Netmedier skal have statsstøtte, men milliarderne til licens og nulmoms er stort set fredet i Dyremose-udvalgets rapport, erfarer Journalisten.dk. Cirka 7 procent af mediestøtten er i spil. Se hvordan udvalget formentlig foreslår at fordele milliarderne her.

Der er rigtig mange, der venter spændt i disse dage, og for nogle medier handler det om liv og død.

I denne uge er Dyremose-udvalget formentlig færdige med deres længe ventede rapport. Udvalget med den tidligere konservative minister Henning Dyremose i spidsen har de seneste måneder arbejdet på at skabe enighed mellem dagbladene og de elektroniske medier om, hvordan staten i fremtiden skal støtte de danske medier.

Det drejer sig om over seks milliarder kroner om året, som staten giver til medierne via en række puljer samt momsfritagelse.

Rapporten kommer til at foreslå tre konkrete scenarier. I disse dage falder de sidste – og afgørende – tal og detaljer på plads i udvalget. Journalisten.dk kan nu løfte sløret for, hvordan de i store træk ender med at se ud.

Den grundlæggende tanke er, at det ikke længere skal være afgørende, om dit medie udkommer på tryk eller på net, i forhold til at få støtte. Pengene skal så at sige følge journalistikken. Fremover skal nye medier, altså net og mobil, også kunne få støttekroner, lyder det. I stedet kommer det til at være en afgørende parameter, hvor mange journalistiske ressourcer, medierne har tilknyttet.

I alle tre modeller er der penge til netmedier, men på forskellig vis. I den første model, 'den platformspecifikke', afhænger pengene stadig af platformen. Det betyder, at det nuværende Dagbladsnævn blot får udvidet sit støtteområde til også at omfatte netmedier – ellers er det meste, som det plejer. I den anden ende af skalaen er den såkaldt 'platformsneutrale' model, hvor de fleste af støttemilliarderne kan være i spil, inklusiv nogle af DR og TV 2-regionernes licensmidler.

Midt i er den 'delvist platformsneutrale' model. Her er licensmidlerne stort set fredet, men dagbladene giver til gengæld afkald på nogle penge fra distributionsstøtten, der frem over kan gå til blandt andre webmedier.

Der er ingen tvivl hos Journalisten.dks kilder om, at udvalget vil foreslå den delvist platformsneutrale model til politikerne, der i sidste ende skal træffe beslutningen. Dyremose kommer på udvalgets vegne formentlig selv til at foreslå den model i rapportens forord.

Men hvornår har man tilknyttet journalister nok til at få støtte? Ifølge Journalisten.dks oplysninger kan det tal lande på cirka fem årsværk. Nogle medlemmer af udvalget har foreslået færre, for mindre netmediers skyld, imens andre har foreslået flere.

Men der er andre, der mener, at det ikke skal handle om antal journalister eller årsværk, men om den samlede lønsum. Det vil i sagens natur komme dagblade og andre, der betaler relativt højere lønninger, til gode.

Medierne skal derudover leve op til nogle grundlæggende krav for at få støtte, blandt andet for at undgå at støtte medier, der udelukkende viderebringer andres nyheder. Det bliver altså et krav, at støttede medier skal lave egenproduceret indhold.

Hvis man lever op til kravene, så får man adgang til den store pulje – der tidligere hed 'distributionsstøtte', men som udvalget vil omdøbe til 'produktionsstøtte'. I distributionsstøtte-puljen ligger i dag 392 millioner kroner.

Derudover foreslår udvalget i den mest sandsynlige model at omdøbe 'Dagbladspuljen' til 'Innovationspuljen', forankret i det tidligere 'Dagbladsnævn', der så omdøbes til et 'Medienævn'. Her ligger i dag 13 millioner kroner, og her vil man tilføre nogle ekstra midler fra en af de andre kasser. Innovationspuljen skal også kunne søges af medier, der ikke kan tilgå produktionsstøtten, men her vil være nogle andre indholdsmæssige krav til medierne.

Til gengæld er der også nogle puljer, der i den delvist platformsneutrale model ikke bliver rørt ved. Det gælder primært licensmidlerne, altså 3,3 milliarder kroner til DR og 409 millioner kroner til TV 2-regionerne. Også bevillingen til den nye radiokanal Radio 24syv på knap 100 millioner årligt i otte år fortsætter uændret, erfarer Journalisten.dk.

Den såkaldte nul-moms er formentlig også fredet. Udvalget har drøftet, om ordningen kan laves om, fordi den taber værdi, efterhånden som dagbladenes oplag falder. Men ifølge Journalisten.dks kilder ender udvalget med at anbefale, at politikerne ikke piller ved nul-momsen. Det drejer sig om 1,1 milliarder kroner, som i dag går til aviserne. Dem har politikerne også tidligere afvist at røre.

Dermed er det altså knap syv procent af den samlede danske mediestøtte, der ender med at komme i spil – 400 millioner ud af over seks milliarder kroner. Intet er dog sikkert, før udvalget har overdraget rapporten til den nye kulturminister.

Journalisten.dk følger op på Dyremose-udvalgets arbejde både før og efter offentliggørelsen af hele rapporten.