»Jeg har et godt kort på hånden, jeg er en provinspige. I modemagasinerne kan det ofte blive for fancy pancy. De spiser de rigtige steder og går i det rigtige tøj, men det er meget fjernt fra læsernes egen verden.«
Marie Stelle Wibe Jedig begyndte at blogge som 16-årig i 2009. Dengang vakte det dyb undren.
»Hvordan kunne jeg tro, at jeg oplevede ting, der var spændende nok til, at andre gad læse om det. De syntes bare, jeg var opmærksomhedskrævende og egocentrisk,« husker Marie Stelle Wibe Jedig.
Håret er afbleget, og øjnene er tegnet op med sort. Marie Stella Wibe Jedig er klædt i det tøj, hun skal fotograferes i senere i dag – en tynd T-shirt, nålestribet suit og sorte, højhælede sko. Vi mødes på hendes stamcafe i København, hvor hun tit sidder og blogger. Hun drikker sort kaffe.
For fem-seks år siden forudså branchekendere bloggens død, blandt andre konsulent og DONA-formand Jon Lund. Det skete ikke.
»Facebook har taget den sociale fakkel, men bloggen har sin egen berettigelse for folk, der har lyst til at udfolde deres tanker. Bloggen har stabiliseret sig på et fint og rimeligt højt niveau,« forklarer Jon Lund om blogs generelt.
Vignet: Irene Kold Jensen
Marie Jedig er på Tumblr, Twitter og Instagram, hvor hun har 16.000 følgere, mens hendes facebookgruppe har 10.000 likes.
»Pr-mæssigt er det smart at være aktiv på så mange medier som muligt,« siger hun.
Med den rigtige personlige stil kan helt unge bloggere ramme et stort publikum, forklarer Henrik Akselbo, direktør i blognetværket Bloggers Delight.
»Vi har nogle helt unge på 17-18 år med op til 100.000 følgere,« siger han.
Marie Jedig er 22 år, kommer fra Næstved og bor nu i Lyngby uden for København, hvor hun hver dag blogger om mode på sin blog vildekaniner.dk, som hun oprettede for tre år siden.
»Jeg står et sted, hvor jeg gerne vil breake internationalt.«
Marie Jedig har omkring 20.000 sidevisninger om dagen, og det er nok til, at hun er holdt op på studierne i designteknologi. Hun er en af de omkring 20 modebloggere, der kan leve af at kombinere annonceindtægter med de freelanceopgaver, der følger med.
Marie Jedig mener, at styrken ved modeblogs er, at de er mere i øjenhøjde med læserne end modemagasinerne.
»Nogle gange spørger en læser, hvilken størrelse jeg har på. Det ville man ikke spørge en moderedaktør om,« siger hun.
Er du magtfuld?
»På nogle områder ja, fordi jeg har taletid og mange læsere. Jeg kan påvirke især unge mennesker. Jeg tror, at bloggere generelt er magtfulde. Vi har magten til at sige, at her er der noget flot tøj, vi synes om,« siger hun og forklarer, at hun får mange reaktioner fra især unge.
»Når jeg bliver genkendt på gaden, vil de nogle gange have et billede sammen med mig eller bare fortælle mig, at jeg har en fed blog. Jeg synes, det er sejt, at de gør det. Det må være ret grænseoverskridende at henvende sig til en, man ikke kender,« forklarer hun.
Har du nogensinde skrevet kritisk om noget tøj, du ikke kunne lide?
»Nej, jeg vil ikke være uvenner med nogen. Jeg vil gerne fremhæve – ikke modsat. Sådan tror jeg, de fleste bloggere har det.«
Bloggeren Sillewho dukker op på kaffebaren i sort, løstsiddende tøj og Ray Ban-solbriller i håret.
Hun hedder egentlig Sille Sørensen og er Marie Jedigs veninde fra Næstved. Hun har to kæder med sit navn om halsen.
»Jeg har fået to, og jeg vil ikke gøre min faster ked af det ved kun at gå med den ene,« forklarer hun.
I dag skal hun og Marie Jedig fotografere hinanden til deres blogs.
Sille Sørensen er 19 år og læser journalistik på RUC, men bloggen er ikke noget, hun skilter med over for sine medstuderende.
»Fordommene er, at alle kan have en modeblog. Folk, der gør det, er selvcentrerede, så det er ikke noget, jeg råber op om,« siger hun.
Det kommercielle pres på bloggerne er stort, og en ekspertgruppe under Erhvervsministeriet arbejder lige nu på regler for skjult markedsføring på blogs.
I tre måneder i 2012 registrerede tre modebloggere frivilligt, hvor mange mode- og skønhedsprodukter de modtog fra firmaer, der håbede på pr-omtale.
»De blev bombarderet med produkter, men de skrev kun om det, de kunne lide,« konkluderer Anine Arnild, der arbejder med webkommunikation og sociale medier.
Anine Arnild indsamlede tallene til et speciale på CBS blandt andet for at undersøge, om bloggerne overholder markedsføringslovens regler om skjult reklame.
De tre bloggere modtog 70 forskellige produkter, for eksempel armbånd fra Pandora, cremer fra Chanel og sko fra Bianco. Efterfølgende skrev bloggerne om halvdelen af de produkter.
Anine Arnild sammenfatter, at hun vurderer, at de bloggere, hun undersøgte, forsøgte at holde sig inden for markedsføringslovens regler om skjult reklame.
»Jeg havde forventet, at det var værre. Det var opslag, hvor der ikke stod, at det var sponsoreret eller gaver. Men jeg tror ikke, det var i ond hensigt. Snarere var det, fordi de modtog så meget, at de ikke lige kunne huske den enkelte hårshampoo,« fortæller hun.
Vignet: Irene Kold Jensen
Modebloggeren Marie Jedig ønsker at holde sig på den etisk rigtige side. Hvis hun får en bluse forærende fra et modemærke, får de at vide, at de skal sende den til Bloggers Delight, der tager sig af kontakten til annoncører og sponsorer, forklarer hun.
Bloggers Delight tilbyder hende også at lægge navn til sponsorerede indlæg. Hvis hun siger ja, får hun del i indtægterne.
»I begyndelsen sagde jeg nok ja til lidt for meget. Nu gør jeg det kun, hvis jeg kan stå inde for det,« forklarer hun.
Henrik Akselbo, direktør i netværket Bloggers Delight, der skaffer annoncører og sponsorer til 125 bloggere, opfordrer bloggerne til at sige nej til pr-gaver. Men han understreger, at problemet strækker sig ud over blogs, og foreslår, at branchen indfører et universelt mærke, som alle typer medier er underlagt.
»På traditionelle medier er det formentlig ikke altid en tilfældighed, at det samme tøjfirma kører annoncer i en del af bladet – mens en artikel om annoncørens produkter optræder et andet sted,« siger han.
»Jeg har fået mails fra læsere, der spørger, om et bestemt blogindlæg er en advertorial. Hvis det er os, der kører kampagnen, kan vi se, om den er deklareret rigtigt. Men hvis vi ikke har været indblandet, må vi have tillid til, at bloggerne overholder reglerne og skriver det, hvis det er en annonce,« siger Henrik Akselbo.
I dag er arbejdsdelingen mellem bloggere og den etablerede modepresse, at bloggerne er de seje veninder, der viser hverdagstøj på en lækker måde, mens magasinerne viser, hvilke tendenser der rører sig i modeverdenen.
De etablerede magasiner virker dog ikke nervøse.
»Vi interviewer Lykke May og Suzanne Brøgger, mens bloggerne giver anbefalinger af tøj, de kan lide. Det er som at sammenligne æbler med pærer,« siger redaktør på Cover og chefredaktør på
Cover Man Chris Pedersen, der erkender, at modebloggere og modemagasiner konkurrerer om annoncørernes budgettter. Men han tror ikke, bloggerne bevæger sig ind i high fashion, hvor de fleste af modemagasinerne typisk befinder sig.
»Hvis du sammenligner vores målgruppe med vildekaniner.dk, skriver vi ikke om tasker, du har råd til at købe på en SU,« siger han.
Cover har egne bloggere, der er en del af magasinets univers, og Chris Pedersen vurderer, at det personlige brand bliver afgørende i fremtiden. Også for journalisterne.
Sille Sørensen håber, at bloggen sammen med journalistuddannelsen kan blive hendes adgangsbillet til for eksempel magasinverdenen.
»Når folk opdager bloggen og spørger ind til det, kan de godt se, at det ikke er så åndssvagt, at jeg blogger i stedet for at arbejde i Netto,« siger Sille Sørensen, mens hun bladrer i det nyeste nummer af Elle.
Sille Sørensen kender alle fordommene om modebloggere. For eksempel har modeeksperten Uffe Buchard kaldt bloggere for selvbestaltede modeeksperter, der ikke kan stave. Og han har efterlyst, at journalister med styr på modens historie overtog bloggernes job.
»Når han taler modebloggerne ned, er det måske, fordi nogle kommer ind på hans domæne og får succes,« siger Sille Sørensen.
»Og bliver idoliseret,« supplerer Marie Jedig.
I forårssolen er Marie Jedig og Sille Sørensen på vej ned til Vor Frue Kirke, hvor de skal fotografere hinanden. Marie Jedig foretrækker, at billederne på hendes blog er taget på en rolig baggrund. Domkirken er en af hendes favorit locations.
Da vi er færdige, tjekker Marie Jedig mails på sin mobil. Der ligger en invitation til en modeevent på Den Franske Ambassade.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Synes det er underligt, at I på ingen måde har nævnt den første og største bloggertrio i Dk, der i den grad åbnede dørene for utallige læsere med bloggen ANYWHO. Synes de mangler credit her. De om nogen satte gang i sagerne(!)
Jeg ved ikke, om det er muligt at få disse oplysninger, men når jeg læser artiklen "Sådan fungerer forretningen bag modeblog", vil jeg vældig gerne vide noget om, hvordan forretningen bag modeblogs virker; altså hvordan disse modeblogs genererer indtægter og ca. hvor meget. Jeg forstår godt, at du (Jakob Albrecht) ikke får lov til at dele hele Maries og Silles private økonomi med os, men det ville nu være rart, hvis du kunne skrive lidt mere om det, overskriften lover. Skriv gerne denne uddybning i kommentarfeltet :)
Det ville klæde Journalisten, hvis de konfronterede dem der ikke mente at modeblogsne havde en fremtid. Men vi ved jo alle sammen, at det ville være ukollegialt at angribe journalisternes evner til at kigge i krystalkugler.