Jeg har været selvstændig freelancer med arbejdsplads hjemme siden 1995, og i mange år gik det forrygende med faste kunder i butikken. Fra begyndelsen fulgte jeg en revisors råd og meldte mig ind i Dana, en a-kasse for selvstændige, men fortsatte dog som medlem af DJ.

Tiderne skiftede, og for tre år siden, som 60årig, besluttede jeg at søge efterløn. Det viste sig umuligt, da jeg ikke kunne dokumentere, at jeg havde arbejdet mindst 30 timer om ugen det forgangne år. På samme grundlag blev dagpenge også afvist. Så meldte jeg mig ud af Dana og slap et sikkerhedsnet, som alligevel ikke var der, da jeg havde brug for det. Den opsparede efterløn fik jeg dog udbetalt.

I mine øjne er det komplet urimelige og ubegribelige regler, ikke mindst i en tid, hvor man gerne ser flere og flere arbejde hjemmefra. Og når selv Kirsten Erlendsson med sin faste tilknytning til et dagblad bliver straffet, hvad så med andre, der måske skriver bøger eller forsøger at klare sig på andre måder?

Som konsekvens af vilkårene har jeg nedlagt mit firma med virkning fra 1. juli. Det giver mulighed for at få kontanthjælp fra kommunen. Den har jeg aldrig belastet med en krone før, så jeg kan tage imod med god samvittighed i nødens stund. Så må man se stort på fine fornemmelser, men en hængemule er jeg vist blevet undervejs. Velkommen i klubben!