I den seneste udgave af Journalisten fortalte journalistpraktikanten Emilie-Marie Fridh, at hun blev udsat for trusler efter Radio24syvs aflivning af kaninen Allan.

De førte til, at hun blev ramt af dødsangst. Det fik administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ramskov til at give hende lov til at sygemelde sig fra arbejde og sørge for, at hun kom til flere samtaler hos en psykolog.

Desuden kom de to radioværter Asger Juhl og Kristoffer Eriksen til samtale med en krisepsykolog, fordi de også havde modtaget dødstrusler.

»Vi har smidt alt, hvad vi har i hænderne for dem og tilbudt dem al den hjælp, vi kunne,« har han tidligere sagt til Journalisten.

Men hvor meget skal der egentlig til, før man bør overveje at tale med en psykolog, og hvordan skelner man alvorlige trusler fra drengestreger? Journalisten spurgte cand. psych. Johanne Elming fra Psykologcentret Trekanten i København, som Dansk Journalistforbund samarbejder med.

Alle har en grænse

Johanne Elming forklarer, at de mest almindelige former for trusler er mails og sms’er, hvor mediefok bliver truet med vold – ligesom Emilie-Marie Fridh blev det.
Det største problem er faktisk, at mange affejer truslerne med, at det er en uundgåelig del af jobbet.

»Det er vigtigt, at man tager det alvorligt. Hvis man bliver påvirket af det, skal man ikke affeje det med, at det nok bare er drengestreger,« siger Johanne Elming.

Ifølge psykologen kommer der et tidspunkt, hvor truslerne bliver for meget.

»Alle har en grænse for, hvornår det bliver for meget. Men grænsen kan ligge meget forskellige steder,« forklarer hun.

Og man skal ikke undertrykke sin bekymring for, hvad der kan ske.

»Man skal fortsætte sit normale liv, men man kan godt tillade sig at være lidt mere opmærksom i en periode, hvis man ser nogle suspekte personer eller hører underlige lyde ude ved skraldespanden,« siger hun.

Johanne Elmings seks råd til DJ-medlemmer, der modtager trusler:

1. Før en logbog over de trusler, du modtager. Optag samtaler, gem billeder, mails og sms’er.

2. Sæt din arbejdsgiver ind i situationen.

3. Fortæl dine omgivelser om, hvordan du har det. Men giv dem ikke nødvendigvis alle detaljerne.

4. Hvis nogen skal kontakte afsenderen af truslerne, er det politiet eller din arbejdsgiver. Det er ikke dig. Hvis du gør det, er det bare brænde på bålet.

5. Lyt til dine egne følelser. Hvis du har svært ved at sove eller svært ved at koncentrere dig, er det et tegn på, at du skal tage problemet alvorligt.

6. Du skal ikke acceptere trusler som en del af dit arbejde.