search

Sådan kommer du i gang

 At finde det rette efteruddannelses-forløb er et stort arbejde. Du skal gennem flere processer, før du med krydsede fingre sender ansøgningen af sted. VEJVISER. Ring til en studievejleder og få hjælp. Slut.Den går så alligevel ikke helt. Studievejlederen kan meget, men man skal selv gøre sig svære overvejelser.

 

At finde det rette efteruddannelses-forløb er et stort arbejde. Du skal gennem flere processer, før du med krydsede fingre sender ansøgningen af sted.

 

VEJVISER. Ring til en studievejleder og få hjælp. Slut.

Den går så alligevel ikke helt. Studievejlederen kan meget, men man skal selv gøre sig svære overvejelser.

"Vi har ingen decideret karrierevejledning eller psykolog ansat, der kan hjælpe, hvis man er på helt bar bund," siger uddannelseskoordinatoren på Center For Journalistik og Efteruddannelse (CFJE), Karen Tambo.

Derfor kan man nu godt ringe alligevel, siger hun. Ens muligheder er betinget af den uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Studievejlederen kan hurtigt redegøre for mulighederne, og så er man allerede et stykke ad vejen.

Hvis man for eksempel ikke har nogen videregående uddannelse, så er det svært at blive optaget på åben uddannelse, diplomuddannelser, masteruddannelser etc. Hvis man heller ikke har erhvervserfaring inden for det felt, hvor man vil forbedre sig, er det umuligt.

De fleste i Journalistforbundet har en videregående uddannelse.

"Du skal beslutte, hvad du vil arbejde med om nogle år. Hvis du for eksempel er dagbladsjournalist, men gerne vil arbejde med kommunikation, så skal du ikke tage længerevarende kurser i digital journalistik, men i kommunikation," siger Karen Tambo.

Er man tilfreds med sit arbejdsområde, men vil fordybe sig, så får man det bedste samlede overblik over danske og udenlandske uddannelser for journalister på cfje.dk. Men man skal vide, hvad man vil, erkender Karen Tambo:

"Der er mange forskellige indgange på hjemmesiden, men overblikket mangler, når der ligger omkring 500 tilbud. Vi arbejder på at gøre det mere overskueligt."

Har man sporet sig ind på en uddannelse, så er der stadig flere ting at overveje.

Hvad kan man overkomme, er familien indstillet på projektet, bakker arbejdsgiveren op, og vil han betale? Det vil han som oftest, siger Karen Tambo.

"Hvis uddannelsesforløbet udvikler den ansatte i sit nuværende job, så vil arbejdsgiverne gerne betale. Er uddannelsen rettet mod et jobskifte, så vil han ikke. Det er meget krævende for eksempel at begynde på en diplomuddannelse i analytisk journalistik, hvis man ikke arbejder som journalist. På de uddannelser er arbejdet nemlig integreret i studiet."

Ansatte i mediebranchen kan også søge penge i flere fonde – cfje.dk er igen en rig informationskilde.

Den største pengetank for ansatte er Pressens Uddannelsesfond (PU). Den bugner af penge, siger næstformanden i Dansk Journalistforbund (DJ), Fred Jacobsen.

"Vi har frygtelig mange penge i PU. Derfor ser jeg gerne nogle flere ansøgninger til spændende efteruddannelsesprojekter."

Har man ingen arbejdsgiver og er ledig, så er de største pengekasser DJ, A-kassen og arbejdsformidlingen.

Er man freelancer, så er de vigtigste pengekasser FreelanceGruppen under DJ og Statens Voksenuddannelsesstøtte.

Få detaljeret viden om alt fra uddannelsestyper, adgangskrav, skoler og finansiering til kursisters erfaringer på cfje.dk.

 

Læs også i dette nummer af Journalisten:

# Bliv bedre eller tab.
# DjE under forandring.
# Forvandling fryder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen