”Nu går vi kraftedeme efter ham!”

Jørn Stjerneklar havde været sur på sin kone og kollega, Helle Maj. I stedet for at holde armslængde havde hun hjulpet politiet med oplysninger i den sag, de selv dækkede som journalister. Og nu havde hun sågar sagt ja til at bistå politiet med at oversætte den sigtede danskers dagbogsnotater.

Peter Frederiksen, som det hele handlede om, var ikke blandt Guds bedste børn. Men en journalist udleverer ikke sit materiale til politiet, og når man samtidig afskriver sig fra at kunne dække sagen og få en indtægt på det, er det da helt i skoven. Sådan tænkte Jørn Stjerneklar. Men det var kun, til telefonen ringede, og en stærkt ophidset Helle Maj fortalte, hvad hun netop havde læst i dagbogsnotaterne: ”Nanna, lille rød op.”

”Sådan et lille barn …”

”Vi ved, at Nanna er hans steddatter. Så jeg sender en mail til Lynda (politiets efterforskningsleder, red.) og spørger, om de har beslaglagt en rød dildo. Og hun svarer med det samme: Ja, vi fandt en rød vibrator. Herefter finder jeg flere lignende notater: ”Nanna, finger op”, ”Nanna, lidt ind … kom” fortæller Helle Maj i dag om de timer, hvor en ny side af Peter Frederiksen tonede frem.

Hun var ikke i tvivl: hans stikord afslørede overgreb mod et barn.

”Han har vist os et billede af steddatteren, og han har beskrevet, hvor meget hun elsker ham … der var ikke et øje tørt. Pludselig kan Helle Maj læse, hvordan han voldtager den der lille pige, og Helle kan se, at det er foregået, fra hun var fire til seks år. Sådan et lille barn … Så kan det være ligegyldigt med vores historie, nu skulle han bare bures inde,” siger Jørn Stjerneklar.

En bedre historie

I 25 år har han og Helle Maj boet i Afrika og lavet journalistik om krig, undertrykkelse, folkedrab og alverdens uhyrligheder. Men selv på dette ekstremernes kontinent er det en tækkemand fra Gammel Holte, der tager prisen.

Ironisk nok var det Peter Frederiksen selv, der i slutningen af 2013 inviterede Helle Maj og Jørn Stjerneklar ind i sit uhyggelige univers og gav dem de oplysninger, der skulle ende med at få ham dømt. Maj var i 2013 udkommet med bogen ’Den sorte enke’, hvor hun afdækkede sagen om en dansk rigmand, der havde giftet sig med en afrikansk kvinde, men som endte sine dage i Sydafrika, brutalt myrdet af kvindens bror. Den bog havde Peter Frederiksen læst.

”Jeg fik mail fra Politikens Forlag om, at en mand, der hedder Peter Frederiksen, ville tale med mig. Da jeg ringede, fortalte han, at han gerne ville have, jeg skrev en bog om ham, fordi han havde en bedre historie at fortælle,” fortæller Helle Maj.

På flugt fra fængselsstraf

Der er 1.000 kilometer fra Maj og Stjerneklars hjem i Kapstaden til Peter Frederiksens i byen Bloemfontein. Men en dag, hvor parret alligevel skal nordpå, vælger de at tage op og møde ham. Han fortæller, at han opholder sig i Sydafrika for at undgå at afsone en straf for ulovlig våbenbesiddelse i Danmark. Til gengæld har han hernede skabt sig en forretning som våbenhandler.

Stjerneklar får lavet en aftale om en radiodokumentar til DR om, at Peter Frederiksen trods sin fængselsdom i Danmark alligevel frit har kunnet rejse rundt uden for landet. Med den aftale tager han og Helle Maj tilbage til Bloemfontein for at interviewe Frederiksen til bånd.

Peter Frederiksen stiller gladeligt op. Eneste betingelse er, at de ikke må offentliggøre noget før den 17. september – 3 måneder senere – som er forældelsesfristen for hans sag i Danmark. Interviewet kommer til at foregå over tre dage. Selv om det er til en radiodokumentar, tager Jørn Stjerneklar det også på video – man ved jo aldrig …

”Han er et stort ego, så han vil fortælle hele sin livshistorie, fra han bliver født i Gammel Holte. Han kan ikke lide at blive afbrudt, det fornemmer vi hurtigt, og man skal ikke stille kritiske spørgsmål. Han skal bare have lov at snakke,” fortæller Jørn Stjerneklar.

Bestilte lejemord

Frederiksen var tækkemand og havde en god forretning i Nordsjælland med en stor del af den velhavende overklasse på kundelisten. Men samtidig havde han helt tilbage fra barnsben en stor fascination af våben, og det bragte ham i kontakt med kriminelle miljøer og ind på en løbebane som våbenhandler, fortæller han. Historien kommer vidt omkring og indeholder adskillige dødsfald, som Peter Frederiksen har kendskab til. Han fortæller også, at han, efter at han er rejst til Sydafrika, bestilte et lejemord på en tidligere kæreste, der bor i det lille land Lesotho. Lejemordet gik imidlertid galt.

På det tidspunkt i interviewet spørger Jørn Stjerneklar: Du er da ikke opdraget til at slå ihjel? Nej, svarer Peter Frederiksen, ”men jeg tror på, og det mener jeg ganske alvorligt, at det kan være nødvendigt at gøre den slags ting, hvis man selv vil overleve.”

Et citat, Jørn Stjerneklar og Helle Maj ikke umiddelbart tillægger den store betydning. Det sker senere.

Lærer at omskære

Til gengæld spidser de ører, da Peter Frederiksen begynder at fortælle om sin anden store lidenskab. I Danmark begyndte han at komme i SM-miljøet, og her mødte han en kvinde med en fantasi om at blive omskåret. Det fik ham til at tage kontakt til en plastikkirurg, der, fortæller Frederiksen, instruerede ham i, hvordan en omskæring kan foretages. Den praksis fortsatte han med i Sydafrika. Både hans egen kone hernede samt flere andre kvinder har han omskåret, fortæller han og viser også fotos, han har taget umiddelbart efter omskæringerne.

”Da mister vi al journalistisk sans. Vi stiller ingen spørgsmål. Jeg vender bare de to billeder om med det samme. Det var for ulækkert,” fortæller Helle Maj.

Makabert fryserfund

Efter tre dage i Peter Frederiksens selskab kører Jørn Stjerneklar og Helle Maj den lange tur hjem til Kapstaden. I bagagerummet ligger 12,5 timers lyd- og videooptagelser. Men selv om der er historier til en hel krimiserie, er opgaven at holde sig så stramt som muligt til vinklen om våbenhandleren, som kunne undslippe sin danske fængselsdom på grund af systemets svigt.

Da Helle Maj tre måneder senere sidder og læser nyheder, får hun næsten et chok. En våbenhandler i Bloemfontein er arresteret, efter at politiet har ransaget hans hus og i fryseren fundet 21 poser med kønsdele fra omskæringer af kvinder. Navn og nationalitet bliver ikke nævnt, men det kan naturligvis kun være Peter Frederiksen.

Arrestationen er ikke bare et pudsigt tilfælde – den sker den dag, Peter Frederiksen havde regnet med, at hans dom i Danmark blev forældet – den er også en god historie, som Helle Maj og Jørn Stjerneklar har solo i danske medier, da de som de eneste ved, at det er en dansker, der nu er arresteret i en fuldstændigt bizar sag.

Et godt tip

Men fra den ene dag til den anden ændrer deres rolle i sagen sig markant. I en nyhedsudsendelse to uger senere fortæller den ansvarlige for efterforskningen, Lynda Steyn, at politiet ikke aner, hvilke kvinder de afskårne kønsdele stammer fra, og beder folk komme med tips. Helle Maj beslutter sig for at ringe til efterforskeren.

”Først spørger jeg bare, om der er noget nyt i sagen. Men så tager Fanden ved mig, og jeg fortæller, at han er efterlyst i Danmark, og at jeg har interviewet manden i tre dage,” fortæller hun.

Samtidig kommer hun i tanke om, at hun under interviewet spurgte Peter Frederiksen om en dato, og han gik ind for at tjekke det i sin kalender – her skrev han alting ned, betroede han hende.

”Det popper bare op i mit hoved, og så siger jeg: Hvis du vil vide mere, så beslaglæg hans kalendere.”

Dagen efter modtager Helle Maj en mail fra retten med krav om udlevering af de 12,5 timers videointerview. Hun svarer tilbage, at hun kun vil udlevere og lave en oversættelse af de ni minutter, hvor Frederiksen taler om omskæringer.

Nysgerrigheden tog over

På det tidspunkt er Jørn Stjerneklar på arbejde i Danmark, og han er ikke tilfreds, da han hører om Helle Majs aftaler.

”Jeg har det principielt sådan, at vi som journalister ikke skal udlevere den slags. Hvis det stod til mig, havde jeg slet ikke fortalt Lynda Steyn om de optagelser. Det var der, Helles fejl lå fra starten.”

”Det var ikke en fejl, jeg gjorde det med vilje,” kommer det lynsnart fra Helle Maj.

”Ja ja, men i mine øjne var det en fejl. Vi er ikke enige om alt her i butikken.”

Men det skulle blive værre endnu. Lynda Steyn beslaglægger Peter Frederiksens kalendere, men hun har problemer med at finde en oversætter, så hun giver Helle Maj et kontroversielt tilbud: At oversætte dagbøgerne for politiet.

”Så sad jeg lidt … jeg vidste, jeg ikke kunne skrive mere om Peter Frederiksen, hvis jeg ligefrem fik udleveret bevismaterialet – det ville være dybt uetisk. Men jeg må erkende, at min nysgerrighed tog over. De dagbøger kunne jeg vildt godt tænke mig at læse.”

I politiets tjeneste

Peter Frederiksen skrev ganske rigtigt alting ned. Små, indforståede oplysninger om trusler, omskæringer, overgreb og andre hverdagsbegivenheder i hans liv. Hver gang Helle Maj finder noget, der støtter bevisførelsen, ringer hun til Lynda Steyn. De snakker en gang i timen i flere dage.

Til gengæld får sagen et tragisk tilbageslag få dage senere. Peter Frederiksens ekskone Tshidi bliver skudt foran sin gadedør i Lesotho. Dermed har anklageren mistet sit hovedvidne.

Da kautionshøringen begynder, tager Helle Maj og Jørn Stjerneklar til Bloemfontein for at følge sagen. De hentes af Lynda Steyn, og så får Jørn Stjerneklar en tanke. Politiet har beslaglagt en stor mængde digitale fotos, der blandt andet viser blodige underliv efter omskæringer.

”Så siger jeg: Er I klar over, at der i alle de fotos ligger digitale oplysninger om dato og tid, som man kan sammenholde med dagbogsnotaterne? Det havde de ikke tænkt på,” fortæller Jørn Stjerneklar. Og pludselig er han også blevet en del af efterforskningsholdet.

Noget for noget

Stjerneklar hjælper gerne, men han har ikke helt glemt sit købmands-gen. Modydelsen bliver, at han får lov at følge og filme den resterende del af efterforskningen – blandt andet flere ransagninger og eftersøgningen af to piger, Peter Frederiksen mistænkes for at have dræbt. Aftalen er, at intet må offentliggøres, før der er faldet dom i sagen. Han har også mulighed for at filme Peter Frederiksen i retssalen, inden retsmøderne begynder.

”Peter er så mærkeligt skruet sammen i hovedet, at selv om han ved, vi samarbejder med politiet, snakker han med os – han kan ikke lade være,” fortæller Jørn Stjerneklar.

Den 6. november 2017 bliver Peter Frederiksen kendt skyldig i mord på sin ekskone, pædofili og voldtægt af ekskonens datter, produktion af børneporno og ulovlig våbenhandel. Frederiksen erklærer sig uskyldig i alle forhold og mener blandt andet, at datteren var blevet manipuleret til at fortælle om overgrebene. Men dommeren lægger vægt på, at datterens vidneforklaring stemmer overens med notaterne i Peter Frederiksens kalenderbøger. Fire måneder senere kommer dommen: To gange livstid. I mellemtiden er Jørn Stjerneklars optagelser blevet publiceret i DR-dokumentaren ’Hvid mands dagbog’, hvor man blandt andet kan se Frederiksen fortælle om omskæringer og våbenhandel.

Endnu mere at grave frem

Men der sluttede historien ikke for Jørn Stjerneklar og Helle Maj. For de ting, Frederiksen blev anklaget og dømt for, udgjorde kun en del af de blodige historier, han fortalte om i deres lange interview tilbage i 2015. Sammenholdt med de kalenderbøger, som Helle Maj fik adgang til, tegnede der sig et endnu mere omfattende og skræmmende billede af Peter Frederiksens gerninger. Det puslespil har Jørn Stjerneklar og Helle Maj arbejdet videre med, og i november 2018 udkommer resultatet i form af bogen ’Tækkemanden’, der fortæller om hans liv og kriminelle løbebane.

I interviewet med Journalisten vil de helst ikke gå i detaljer med bogens indhold, men de forklarer – som det antydes i bogens undertitel: ”Danmarks mest dæmoniske dræber” – at bogen blandt andet handler om en hel række dødsfald, som er sket omkring Peter Frederiksen.

”I de historier, han fortalte til os, var der altid utroligt mange mennesker, der døde. Og selv om han ikke sagde, det var ham, vidste han alligevel præcis, hvordan de døde,” fortæller Helle Maj.

Pligt

I dag sidder Peter Frederiksen i en underjordisk celle i Afrikas mest sikre fængsel uden andet i udsigt end måske en dag at komme ud af isolationen. Spørgsmålet er, om det var gået ham anderledes, hvis han ikke havde henvendt sig til Helle Maj for at fortælle sin historie. Og spørgsmålet er også, om Helle Maj og Jørn Stjerneklar har forbrudt sig mod fagetikken ved at vende Frederiksens fortælling mod ham selv og gå i ledtog med politiet.

Helle Maj er ikke i tvivl om, at de har gjort det rigtige.

”Det var ikke os, der anmeldte Peter Frederiksen. Men da det gik op for mig, hvor sindssygt farlig han var, følte jeg det som min pligt at hjælpe politiet.”

Ingen anklager, kun mistanker

Hvor meget kan man antyde en forbrydelse, uden at overtræde injurielovgivningen og god presseskik? Den balance har forlaget People'sPress har været nødt til at overveje i forbindelse med Helle Majs bog om Peter Frederiksen. For bogen handler ikke kun om de forbrydelser, han er blevet dømt for. Den handler også om dødsfald og kriminalitet, han ikke har været tiltalt og dømt for.

Som det hedder i pressematerialet til bogen: ”Mennesker dør omkring danskeren i et hæsblæsende tempo.”

Det kan som bekendt være strafbart at beskylde andre for kriminelle forhold, der ikke er bevist. Det ved bogens redaktør på People'sPress, Truels Præstegaard, og derfor, siger han, vil man ikke finde nogen direkte beskyldninger mod Peter Frederiksen.

”Bogen fremlægger en kæde af indicier, belagt med kilder. Udgangspunktet er Peter Frederiksens lange videointerview, og så har Helle talt med 180 mennesker, haft adgang til hans dagbogsnotater og fået aktindsigter i politirapporter. Det er en regulær sagsfremlæggelse, den skaber nogle mistanker, men hun slynger ikke om sig med anklager,” siger Truels Præstegaard.

”Du lever ikke længe”

Han giver som eksempel, at Frederiksen i videointerviewet selv fortalte om en 37-årig mand, der i 1992 døde af hjertestop, kort efter at de havde været på værtshus sammen. Da de skiltes på værtshuset, tømte Peter Frederiksen sin øl, rejste sig og sagde: Lars, du lever ikke længe. 20 minutter efter var personen død. Den døde var ifølge Helle Majs research kronvidne i en våbensag, politiet var begyndt at efterforske.

”Hun beskylder ikke Peter Frederiksen for mord, men det er klart, at man kan få tanken, når han dokumentarbart har eksperimenteret med bedøvelsesmidler til dyr, og to personer, der er kommet på tværs af ham, er døde efter at have indtaget væsker med ham,” siger Truels Præstegaard.

Truels Præstegaard har ikke selv forsøgt at forelægge Peter Frederiksen de mistanker, bogen rejser, og han tror ikke, det vil kunne lade sig gøre, da Frederiksen sidder i et topsikret fængsel, hvor han er afskåret fra al kontakt med andre mennesker.

”Overvejelsen er jo, om man skal afholde sig fra at skrive om en sag, hvis der ikke er faldet dom. Det mener jeg ikke, man skal afholde sig fra. Så kunne man heller ikke skrive, at Danske Bank har medvirket til hvidvask, for det er de ikke dømt for.”

–––

Journalisten har forsøgt at rette henvendelse til den fængslede Peter Frederiksen gennem hans tidligere forsvarer for at få Frederiksens kommentar til, at han i en bog linkes blandt andet til flere dødsfald. Det har ikke været muligt.