Der findes en rig underskov af podcasts i Danmark, selvom DR dominerer markedet. Journalist og ejer af PodConsult, Karin Høgh, giver her en guide og et bud på, hvordan journalister kan bruge podcasting i 2012, selvom vi næppe tjener penge på det.

For få år siden var podcasts noget af det hotteste og mest hypede i medieverden på linje med Second Life, blogs og borgerjournalistik. I dag er podcasting umærkeligt gledet i baggrunden til fordel for nye hippe, sociale medier som Facebook og Twitter.

Journalist og ejer af PodConsult Karin Høgh er blandt de danske podcast-pionerer. Hun ved faktisk ikke helt, hvad der blev af hypen.
»I dag diskuterer folk mere Facebook og Twitter, men heldigvis er podcasting som medie ikke væk,« siger hun til Journalisten.dk.

Vi har bedt Karin Høgh om at give et bud på udviklingen inden for podcasts i 2012. Hun siger, at det kommende år især bør bruges til at forbedre brugervenligheden, både for indholdsleverandører og forbrugere.

Hun tager i juni måned til New York for at mødes med andre førende podcastere som Leo Laporte og Dave Winer for at diskutere fælles standarder og øget brugervenlighed.

Det er nemlig stadig for indviklet at producere og downloade podcasts.
»Hvis man skal høre et program, kan det ikke være rigtigt, at man skal rode rundt på hjemmesiden for at finde afspilleren. Det er ofte for svært at finde rss-feedet eller knappen til iTunes. Det skal bare være i orden,« siger Karin Høgh, der håber at der dukker en "Jakob Nielsen-type" op i det internationale podcastmiljø.

»Ligesom Jakob Nielsen gjorde det med hjemmesider, mangler vi en guru, der kan stille de irriterende spørgsmål og pege på løsninger, så vi hæver brugervenligheden.«

I Danmark står DR for de fleste podcasts. Og der er ofte mange lyttere og seere. En opgørelse i september viste, at 1,3 millioner havde downloadet Mads og Monopolet i 2011. 348.000 havde lyttet til Hardisken og 341.000 til Orientering. Og nu er Radio 24syv også kommet med.

Ifølge Karin Høgh er problemet med DRs succes, at det faktisk spærrer for podcasts lavet af andre producenter. Man skal for eksempel kigge godt efter, hvis man skal finde dem i iTunes Store.

»I iTunes ligger DR tværet ud over det hele. DRs podcasts fylder så meget, at det næsten er umuligt at finde de små skæve nicheprogrammer lavet af uafhængige producenter,« forklarer hun.

»Den eneste mulighed, nye podcastere har for opmærksomhed i iTunes, er at komme med i "News and newsworthy" – hvorfra de dog hurtigt forsvinder igen.«

Hun anbefaler derfor nysgerrige sjæle, at de forsøger sig med at søge i Google – eller i Sticher, der findes på nettet og som mobil applikation.

Karin Høgh, der er ambassadør for European Podcast Award, henviser til, at der i Danmark er en række kvalitetspodcasts henvendt til et kritisk nichepublikum. Det gælder for eksempel Camilla Mehlsens mediemagasin Mediacast på Mediawatch eller Fodboldmagasinet fra DR med Janus Køster Ramussen som vært.

Hun podcaster selv PodJournalen, som er interviews med andre podcastere, og Third Ear har med kulturelle støttekroner forsøgt at videreføre montagetraditionen fra Danmarks Radio som podcast.

Derudover er der en rig underskov af podcasts lavet af semiprofessionelle og entusiaster.
Det gælder for eksempel podcasten Filmnørden med de to unge anmeldere Casper I. Christensen og Kasper G. Laursen. Eller tidligere formand for Etisk Råd – og katolik – Erling Tiedemann, der har en podcast ved navn Katpod. Den spirituelle rådgiver Jette Harthimmer nærmer sig 100 podcasts om spiritualitet og clairvoyance.

For freelancejournalister er et af de vigtige uafklarede spørgsmål fortsat, hvor pengene til podcasting skal komme fra. Mediet er ifølge Karin Høgh et gratismedie af natur. Men danske journalister mangler fantasi, når de skal finde finansieringen.

»De fleste journalister tænker, at de skal finde nogle kunder eller fonde, der vil betale dem for deres programmer. Hvis de ikke kan få kulturstøtte eller Danidapenge, går de ikke videre med det. Danske journalister er ikke særligt gode til at tænke indtægter på en anden måde,« siger hun.

Men der findes en del eksempler på, at podcastere tjener penge på for eksempel sponsorater og salg af produkter. For eksempel er Leo Laportes This Week in Tech et af iTunes' mest populære shows, og Leo Laportes hjemmeside TwiT giver ham en årlig omsætning på mere end halvanden million dollar, som han har investeret i at udvide sin medievirksomhed i Californien.

Herhjemme er Kenneth Lund et eksempel på en podcaster, der sælger en bred vifte af medieprodukter, forklarer Karin Høgh. Han har blandt andet programmet Living Smart på DK4, og han sælger via sin hjemmeside DVD'er om blandt andet iPhone, Mac – og udekøkkener. Han er desuden begyndt at sælge trykte magasiner.

»Det er de færreste, der kan leve af at podcaste, men flere ville kunne bruge podcasting til at positionere sig selv inden for en niche, formidle indhold på en ny og spændende måde og skaffe sig adgang til eksperter i interviews,« siger Karin Høgh.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viste i 2010, at 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere hører eller ser podcasts. Det samme kun gælder kun for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre blandt ældre generationer.

Journalisten.dk kører i forbindelse med årsskiftet serien Tendensbarometer 2012 en række artikler om forventninger til medieåret 2012. Dette er den anden artikel.