search

Sådan dækkede Ritzau angrebet i Manchester

"Twitter gik amok i rigtige og forkerte oplysninger," siger journalist Søren Larsen fra Ritzau. ”Der var én, som udgav sig for at være BBC og skrev, at det hele var en joke.” Han og tre kolleger skrev natten igennem om angrebet i Manchester - fra Sydney

Den sværeste beslutning var det første telegram.

Det fortæller Søren Larsen, journalist ved Ritzau og bosat i Sydney. Det var ham og tre kolleger, der hele natten dækkede angrebet i Manchester, hvor en bombe i aftes blev sprængt ved en koncert. Der var ifølge britisk politi 22 dræbte og 59 sårede.

En stor del af dækningen i de danske medier blev produceret af det lille hold i Sydney. I løbet af natten skrev de telegrammer og førte en live-blog, som fx Jyllands-Posten og BT bragte.

Men alt dette vidste Søren Larsen ikke, da han klokken 23 dansk tid mødte ind på sin vagt. Ritzau har fem journalister i Sydney, Australien, som står for nyhedsdækningen, imens det er nat i Danmark.

Søren Larsen havde lige nået at skrive et telegram om Caroline Wozniacki, før han hørte om angrebet. Det faldt sammen med, at der var vagtskifte. De to aftenvagter hos Ritzau i København skulle til at gå, og Sydney skulle overtage.

”De skal lige til at tage hjem i København, da vi begynder at få underlige meldinger om, at der er sket noget i Manchester. Vi kan se på sociale medier, at en masse mennesker løber væk fra et koncertområde, men vi kan ikke se, hvad de flygter fra. Der er dog ingen tvivl om, at når 20.000 mennesker flygter, så skal vi skrive om det, uanset hvad der er sket,” fortæller Søren Larsen.

Første telegram 00.10

Klokken 10 minutter over midnat sender Ritzau sin første melding til kunderne. Det er et ultrakort telegram om, at der er sket "en hændelse" i Manchester. Klokken 17 minutter over midnat sender Ritzau den første ”klokke” – et kort telegram, som varsler kunderne om, at der sker noget usædvanligt vigtigt lige nu.

”Flere britiske medier skriver, at der har været en eller to eksplosioner i Manchester arena. Ariana Grande spillede koncert i arenaen mandag aften,” lyder den første klokke.

”Den første klokke var den sværeste beslutning. Twitter var så fuld af misinformation. Hvornår kan man være sikker?” husker Søren Larsen.

Mange falske historier

I det hele taget var sociale medier en af de vigtigste kilder til information – men også misinformation – i løbet af natten.

”Der var én, som udgav sig for at være BBC og skrev, at det hele var en joke: Det var bare en stor ballon, der var sprunget. Profilen så helt ægte ud, men var falsk. Den slags var der ekstremt meget af. Der blev også lagt misvisende billeder ud, som ikke var fra stedet.”

Ritzaus Sydney-hold monitorerede de sociale medier og plukkede løbende oplysninger, som kunne verificeres.

”Hvis den almindelige bruger på sociale medier havde prøvet at overskue, hvad der skete den nat, så havde det været svært. Twitter gik amok i rigtige og forkerte oplysninger. Vores fornemste opgave er at sortere i dem. Ellers er vi ligegyldige,” siger Søren Larsen.

Ventede med dødstal

Generelt var Ritzau tøvende med at viderebringe oplysninger, som ikke var helt sikre. Også selvom det betød, at andre medier kom først.

Søren Larsen peger eksempelvis på, at amerikanske NBC var det første store medie, der mente at kende et dødstal. Alligevel ventede Ritzau længe med at sætte tal på antallet af døde.

”NBC citerede to anonyme amerikanske kilder. Der valgte vi at vente. Hvorfor skulle NBC være før alle de britiske medier med noget, der skete i Manchester?” siger Søren Larsen.

NBC skrev, at der var 13 døde. På det tidspunkt skrev BBC kun, at der var et tocifret antal døde. Ritzau ventede, til politiet meldte et dødstal ud. Det endte med 19 døde. Om NBC’s anonyme kilder havde ret, da NBC skrev 13, er ikke til at sige, tilføjer Søren Larsen.

Angrebet skete omkring klokken 23.30 dansk tid, altså knap en time før Ritzaus første telegram. Søren Larsen mener, det var en passende tid at vente.

”På det tidspunkt vidste vi, at blandt andre BBC og The Telegraph havde skrevet, at der var sket en eller to eksplosioner. Det er nogle af de medier, vi vægter højt, når vi skal vurdere, om en historie holder. Men vi skrev ikke, at der ”har været eksplosioner”. Vi skrev, at britiske medier skrev det,” understreger han.

Hjælp fra kolleger

Ritzaus fem journalister sidder i et storrumskontor hos det australske nyhedsbureau AAP sammen med bureaujournalister fra hele verden. Det var en stor hjælp, siger Søren Larsen.

”Der var tre fra Norge, fire fra Sverige, tre fra Finland, og andre fra Tyskland, Schweiz og Belgien. Det giver en kæmpe synergi, at vi er så mange, der følger historien samtidig. 20 par øjne ser bare bedre end tre.”

I alt udsendte Ritzau fem ”klokker”. Ud over to klokker på selve angrebet kort efter, det var sket, var det også eksempelvis, da britisk politi meddelte, at angrebsmanden havde handlet alene.

Er der noget, I skulle have gjort anderledes?

”Jeg er træt af at lyde hellig, for selvfølgelig har vi begået fejl. Men jeg kan ikke lige komme på noget," siger Søren Larsen.

Kommentarer
3
Leif Hansen
23.05.17 21:55
Ritzaus første klokketelegram
Ritzaus første klokketelegram en time efter angrebet!!! Virker helt grotesk. Er RB holdt op med at anvende Reuters og AFP?
Fremhævet af Journalisten
Bertil Barkholt Fruleund
24.05.17 05:26
Nej
Nej
Fremhævet af Journalisten
Martin Darling
24.05.17 15:01
Ritzaus første klokketelegram
Ritzaus første klokketelegram kommer tre kvarter, efter at eksplosionen har fundet sted. Det udsendes fire minutter efter, at Reuters kan rapportere, at der er ubekræftede meldinger om eksplosioner. Reuters' kilde er Sky News, som henviser til vidner, der har hørt høje brag. Inden da har Ritzau syv minutter før klokketelegrammet i en nyhedsflash berettet, at politiet på Twitter fortæller, at de har reageret på en hændelse ved Manchester Arena. AFP skriver første gang om bomben, da nyhedsbureauet 41 minutter efter Ritzaus første nyhedsflash kan skrive, at der er bekræftede dødsfald.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen