Mange artikler kunne leve et meget længere liv på nettet og skabe langt flere klik, hvis journalister var bedre til at tilpasse artiklerne til Googles søgekriterier. Journalister er nemlig gode til at vinkle, men de skal lære SEO journalistik og søgemaskineoptimering.
Det siger Jan Thoresen, digital chefredaktør på Egmont Publishing. Han er aktuel med en bog på sin modersmål norsk, ”Nettjournalistikk – å lage en vigtig nettavis” på forlaget Gyldendal Akademisk.
»Som journalist på nettet skal man kunne skabe trafik. Det kan journalister allerede ved at vinkle, men de færreste er trænet i at skabe trafik via søgning og Facebook,« siger Jan Thoresen.
Bliv bedre til SEO Journalistik
Han siger, at medier ikke lægger nok kræfter i søgemaskineoptimering og SEO Journalistik. Ofte glemmer medier for eksempel at skrive ”test”, når de tester en ny bil. En Golf GTI bliver omtalt som ”golfen”, der som bekendt kan dække over meget andet end rappe, tyske bilmodeller.
Jan Thoresen siger, at behovet for SEO journalistik stiger i takt med, at brugerne finder indhold på nettet via sociale medier som Facebook og Twitter eller Google – det vil sige uden om netmediernes forsider. Søgemaskineoptimering er noget, man længe har været god til inden for markedsføring og reklame – men ikke i mediebranchen.
»Medierne har ikke råd til at sige nej til trafik fra søgning. Det kan give artiklerne flere års levetid,« siger Jan Thoresen, der tidligere har opbygget klikk.no for Egmont i Oslo, så det blev en af Norges største netaviser. Han har også været leder på Aftenposten.no og Dagbladet.no.
Giv artiklerne lang levetid
Hovedforskellen på papir og net er, at medierne har kontrollen over, hvornår avisen bliver leveret på dørmåtten – og journalisterne bestemmer, hvilke udvalgte historier læserne kan vælge imellem.
På nettet har medierne mindre kontrol over, hvornår brugerne læser artiklerne og hvilke artikler, de læser.
»Man kan lide det eller ej. Men det er sådan, det er. Det er en global trend. Man skal tage kontrol tilbage over det, man har mistet,« forklarer Jan Thoresen.
Det lyder lidt stift, at man skal tilpasse sit indhold til det, Google kan genkende?
»Det er det, redaktørerne er bange for, at journalisterne synes. Men de fleste journalister elsker at lære nye teknikker. Det er en kompetence, de gerne vil lære sig,« lyder det fra Jan Thoresen.
Besvar læsernes spørgsmål
I bogens kapitel om SEO Journalistik nævner han en debat i Norge om, at nogle læger af samvittighedshensyn ikke ønsker at henvise kvinder til abort – den såkaldte reservationsret. Når folk vil vide mere om den sag, søgte de i Google på for eksempel ”reservasjonsret+debatt” eller ”argumenter for og mot reservasjonsrett”.
Men det var netmedierne slet ikke forberedt på. Ifølge Jan Thoresen er eksemplet typisk for, hvordan journalister er fanget af nyhedspulsen, men glemmer brugernes behov for overblik.
»Man publicerer løbende og glemmer at tage et skridt tilbage og se det lidt fra oven og lave oversigtsartikler om sagen. Vi er opdraget til, at en artikel skal have en pointe, noget nyt. Det bliver sjældent set som en god idé på en redaktion, at man bare vil fortælle, hvad en sag går ud på,« forklarer han.
Forskel på papir og nettet
Ud over søgemaskineoptimering handler ”Nettjournalitiskk – å lage en vigtig nettavis” også om forskellen på journalistik på papir og på nettet. Det gælder blandt andet journalistisk formidling, de journalistiske nyhedskriterier og journalistik vinkel. Bogen handler også om økonomien på nettet. For eksempel giver videoer giver flere læsere og højere annoncereindtægter end artikler.
Problemet er at finde indhold, som journalistisk er godt nok. Det er ofte dyrt – og så er man lige vidt.
En af Jan Thoresens pointer i bogen er, at brugerne belønner kvalitetsjournalistik på nettet. Journalistik med kvalitet er mere langtidsholdbar og bliver favoriseret af Facebooks algoritme. Det er blandt andet derfor artikler fra for eksempel Dagbladet Information ofte bliver delt på sociale medier.
Tip: Sådan rammer du læsernes behov
SEO journalistik handler ikke kun om at sætte de rigtige ord ind i din artikel. Det handler også om at vide, hvad folk søger efter på nettet.
Hvis du for eksempel skal skrive en artikel om sovetider for børn, opfordrer Jan Thoresen dig til at finde ud af, hvad folk søger svar på.
Gå ind på Google og se hvilke søgeforslag, der kommer op, når du skriver f.eks. ”børn+sove”. Forsøg at få nogle af de søgeresultater ind i teksten: ”Børn sove igennem”, ”børn sove udenfor” og ”børn sove på eget værelse.”
PS: Artiklen er SEO-optimeret med hjælp fra Jan Thoresen
Vi sendte i går den færdige artikel til Jan Thoresen og bad ham om råd til, hvordan man lettest finder den i Google.
På hans opfordring ændrede vi rubrikken fra ”Sådan finder Google dine gamle guldkorn” til ” Sådan finder Google dine gamle artikler”. I underrubrikken har vi ændret ”Se her, hvordan du undgår at lave døgnfluer” til ”Se her, hvordan du sikrer at dine artikler bliver fundet igen”.
Jan Thoresen opfordrede os til at tilføje et af de (grimme, men) vigtige ord "søgemaskineoptimering" eller "Seo-optimering". Vi har tilføjet søgemaskineoptimering. Og gentaget ordet "SEO Journalistik" flere gange.
Vi har på eget initiativ desuden skrevet om det øvrige indhold i Jan Thoresens nye bog for at ramme nogle af de mest brugte vendinger, når folk googler information om ”journalistik” i Danmark: Citatregler journalistik, Journalistik etik, Journalistisk formidling, journalistik nyhedskriterier og journalistik vinkel.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Vigtig problematik!
Men I har brugt søgetermen SEO Journalistik lige lovligt mange gange ift., hvad Google bryder sig om.
Best practice ift. gentagelse af søgetermer er en søgeordstæthed på 2-4%. SEO Journalistik fremgår 7 gange af 887 ord, så søgeordstætheden er lige lovligt høj og kan faktisk have den modsatte effekt.