search

Sådan kan fremtidens mediestøtte se ud

Netmedier skal have statsstøtte, men milliarderne til licens og nulmoms er stort set fredet i Dyremose-udvalgets rapport, erfarer Journalisten.dk. Cirka 7 procent af mediestøtten er i spil. Se hvordan udvalget formentlig foreslår at fordele milliarderne her.

Netmedier skal have statsstøtte, men milliarderne til licens og nulmoms er stort set fredet i Dyremose-udvalgets rapport, erfarer Journalisten.dk. Cirka 7 procent af mediestøtten er i spil. Se hvordan udvalget formentlig foreslår at fordele milliarderne her.

Der er rigtig mange, der venter spændt i disse dage, og for nogle medier handler det om liv og død.

I denne uge er Dyremose-udvalget formentlig færdige med deres længe ventede rapport. Udvalget med den tidligere konservative minister Henning Dyremose i spidsen har de seneste måneder arbejdet på at skabe enighed mellem dagbladene og de elektroniske medier om, hvordan staten i fremtiden skal støtte de danske medier.

Det drejer sig om over seks milliarder kroner om året, som staten giver til medierne via en række puljer samt momsfritagelse.

Rapporten kommer til at foreslå tre konkrete scenarier. I disse dage falder de sidste – og afgørende – tal og detaljer på plads i udvalget. Journalisten.dk kan nu løfte sløret for, hvordan de i store træk ender med at se ud.

Den grundlæggende tanke er, at det ikke længere skal være afgørende, om dit medie udkommer på tryk eller på net, i forhold til at få støtte. Pengene skal så at sige følge journalistikken. Fremover skal nye medier, altså net og mobil, også kunne få støttekroner, lyder det. I stedet kommer det til at være en afgørende parameter, hvor mange journalistiske ressourcer, medierne har tilknyttet.

I alle tre modeller er der penge til netmedier, men på forskellig vis. I den første model, 'den platformspecifikke', afhænger pengene stadig af platformen. Det betyder, at det nuværende Dagbladsnævn blot får udvidet sit støtteområde til også at omfatte netmedier – ellers er det meste, som det plejer. I den anden ende af skalaen er den såkaldt 'platformsneutrale' model, hvor de fleste af støttemilliarderne kan være i spil, inklusiv nogle af DR og TV 2-regionernes licensmidler.

Midt i er den 'delvist platformsneutrale' model. Her er licensmidlerne stort set fredet, men dagbladene giver til gengæld afkald på nogle penge fra distributionsstøtten, der frem over kan gå til blandt andre webmedier.

Der er ingen tvivl hos Journalisten.dks kilder om, at udvalget vil foreslå den delvist platformsneutrale model til politikerne, der i sidste ende skal træffe beslutningen. Dyremose kommer på udvalgets vegne formentlig selv til at foreslå den model i rapportens forord.

Men hvornår har man tilknyttet journalister nok til at få støtte? Ifølge Journalisten.dks oplysninger kan det tal lande på cirka fem årsværk. Nogle medlemmer af udvalget har foreslået færre, for mindre netmediers skyld, imens andre har foreslået flere.

Men der er andre, der mener, at det ikke skal handle om antal journalister eller årsværk, men om den samlede lønsum. Det vil i sagens natur komme dagblade og andre, der betaler relativt højere lønninger, til gode.

Medierne skal derudover leve op til nogle grundlæggende krav for at få støtte, blandt andet for at undgå at støtte medier, der udelukkende viderebringer andres nyheder. Det bliver altså et krav, at støttede medier skal lave egenproduceret indhold.

Hvis man lever op til kravene, så får man adgang til den store pulje – der tidligere hed 'distributionsstøtte', men som udvalget vil omdøbe til 'produktionsstøtte'. I distributionsstøtte-puljen ligger i dag 392 millioner kroner.

Derudover foreslår udvalget i den mest sandsynlige model at omdøbe 'Dagbladspuljen' til 'Innovationspuljen', forankret i det tidligere 'Dagbladsnævn', der så omdøbes til et 'Medienævn'. Her ligger i dag 13 millioner kroner, og her vil man tilføre nogle ekstra midler fra en af de andre kasser. Innovationspuljen skal også kunne søges af medier, der ikke kan tilgå produktionsstøtten, men her vil være nogle andre indholdsmæssige krav til medierne.

Til gengæld er der også nogle puljer, der i den delvist platformsneutrale model ikke bliver rørt ved. Det gælder primært licensmidlerne, altså 3,3 milliarder kroner til DR og 409 millioner kroner til TV 2-regionerne. Også bevillingen til den nye radiokanal Radio 24syv på knap 100 millioner årligt i otte år fortsætter uændret, erfarer Journalisten.dk.

Den såkaldte nul-moms er formentlig også fredet. Udvalget har drøftet, om ordningen kan laves om, fordi den taber værdi, efterhånden som dagbladenes oplag falder. Men ifølge Journalisten.dks kilder ender udvalget med at anbefale, at politikerne ikke piller ved nul-momsen. Det drejer sig om 1,1 milliarder kroner, som i dag går til aviserne. Dem har politikerne også tidligere afvist at røre.

Dermed er det altså knap syv procent af den samlede danske mediestøtte, der ender med at komme i spil – 400 millioner ud af over seks milliarder kroner. Intet er dog sikkert, før udvalget har overdraget rapporten til den nye kulturminister.

Journalisten.dk følger op på Dyremose-udvalgets arbejde både før og efter offentliggørelsen af hele rapporten.

Kommentarer
2
Niels Riis Ebbesen
27.09.11 12:23
Re: Sådan kan fremtidens mediestøtte se ud

Det ser jo under alle omstændighedder ud til, at journalisterne ikke behøver at frygte konsekvenserne af Dyremose-udvalgets rapport, de kan også fremover trygt regne med, at få supplerende bistandshjælp.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Fremhævet af Journalisten
claus Theilgaard
27.09.11 18:38
Re: Sådan kan fremtidens mediestøtte se ud

 

Forestil dig, at du er cykelrytter og skal gennemføre et Tour de France. Du ved med sikkerhed, at en del – måske alle – konkurrenter er dopede. De ulovlige præstations-fremmende stoffer giver de andre ryttere gode mulighed for at vinde over dig.

I cykelløb er der kontrol. Doping-snyderne bliver forhåbentligt afsløret og smidt ud af løbet. For de tilbageværende ryttere er konkurrencen herefter lige: Den bedste rytter vinder.

Forestil dig nu, at du skal forsøge at vinde det samme cykelløb og alle konkurrenterne får udleveret doping af løbsledelsen. Og samme løbsledelse siger, at du ikke må få noget, men skal betale dopingen til de andre. I øvrigt skal konkurrenterne have et kvarters forspring. 

Scenariet er grotesk!
Ikke desto mindre er det sådan reglerne fungerer i mediebranchen.

I 2001 blev internetavisen, dknyt, grundlagt. dknyt skrives, redigeres og layoutes efter præcis de samme principper som dagbladene.

Artiklerne henvender sig hovedsageligt til offentlige beslutningstagere. Adgang til artiklerne opnås igennem et abonnement eller køb i »løssalg«. Artiklerne publiceres på dknyt.dk og kan læses af betalende abonnenter.

Da dknyt blev oprettet, oplyste SKAT, at nyheder fra internetavisen ikke var momsbelagte. Der er jo ikke moms på nyheder. De andre medier betaler heller ikke moms. I kan oven i købet få nulmoms. Det betyder, at I kan trække moms fra – ligesom alle de andre leverandører af nyheder, lød det fra SKAT.

Efter et par uger ændrede SKAT opfattelse. Nyheder er momsbelagte, hvis de leveres via Internet. I skal altså betale moms af indtægter på abonnement. Hvis I i stedet trykker nyhederne og sender dem ud som en avis, så slipper I for at betale moms, lød det fra SKAT. Siden har dknyt betalt adskillige millioner momskroner til statskassen. Penge som dknyts trykte konkurrenter ikke skal betale.

Internetavisen dknyt har intet imod at betale moms. Men det er et problem at agere på et marked, hvor konkurrenterne kan udbyde deres produkter uden moms. Forestil dig udfaldet, hvis det kun var hver tiende frisør, der skulle betale moms. Konkurrenceforvridningen ville hurtigt gøre sit indhug blandt de momsbelagte hårklippere.

På dknyt klager vi nu ikke: Konkurrence er sundt. Konkurrenceforvridning må derfor være endnu sundere. Det forbedrer virksomhedens kreativitet, innovation, organisation og meget andet.

Hvad statens doping gør ved andre virksomheder, kunne være interessant at undersøge. Alligevel er vi på dknyt nu godt tilfredse med, at mange politikere har fået øjnene op for, at de åbenlyst konkurrenceforvridende forhold på sigt vil være en trussel mod demokratiet.

Hvis udviklingen ikke vendes, så er der alvorlig risiko for, at meningsdannelsen fremover domineres helt af få gamle mediehuse, licensfinansierede statsmedier og andre offentligt finansierede udgivelser.

Lige nu venter vi på Henning Dyremose og hans kommission, der skal kulegrave området.

De har en vigtig opgave foran sig: De skal sikre mangfoldighed i mediebrancen. Grundlæggene skal de være med til at sikre og udvikle vores demokrati.

Alternativet skal vi til det gamle DDR for at finde. Få statsligt kontrollerede medier med fordrejet, løgnagtig og censureret meningsdannelse.Og nu vi er ved DDR. Det gamle Østtyskland leverede store cykelryttere. I dag ved vi, at de nåede deres resultater med doping. Set fra dknyt’s side så glæder vi os over, at der af og til er pedaltrampere, der vinder over de dopede.

 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen