search

Sådan bruger vi de sociale medier

Mød fotografen, der tjener penge på sociale medier. Den offentlige myndighed, der elsker at kommunikere på 140 tegn. Onlinemediet, der får halvdelen af trafikken fra Facebook. Dagbladet, hvor sociale medier, papir og nettet smelter sammen. Og OL-kommentatoren, der bliver undervist af brugerne.  Journalisten giver her fem eksempler på, hvordan du bruger sociale medier professionelt.


»Alle er ret blown away over, hvor godt et redskab det er.« Martin Kampmann, DR Sporten, kommentator på kælk, short track og bobslæde under vinter-OL. Privatfoto

»Vi begyndte at bruge Twitter under udsendelserne sidste år, da DR3 sendte ekstremsport fra X Games. Der var mange pauser i konkurrencerne, og vi ville gerne udnytte tiden til at snakke med seerne. Når man skal padle, fordi der ikke sker noget, hjælper det utroligt meget, at der kommer sjove kommentarer, man ikke havde tænkt på. 

Under OL i Sochi kommenterede jeg blandt andet snowboard med Peter Falktoft, hvor vi bad folk om at stille spørgsmål og kommentere på #oldr3. Det gør det væsentligt sjovere at kommentere, når man får løbende indspark udefra. 

Det skaber et fællesskab omkring det, der sker i konkurrencen, og det bringer kommentator og seer tættere på hinanden. Vi er to hovedkommentatorer, men vi har 20.000 medkommentatorer. Det er en anden måde at lave sportsfjernsyn på. Det er en ren fornøjelse.

Da den hollandske snowboarder Bell Berghuis skulle i konkurrence, fortalte jeg, at hun har en tvillingesøster, der hedder Britt. »Lad os få et billede af Britt på Twitter,« sagde jeg. To minutter efter havde en seer fundet et billede med de to søstre, som vi kunne smide på skærmen.

Når jeg kommenterer kælk, har jeg meldt ud, at det er en sportsgren, jeg ikke ved alt om. Så hvis nogen spørger, hvor mange G man bliver påvirket af på en kælkebane, har jeg svaret, at det ved jeg faktisk ikke. Men så går der ikke lang tid, før nogen tweeter svaret ind. 

For seerne giver det mere fællesskab at bruge Twitter end at sende SMS’er, fordi de på Twitter kan se, hvad de andre skriver. De føler, at de er med i noget, og de oplever, at deres tweets faktisk bliver læst op. Man skal tage det seriøst og mene det, når man beder folk om at deltage. Det er mig, der beslutter, hvilke tweets og temaer vi tager fat i. 

Det er et vendepunkt for sportskommentering på tv og en stor succes for DR Sporten. Alle er ret blown away over, hvor godt et redskab det er.« 

Hvad stiller man op, hvis man i et tv-program opfordrer folk til at deltage på Twitter, men for få skriver?

»Man skal tænke over, hvilke programmer man gør det i. Vi har prøvet det på håndbold og atletik, og det er et andet seersegment, så der kom ikke mange. Men DR3’s OL-seere og seerne af X Games er for en stor dels vedkommende på Twitter i forvejen. Men nogle af dem er også helt nye. De har kun to venner, nemlig Peter Falktoft og mig.«

»Hvis det rammer, giver det 3.000-4.000 likes.« Jan Grarup, fotograf, 18.000 følgere på sociale medier. Foto: Jan Grarup fra Facebook

»Jeg samler i dag flere penge ind på Facebook end ved at arbejde for medier. Jeg har for eksempel solgt signerede printfotografier fra Somalia, og det har finansieret halvdelen af de meget dyre rejser til Somalia, der har strakt sig over flere år. Hvis jeg havde arbejde for et medie, ville der kun være råd til at tage til Somalia i to-tre dage. 

Sociale medier er exceptionelt udviklende for mig. Det går stærkt, og jeg får respons på det, jeg laver. Folk går så meget op i det, at jeg får tiltro til, at fotojournalistikken ikke er i krise. Der er næsten 18.000, der følger mig, når jeg lægger Facebook, Twitter og Instagram sammen. Der er især mange i Tyskland, Italien og USA. 

Mange fotografer har været meget forsigtige på sociale medier, fordi de er gået op i ophavsret og copyright. Jeg ser sociale medier som et kæmpestort vindue for vores arbejde. 

Hvis man skal være lidt grov, bliver der lavet meget uforståeligt foto, fordi vi fotograferer til hinanden i stedet for til brugerne. Den slags billeder kan folk ikke se den store fidus i. Det er for kompliceret og kunstnerisk. Hvis jeg laver noget meget ”fotograf-agtigt”, får jeg måske 200-500 likes. Hvis det er noget, der rammer, giver det 3.000-4.000 likes. 

På trykte medier sender man et produkt på gaden, hvor man fortæller en historie – og så hører man ikke noget. På sociale medier er aftrækkeren meget hurtigere, og man får meget mere respons. Det er ikke kun, fordi de roser mig i kommentarfelterne og siger, at jeg er dygtig. Brugernes respons gør mig helt sikkert til en bedre fotograf. Ellers gad jeg ikke bruge tid på det.

Jeg synes, danske fotografer skulle bruge deres kræfter på at bruge sociale medier mere kreativt i stedet for at bruge tid på at jage de 300 kroner, de kan tjene på, at nogen har taget deres billede. Det er ikke noget, der bekymrer mig, medmindre det drejer sig om store virksomheder.«

Har du ikke et mere privilegeret udgangspunkt, fordi du har vundet et hav af internationale priser? Er det her også en vej for andre fotografer?

»Det betyder selvfølgelig en del, at jeg har det navn og det bagkatalog, som jeg jo har – ingen tvivl om det. Men for at vende det om, så ser jeg selv mange store projekter via sociale medier, som jeg går ind og støtter, fordi de har kvalitet – projekter, jeg ellers aldrig ville have set.« 

»Det dejlige med Twitter er, at man er begrænset til 140 tegn.« Lene Krogh Jeppesen, mor til @Skattefar. Foto: Matteo Bellisario 

»SKAT er på Facebook, Twitter, Linkedin, Instagram og Pinterest

Jeg har titel af fuldmægtig i SKAT, men jeg kalder mig selv for ”digitaliseringsdame med tro på sociale medier”. På Twitter er jeg en af dem, der skriver for @Skattefar, og på Instagram er jeg @Skattemor. Skattefar fylder snart fire år, så det er ham, jeg kender bedst. SKAT var nok en af de første offentlige myndigheder, der kom på Twitter i 2010. I december 2013 kom vi på Facebook, så nu har jeg et helt klaviatur at spille på – Facebook, Twitter, Linkedin, Instagram og Pinterest. 

Det dejlige med Twitter er, at man er begrænset til 140 tegn. Man er nødt til at fatte sig i korthed, og man kan ikke tage 800 forbehold. Det betyder, at du kan sige noget generelt, men selvfølgelig ikke noget om en konkret skattesag. 

På sociale medier er det vigtigste, at man lægger den traditionelle myndighedstilgang fra sig. Man skal anerkende, at brugerne i den anden ende kan opleve tingene på en måde, som vi måske ikke kender til. Derfor er det vigtigt at lytte, spørge åbent og ikke tro, at man har alle svarene. Hvis man tør gribe det, er det et fantastisk værktøj, fordi det ikke bare er envejskommunikation.

Noget myndighedssprog har en formynderisk tone over sig. Men vores opgave er jo også at hjælpe, vejlede og skabe dialog, så vi skal bruge et andet sprog, og det gør vi her. 

Vi er ikke på sociale medier, fordi vores hjemmeside skal nedlægges. Sociale medier er et supplement, hvor folk kan få svar på ting, de ellers ville ringe ind med. 

Vi bruger Linkedin til for eksempel at promovere stillingsopslag, og på Pinterest kan man se historiske billeder fra Told- og Skattemuseet. Instagram er en måde at give visuelt indblik i vores arbejdsliv i SKAT. Vi vil gerne vise, at vi ikke bare er et stort støvet bureaukrati. Vi laver opgaver, der linker den enkelte til fællesskabet – der skaffer finansiering til vores alle sammens velfærdssamfund. I en organisation, der på mange måder står for skud, er vi for eksempel på vej med medarbejderportrætter, så vi kan vise, at SKATs medarbejdere og opgaveløsning er mere mangfoldig end alene kundecenter, telefondamer og toldere med hunde.

Facebook er vores nyeste barn fra december 2013, og det er det medie, der har det bredeste potentiale målgruppemæssigt. Vi bruger Facebook til nyheder, men også til for eksempel at teste forståeligheden af breve, vi planlægger at sende ud.

Når vi kalder os for Skattefar og Skattemor, sender det et signal om, at det er noget andet og mere uhøjtideligt end en officiel afgørelse eller en meddelelse på skat.dk. Hvis man skal bruge sociale medier, skal man turde dialogen, og topledelsen skal være med på det. 

Nogle steder sætter man unge studentermedhjælpere til at passe de sociale medier. Det er fint, fordi de kender jargonen, men de skal også kende organisationen og substansen. De fleste spørgsmål, vi får på Twitter, er ret enkle: ”Hvordan indberetter jeg håndværkerfradrag” og den slags. Hvis jeg er i tvivl om svaret, spørger jeg en kollega. Hvis det nærmer sig noget politisk eller pressemæssigt, vender jeg det med folk højere oppe. Men man skal ikke gå på Twitter, hvis al kommunikation skal gå igennem tre ledelseslag. Det tager for lang tid. Man skal have tillid til, at medarbejderne selv kan finde ud af det.

Ledelsen i SKAT har ikke alene godkendt, men også taget sociale medier til sig – og bruger det selv aktivt i deres kommunikation med omverdenen. Ledelsens accept er utroligt vigtig for succesfuld brug af sociale medier.«

Er det ikke svært at svare venligt på de vrede henvendelser, du får en del af?

»Hvis folk skriver noget surt, skal jeg nogle gange tage nogle dybe indåndinger. Men folk er jo ikke sure på mig, de er sure på SKAT. Og det er også ok nogle gange. Man skal kunne æde lidt faglig stolthed og erkende, at vi ikke er perfekte. Hvis man i sit svar hælder lidt honning ud, hjælper det. Alene det at man skriver, at man gerne vil vide mere, plejer at vende tonen. Så mit råd vil være, at man skal være imødekommende og spørge ind.« 

 

»Alle reportere forventes at være eksperter på sociale medier.« Henrik Eriksson, chefredaktør Nyheter24.se, 13 reportere og 13 millioner sidevisninger om måneden. Foto: Emma Malmlöf/Nyheter24 

»For journalisterne på Nyheter24 slutter arbejdet ikke, når de har lagt deres artikel på hjemmesiden. Der bliver publiceret så meget indhold på nettet, at man skal ud på de sociale medier og sprede artiklerne, hvis man ønsker at blive læst. Det er især vigtigt, fordi Nyheter24 er et mindre netmedie end for eksempel Aftonbladet, der har en stærkere forside, hvor brugerne har vænnet sig til at komme forbi flere gange om dagen.

Vores brugere er omkring 20 år og meget flittige på sociale medier, og derfor er Facebook og Twitter gode steder at sprede historierne.  Alle reportere forventes at være eksperter på sociale medier.

På forsiden af Nyheter24.se har vi et termometer, hvor læserne kan se, hvilke artikler der skaber mest interaktion. Vi viser med ikoner antal Facebook-delinger, Twitter-delinger, kommentarer og delinger på Reddit. Jo højere tallet er, desto højere er temperaturen på termometeret. Andre aviser viser typisk en liste med de meste læste artikler. Det er ikke nogen dårlig ide, men jeg synes, det er vigtigere at vise, hvad der engagerer læserne, fordi læsernes reaktioner er vigtige for os. 

Folk deler især nyheder, de bliver berørt af, eller som rummer en holdning. En af de mest delte historier i februar bragte vi på mærkedagen for Holocaust. Artiklen viste billeder fra koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig. Overskriften var: ’69 billeder, som viser hvorfor vi ikke må glemme holocaust’.

Den blev delt mere end 6.000 gange på Facebook. Den næstmest delte nyhed handlede om en ”hundemorder”, der var efterlyst på Facebook.

Alt, hvad vi publicerer, lægger vi på Twitter. Man kan godt poste meget på Twitter, uden at folk opfatter det som spam. Twitter giver imidlertid ikke så meget trafik på Nyheter24.se, fordi der er færre brugere på Twitter. Men der er mange meningsdannere på Twitter, som vi gerne vil nå – og det er ofte på Twitter, diskussionerne foregår.

Vi lægger færre historier på Facebook. I dagtimerne er det cirka en historie i timen. Om aftenen er det typisk hver halve time, fordi folk er mere på Facebook om aftenen. Vi er som en slags nyhedsbureau for dem, der godt kan lide at følge os.
48 procent af vores trafik kommer fra Facebook. Facebook skaber mere trafik end Google. Hvis en nyhed bliver viral på de sociale medier, kommer omkring 90 procent af trafikken fra Facebook.«

Det lyder tidskrævende for journalisterne, at de skal være med til at sprede deres historier på sociale medier?

»Der er meget arbejde i det, men alle journalister her er unge og på sociale medier i forvejen. Jeg siger ikke til dem, at de skal gå hjem og diskutere med læserne. De gør det, fordi de ønsker, at de nyheder, som de har lagt byline til, bliver læst og diskuteret af så mange som muligt.«

»Man viser, hvem man er, når man deler.« Pernille Holbøll, nyhedschef, Metroxpress, Metroxpress er vokset fra 7.700 likes på Facebook i august 2013 til 33.000 i februar 2014. Foto: Neel Munthe-Brun

»Det smukke ved sociale medier er, at når historier bliver virale, trumfer det alt. Du kan have en side, som ikke er specielt velbesøgt, for eksempel en blog, der pludseligt bonner derudad, fordi en historie bliver delt på Facebook. Mx.dk er et forholdsvist nyt medie digitalt, og derfor har vi ekstra meget brug for at være på sociale medier, fordi det er en meget stærk trafikdriver. Vi tænker sociale medier på alle historier.

Facebook er klart det sociale medie, vi får mest trafik fra. Twitter og Instagram er ikke store trafikdrivere – endnu. 

Vi tænker en del på, hvilke historier der har viralt potentiale. Det er typisk gode, gammeldags talk of town-kriterier, noget overraskende, noget, du gerne vil fortælle en anden, noget, man ikke vidste, eller breaking news. Det er historier, man kan lægge følelser i, eller som lægger op til debat. Den slags er der delbarhed i. Ligesom hvis vi mødtes i Netto, og jeg sagde: »Har du hørt, at…« Det skal være noget, man har lyst til at sige videre eller noget, som overrasker. Man viser, hvem man er, når man deler. 

Som medie kan man lægge mere eller mindre op til deling. Vi kan godt lide at være meget direkte over for brugerne, så det er oplagt at dele historien. Hvis politiet for eksempel eftersøger en mistænkt, skriver vi: ”Politiet har brug for din hjælp. Var du i nærheden, så hjælp eller del artiklen.”

Facebook er også guld i forhold til tip. Vi er meget tydelige med, hvad vi ønsker, og hvordan man kommer i kontakt med os: Vi spørger: ”Ved du noget om den her sag?”, i stedet for ”tip os her”. Tip får du kun, hvis du beder om det direkte.

Du får bedre tip, hvis du spørger direkte – interaktionen med brugerne og muligheden for at være i kontakt med os skal være helt umiddelbar. Det er også derfor, vi har ansat en social medie-redaktør til at spotte de største virale historier og tendenser, men også for at give et personligt udtryk – det giver for eksempel flere tip.

Net, papir og sociale medier smelter sammen, når læserne skriver om, hvad de læser i papiravisen, og lægger det på Instagram under hashtagget #pendlerliv. Der er lige nu tagget lidt over 7.000 billeder med #pendlerliv. De bedste bliver bragt i avisen dagen efter. Tit har de taget et billede af avisen. Det er sjovt, at brugerne selv gør noget, som man har brugt årevis på at få til at spille sammen: Web og print. Man skal ikke underkende effekten af, at folk synes, det er fedt at se deres billede i en printavis.«

Nogle medier er tilbageholdende med at lægge indhold på sociale medier, fordi de er bange for at miste annonceindtægter til Facebook. Deler du den frygt?

»Facebook elsker jo medier, fordi de på mange måder lever af vores indhold. Men jeg ville være mere bange, hvis man ikke tog sociale medier alvorligt, favnede dem og brugte dem til at komme ud med ting, man gerne ville ud med.« 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen