Folk lyver sandsynligvis for dig, hvis de bruger få detaljer, har mange talefejl, snubler i deres egen logik – og ikke har styr på ansigtsmimikken, viser amerikansk forskning.

Kan du stole på dine kilder? Fortæller dine kunder dig sandheden om den sag, du skal kommunikere for dem? Lyver dine kolleger?
Den amerikanske psykologiprofessor James W. Pennebaker er ekspert i løgnens anatomi, og hans forskning viser, at det faktisk er muligt at afsløre løgnere, skriver kommunikationsforum.dk

Både mimik, kropsholdning og sprog kan afsløre en løgn. Løgneren har nemlig en tendens til at bruge færre detaljer, et sprog med følelser og færre referencer til sig selv, fremgår det af artiklen, som samtidig advarer mod det uetiske i at bruge Pennebakers forskning til selv at blive bedre til at lyve.

I den falske tekst er der
færre detaljer
flere talefejl og ordsøgninger
færre selvreferencer
flere eksplicitte følelsesord
flere udsagnsord

I den falske tekst er der desuden flere indre modsætninger, fremgår det af James W. Pennebakers forskning. Hvis en løgner fortæller en længere røverhistorie, vil han på et tidspunkt højst sandsynligt vise sig som utroværdig, fordi der opstår indre logiske modsætninger, skriver Kommunikationsforum.

Løgneren vil for eksempel sige: »Jeg gik fra arbejde kl. 17 og handlede på vejen hjem … Jeg var hjemme cirka kl. 17 og begyndte at lave mad.«
Hvor tit har man ikke set Columbo afsløre forbryderen på den måde på tv?
Den, der taler sandt, følger derimod sandhedens logik:
» Jeg fik fri kl. 17. Jeg handlede på vejen hjem og begyndte at lave mad kl. 18.«

Psykologen Paul Ekman arbejder desuden med mikroudtryk, som afslører løgn. Han opererer med syv grundfølelser, som vi udtrykker i ansigtet: Angst, afsky, frygt, overraskelse, foragt, sorg og glæde. Når vi lyver, viser vi det helt ubevidst via ansigtsudtryk. Forklaringen er, at en løgner vil prøve at skjule eller undertrykke en følelse eller et udtryk, der rejser sig spontant.