search

Sådan overlever du din medieimperialist

  David Montgomery, Svenn Dam, Per Mikael Jensen og Kenneth Plummer. Den danske mediebranche er befolket af chefer, der bygger imperier. De tænker i forretning, forandring og formater. Det skal journalister også. Hvis ikke, taber de, lyder advarslen.

David Montgomery, Svenn Dam, Per Mikael Jensen og Kenneth Plummer. Den danske mediebranche er befolket af chefer, der bygger imperier. De tænker i forretning, forandring og formater. Det skal journalister også. Hvis ikke, taber de, lyder advarslen.

Strategi. De er mænd, og de har ledelseskraft. De kan positionere sig i en branche, der er i opbrud. De tænker stort. Og de vil vinde.

»Toplederne i den danske mediebranche er stort set skåret over samme læst,« siger partner Ulrich Ollendorf fra headhunterfirmaet Ray & Berndtson.

Per Mikael Jensen, Kenneth Plummer, Jens Rohde, Svenn Dam og co. har en række fællestræk, der blæser gennem virksomhederne og truer med at slå benene væk under de medarbejdere, der ikke er parat til forandring.

»Når disse ledere kommunikerer, orienterer de sig mod forretningster-minologi, markedsandele, konkurrence, mål og resultater. Deres vindermentalitet ligger i det at ville forandre. De vil sidde på drivers' seat og sætte dagsordenen. At være i bevægelse bliver en kvalitet i sig selv,« siger Ulrich Ollendorf.

I det seneste nummer af Journalisten sagde TV 2s direktør Per Mikael Jensen, at han ikke ønskede at skabe utryghed. Han tror derimod på en sund 'sense of urgency'.

Det betyder, at forandringer er tvingende nødvendige – og hellere i dag end i morgen. Fornemmelsen forsøger TV 2-direktøren at plante helt ned i maven på medarbejderne.

TV 2 iværksætter nye initiativer i et væk. DR både vil og skal ud på alle platforme og lancere nye kanaler på trods af svære økonomiske problemer og en ubehagelig fyringsrunde. Og i resten af mediebranchen bliver der iværksat fusioner, organisationsomlægninger samt nye forretningsinitiativer på gratismedierne.

Der bygges medieimperier, der favner nye platforme, selskaber og ofte også nationale grænser. Men hvordan overlever medarbejderne det konstante forandringskrav? Og hvordan undgår de, at det bliver til lammende stress? Det første råd lyder: Sæt dig sig ind i, hvordan din medieimperialist tænker. Kig op og se mulighederne i de aktuelle og kommende ledige stillinger, som forandringerne skaber. Er der et fedt job for mig eller en mulighed for at lære noget nyt på det nye forlag, tv-format, nyhedsbureau, gratisavis, gravergruppe eller netsatsning?

Det stiller store krav til medarbejdernes omstillingsevne, mener Ollendorf.

»De ansatte i mediebranchen skal være forandringsberedte. Hvis de ikke er det, taber de. De skal nyde at være på det vindende hold og levere en ekstraordinær indsats for at få lov til at være med. De skal have vindermentalitet og være indstillet på at tænke kommercielt.«

Ollendorfs påstand understøttes af Undervisningsministeriets rapport om fremtidens medieuddannelser. Her er budskabet fra 300 arbejdsgivere inden for medie- og kommunikationsbranchen, at det er nødvendigt, at journalister bliver bedre til at tænke forretning.

Repræsentant for arbejdsgiverne, administrerende direktør for Danske Dagblades Forening Ebbe Dal, er klar over, at det er et belastet udtryk at 'tænke kommercielt' i mediebranchen.

»Det indebærer, at man ikke kun skal følge sin næse, men gå efter hvad læserne ønsker. Det betyder ikke, at den redaktionelle grænse skal flyttes, og man skal ikke kunne købe sig til redaktionel omtale under nogen form. Men man skal se på, hvad læsernes hverdag består af og flytte sig efter det,« siger han.

Det gælder derfor om at tage arbejdsgiverne på ordet, hvis man vil bevare sin integritet og dermed også sin markedsværdi som journalist. Sig nej, hvis chefen kræver, at du laver en stor flot omtale af en annoncør eller stiller krav om ligegyldige produktomtaler for at tiltrække annoncører. Lyt i stedet til kravene om at komme læsere, seere og lyttere i møde.

Lisbeth Knudsen, formand for Danmarks Journalisthøjskoles bestyrelse, siger, at forståelse for markedet ikke er det samme som at lefle for markedet.

»Journalister har i årevis produceret for meget for hinanden og for lidt for modtageren. Det afgørende bliver at respektere kunderne – at forstå dem og deres behov. Det betyder ikke, at der går skår i fagets identitet. Men det journalistiske miljø har længe været for indspist og introvert,« siger Lisbeth Knudsen.

»Det er en total fejltagelse at undervurdere folk og tro, at de ikke stadig gerne vil udfordres og informeres. Men de er blevet langt mere kritiske og selektive medieforbrugere. Derfor er der fortsat brug for den klassiske, kulegravende journalistik. Men der er også behov for at udvikle sig langt mere i retning af en mere læserorienteret journalistik, hvor der ikke kun tænkes i problemer og konflikter, men også i løsninger,« siger bestyrelsesformanden.

Menige mediefolk har i årevis hørt om resultater af fokusgrupper og læserundersøgelser. Men hvad nytter det? Allers mandeblad FOKUS var blevet testet forfra og bagfra – alligevel gik det ned med et brag. TV Avisens seertal er ikke eksploderet, fordi man nu forsøger at kommunikere direkte til Birthe og Rene. Berlingskes 'Tættere på læserne'-projekt har ikke resulteret i andet end de sædvanlige vigende læsertal.

Selv om man skal tænke på læserne, er fokusgrupper ikke en kogebog for at redde en virksomhed, understreger Lisbeth Knudsen.

»Man skal inddrage fokusgrupper for at finde ud af, om der er forbindelse til dem, man gerne vil i kontakt med. Jeg kan da godt blive bekymret, hvis man bruger fokusgrupper til at konceptua-lisere, og at man dermed mister evnen til at im-
provisere og overraske sine kunder. Medier skal ikke bare indrette sig efter stemninger, men turde afprøve ting – før folk ved, om de har brug for det.«

Kort sagt lyder det andet råd: Tænk forretning uden at prostituere dig selv.

Et godt tip for ældre medarbejdere er at se på, hvad de unge gør.

I karriere- og kompetenceenheden i Dansk Journalistforbund har konsulent Per Nielsen de samme iagttagelser. Kravet er, at medarbejderne i højere grad tænker kommercielt, flytter sig efter markedet, hvilket også har præget rekrutteringen til især gratisaviserne:

»Vi ser meget hastige forandringer. De, der bliver ansat, skal gerne have sans for forretning og kunne tænke i salg. Vi har noteret, at markedet i høj grad efterspørger unge. Ledigheden for nyuddannede er lavere end gennemsnittet, og det er meget usædvanligt. De unge har forståelse for det nye og det hurtige,« siger Per Nielsen.

Udviklingen har også indflydelse på de personlige kompetencer, der efterspørges.

»For at kunne mestre de forskellige platforme fordres en høj grad af samarbejdsevner. De sociale kompetencer og evnen til at arbejde i et team bliver mere og mere vigtige. Man bliver også ansat ud fra de netværk, man har. Jo bedre netværk, jo mere værdifuld er man,« siger Per Nielsen.

Han løfter dog også en advarende pegefinger og kommer med det tredje råd. Lad være med at lade dig pådutte total omstillingsparathed. Du skal kunne sige nej og sætte ord på, hvad der skal til, for at du er klar til at flytte dig og prøve noget nyt.

»Det nytter ikke noget, hvis ledelsen kræver, at alle medarbejderne skal løbe efter modeluner. Her må medarbejderne selv gøre sig tanker om, hvad deres personlige værdier er, og hvad de vil stå model til,« fastslår Per Nielsen.

Succes i arbejdslivet handler ikke bare om at løbe i den retning, ledelsen udstikker. Den er i høj grad også afhængig af, om man kan tage initiativ og få idéer, der gør jobbet mere spændende, siger chefkonsulent Bent Gringer fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling.

Han har fulgt medieverdenen og især studeret de nye kompetencekrav til journalister.

»De, der er i stand til at spille en aktiv rolle i skabelsen af eget arbejdsliv, lytte efter i maven og skabe muligheder for sig selv, vil få succes på arbejdsmarkedet. Især hvis de samtidig er i stand til at gennemskue og koble til, hvordan deres værdi også skaber effekt for virksomheden.«

Den klassiske journalist – 'the lonely rider' – der kun tænker i sit eget netværk, sine kilder og sin historie er snart en saga blot. 'Den udvidede initiativpligt', som Bent Gringer kalder det, indebærer også en nødvendighed for at sige fra og stille krav til virksomheden.

»Kravene stiger, når forandringsvindene blæser. Hvis man ikke er i stand til at sige nej, når ens grænser er nået, kan det resultere i udbrændthed og frustration. Men de, der kan se de nye karrieremuligheder i opbruddet og rykker i hullerne, har langt større muligheder for at påvirke deres arbejdsliv og måske gøre det mere meningsfuldt,« siger Bent Gringer.

Lone Pagh er journalist, cand.jur. Hun arbejder med koblingen mellem strategi og medarbejdere, så det skaber motivation og lønsomhed.

Fire trin til overlevelse

Hvis din chef er medieimperialist, er her fire gode råd til at komme ud på den anden side – uden lammende stress og med et spændende job.

1. Sæt dig ind i, hvordan din medieimperialist tænker. Kig op og se mulighederne. Tjek de aktuelle og kommende ledige stillinger, som forandringerne skaber.

2. Tænk på, at du arbejder for en virksomhed. Hvad vil kunderne have? Men lad være med at prostituere dig selv gennem positiv omtale af annoncører eller ligegyldige produkter.

3. Sig nej til modeluner og umulige krav. Forklar, hvad der skal til, for at du brænder for dit job. Kræv lederskab og ordentlig kommunikation.

4. Involver dig i strategiske planer. Kom med nye initiativer og idéer for at påvirke dit job mest mulig.

Prikket til 24timer

Genstart. Da Niels Sandøe blev prikket på skulderen og spurgt, om han havde lyst til at skifte fra Jyllands-Postens erhvervsredaktion til det nye 24timer, blev han forskrækket:

»Hvad har jeg dog gjort?« var hans første tanke.

Først senere fandt han ud af, at det egentlig var ment som en kompliment, at ledelsen tilbød ham et halvt år, hvor han skulle være med til at søsætte JP/Politikens gratisavis. I dag er han glad for, at han greb muligheden for luftforandring – med garanti for at kunne vende tilbage til jobbet på JPErhverv.

»Det har været et frisk pust at arbejde med unge mennesker, og det har været sundt at begynde forfra med et nyt medie. De fleste her er unge – de har et frisk syn på tingene, masser af gå-på-mod og har ikke den der med 'det har vi skrevet før.' Der er heller ingen, der vogter nidkært over et stofområde. Alt er åbent,« fortæller Niels Sandøe.

Som erhvervsjournalist har han både stået for dybdeborende og afslørende journalistik og er to gange nomineret til Cavlingprisen for afsløringer af lejlighedsskandalerne i Codan og Lærerstandens Brandforsikring.

Alligevel har han lært nyt på 24timer.

»Journalistisk har jeg en del at tage med tilbage til erhvervsredaktionen. Jeg har for eksempel fået træning i at skrive kortere, ikke at være indforstået i artiklerne og ikke skrive akademisk,« siger Niels Sandøe, der frivilligt har forlænget opholdet på gratisavisen, så han får et helt år på 24timer. /lp

Chef på første arbejdsdag

Grundangst. 27 år og nyudnævnt redaktør på TV2 News. Udfordringer og muligheder er blevet kastet i armene på Mia Jellig, der i første omgang blev ansat som reporter på TV2 News og på sin allerførste arbejdsdag blev spurgt, om hun ikke hellere ville være redaktør og dermed leder. Uden at have nogen som helst tv-erfaring.

»Jeg sagde ja, men indimellem har jeg da tænkt: 'Gid jeg sad i Føtex som kassedame.' Jeg har ikke nogen tv-erfaring, de andre er en del ældre, og jeg forstod simpelthen ikke, hvad de sagde, når de talte om tv,« fortæller Mia Jellig.

»Jeg var enormt bange for ikke at slå til – og at jeg havde gabt over for meget. Kunne de andre tage mig alvorligt, når jeg ikke har erfaring med tv? Men jeg kæmper med det og synes, at det er sjovt, spændende og udfordrende at være her,« siger Mia Jellig, der naturligvis er blevet langt mere fortrolig med tv-mediet.

Hun har før taget store spring – for eksempel da hun kort efter endt uddannelse blev ansat som leder på den arbejdsplads, hvor hun havde været i praktik:

»Alle siger, at det er enormt spændende med forandringer. Men samtidig kan jeg blive meget angst og opleve, at jeg er lige ved at blive skubbet ud over kanten. Det er jo med blandede følelser, når man siger ja til udfordringer. Så tager jeg egne egenskaber op til revision. Men hvis jeg ikke oplevede forandringer, så ville jeg have det skidt. Jeg vil udvikle mig og sætter hele tiden nye mål.«

Et er Mia Jelligs personlige egenskab til at håndtere forandringer, noget andet er hendes uddannelse på Syddansk Universitet, hvor der lægges vægt på, at de studerende hele tiden skal omstille sig til nye medier.

»Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg skal huske ikke at havne i en kasse, hvor jeg kun kan én ting. Men jeg er også nødt til at kunne acceptere, at jeg i en periode ikke har fast grund under fødderne. Og der er det vigtigt at kunne operere uden tryghed,« siger Mia Jellig. /lp

Læs også: Så kom han: Menneskechefen

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen