil definere jer som professionelle, fordi I har det rette blik. Ikke på grund af teknikken.”

Og her skal medierne oppe sig, understregede han.

”Hvis man åbner en avis i dag eller ser på nettet, så er der det dovne blik. Der er meget kedeligt billedmateriale i danske medier, som ikke har blikket. I dag ved vi alle sammen, at noget skete, når det sker. Vi har brug for blikket i de traditionelle medier.”