Under det arabiske forår blev Twitter og Facebook vigtige remedier til at følge med i udviklingen og få nye oplysninger. Læs her, hvad BBC gør for at faktatjekke oplysninger, de henter fra sociale medier.

Da studenterorganisationer demonstrerede over store dele af Iran i 2009, var der meget få vestlige medier i landet. I stedet for korrespondenter i sikkerhedsveste og hjelme måtte de vestlige medier finde andre veje at få informationer fra. Vejen hed Twitter. Og det sociale netværk blev i år sammen med blandt andet Facebook og YouTube ekstremt vigtige redskaber til at dække oprøret i den arabiske verden.

Men brugergenererede oplysninger kan være svære at have med at gøre. Senest har TV Avisen på DR skullet forklare, hvordan billeder fra Irak kunne optræde i et indslag om uroligheder i Syrien.

Britiske BBC har nu taget konsekvensen af vigtigheden af de sociale medier og oprettet en selvstændig redaktion, der skal overvåge og indsamle information fra de forskellige hjemmesider. Redaktionen står samtidig for at faktatjekke og kontrollere de oplysninger, der kommer frem gennem de sociale kanaler. Og processen minder mere om detektivarbejde end journalistik.

Alex Murray, journalist på BBC's central for brugergenereret indhold, fortæller her, hvordan redaktionen blandt andet faktatjekker optagelser og billeder fra brugerne på sociale medier:

• Holde oplysninger op imod kort og bekræfte billeder fra området
• Bruge lokalkendte til at kontrollere, om dialekter og sprog passer til det område, oplysninger eller billeder angiveligt stammer fra
• Undersøge originalfilen for optagelsen eller billeder for at kontrollere dato og tidspunkt
• Undersøge rapporter om vejret for at kontrollere oplysninger om tid og sted
• Tjekke våben, biler og nummerplader for at kontrollere, om de passer til den region, billederne angivelig stammer fra

Du kan læse hele Alex Murrays indlæg om faktatjek af brugergenereret indhold her.