search

Sådan gør du en forskel med din journalistik

DEBAT: Pressen har som fjerde statsmagt pligt til at styrke borgernes demokratiske deltagelse ved at anvise handlemuligheder, mener journalist og forfatter Karen Lumholt

Hvad var grunden til, at du valgte at blive journalist? Min var, at jeg gerne ville give mennesker, som ikke bliver hørt, mund og mæle. Sige det højt, som ellers ikke bliver sagt. Idealist? Det er vi mange, der er – eller var.

Omkring mig sidder mange frustrerede journalister. Nogen synes, de laver artikler om ligegyldige ting. Pølsefabrik. Andre laver kommunikation for kunder, som de ikke sympatiserer med. Pakker lort ind i cellofan. ”Det er bare et håndværk”, trøster vi os med. Men vores journalistik kan med ganske små greb blive til mere end det, en gamechanger. Der er mange muligheder. Her er tre overskuelige ting, som vi kan gøre.

Tilføj et ekstra nyhedskriterie

De traditionelle nyhedskriterier – AVIS + konflikt – er gode nok. Vi får næppe folk til at interessere os for det, vi laver, hvis ikke vi kan skabe spænding. Men der mangler noget. Mediebrugerne klager over, at vi efterlader dem handlingslammede. Med et indtryk af, at alle – politikere, embedsmænd, magtpersoner, fagfolk – er kyniske, at verden er ved at bryde sammen og fuld af slyngler. Det er den også, men vi har, synes jeg, som fjerde statsmagt pligt til at styrke borgernes demokratiske deltagelse ved at anvise handlemuligheder. Det sidste nyhedskriterie må derfor være: Vis handlemuligheder. Det kan for eksempel i den aktuelle flygtningesituation være links til Venligboerne, til hvor man samler ind, til oversigt over grundbegreberne om asyl. Noget, der giver borgerne en anden udvej end at give op og synke sammen i stolen. Det kan godt gøres på en saglig og upartisk måde.

Vær facilitator

Rollen som facilitator – mødeleder, mægler – passer godt til journalister. I lokalsamfundet kan journalisten, der i forvejen har kontakt med alle aktørerne, nemt sammenkalde til et offentligt møde, som mediet naturligvis dækker. Journalisten, som i forvejen har kendskab til parternes argumenter, vil være den perfekte facilitator, når parterne tørner sammen. Et sådant løsningslaboratorium / borgermøde vil være godt stof lokalt. Følg op med links til parternes argumenter, cases, hjemmesider, fakta, kampagner. Journalistens opgave er naturligvis at få parterne til sammen at finde gode løsninger, til gavn for borgerne. 

Find de oversete kilder

At give mund og mæle til dem, der ellers ikke bliver hørt, er en af de fineste opgaver, vi har. Den psykisk syge, nomadefamilien, skoledropperen, den offentligt ansatte, der kom i unåde. Vi hører dem for sjældent. Journalister bliver beskyldt for at være dovne: Det er altid de samme ekspertkilder, vi bruger. Gå efter alle dem, der ikke normalt bliver hørt, som har en vigtig historie at fortælle.

Arbejder du med kommunikation? Så gå i dialog med din kundes interessenter. Find ud af, hvad de tænker om din kunde. Her kan du bruge dine gode kontaktevner og interviewmetoder og din uforfærdethed. Alle taler om værdien af at gå i reel dialog med interessenterne. Få kan finde ud af at gøre det. Du kan. For du er journalist og er ikke bange for at tale med folk, forstå dem og formidle, hvad de tænker. Du er guld værd! 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen