Embedsmænd vil gerne tale med journalister – også om ømtålelige sager. Men det kræver indsigt i sagen, respekt for kilden – og anonymitet. Det siger Per Meilstrup, der gik bag kulissen på klimatopmødet COP15.

KILDER. Det er sjældent, at danske journalister kan jonglere med stærke og levende citater fra centralt placerede embedsmænd. Men Per Meilstrups bog om klimakonferencen COP15, "Kampen om Klimaet", viser, at det godt kan lade sig gøre.

For eksempel fortæller en embedsmand i Statsministeriet om Anders Fogh Rasmussens hamskifte fra klimaskeptiker til miljøforkæmper.

»Vi jokede tit med, at vi malede Fogh grøn. Vi skrev en grøn tale, og så var han grøn.«

Med Løkke var det anderledes, siger kilden.
»Ham kan man ikke male, han skal tro på det. Han er en langt mere ærlig politiker,« lyder skudsmålet.

Per Meilstrup interviewede 20-30 danske og internationale embedsfolk til sin bog. –

"Kampen om Klimaet" krydsklipper mellem det årelange forberedelsesarbejde til COP15 og de kaotiske dage i Bella Centret i december 2009. Fokus er på de interne magtkampe mellem især Klimaministeriet og Statsministeriet – først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen.

Ud over statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard har Per Meilstrup interviewet 20-30 danske og internationale embedsfolk, der var tæt på forhandlingerne om en international klimaaftale. Dertil kommer hundredvis af andre skriftlige og mundtlige kilder.

Per Meilstrup er uddannet journalist og i dag tilknyttet Mandag Morgen som klimadirektør. Han siger, at hans erfaringer kan bruges af andre journalister, der ønsker at lave historier bag kulisserne.
»Mange af de ting, jeg har gjort, er noget, journalister i enhver kommune i Danmark kan bruge. Men det kræver, at du sætter dig ind i et sagskompleks, og at du går til kilderne med respekt – så er du nået langt.«

Han siger, at jo mere man sætter sig ind i et område og får opbygget tillid, jo lettere adgang får man til spillet i kulissen – måske endda uden at søge om aktindsigt.
»Mange af de dokumenter, journalister får gennem aktindsigter, kunne de få, hvis de appellerede til embedsfolkenes sunde fornuft. Især hvis det gælder sager, som embedsmændene føler noget for,« siger han.

Hvis det er en ømtålelig sag, der kan havne på ministerens bord, vil en begæring om aktindsigt betyde, at ministeriet udarbejder beredskabspapirer – og det vil måske få kilderne til at klappe i.
»Jeg ville gerne undgå den uro omkring bogen, inden jeg havde talt med alle kilderne,« fortæller Per
Meilstrup.

I bogen kommer læseren tæt på nogle af de centrale forhandlinger og magtkampe op til COP15. Tilsammen tegnes et billede af en dansk delegation i splid med sig selv. Ministerierne tilbageholder oplysninger for hinanden, afgørende møder bliver afholdt i skjul, og der er utallige følelsesladede skænderier, hvor mødedeltagerne råber ad hinanden.

Eller som en embedsmand beskriver forholdet mellem Klimaministeriet og Statsministeriet: »Det var som at leve i et dysfunktionelt forhold.«

Sammen med 5.000 andre journalister var Per Meilstrup med til at dække COP15 i Bella Centret. Men i hans bog har han kun interviewet en enkelt journalist.
»Ingen gider læse en bog, hvor nogle journalister gentager, hvad de allerede havde fortalt,« siger han.

I stedet for journalister og spindoktorer er kilderne fortrinsvis de embedsmænd, der befandt sig i begivenhedernes centrum.

Et af bogens scoops er, at Per Meilstrup kan offentliggøre en mail, som FN's klimachef, Yvo de Boer, sendte til sine medarbejdere, hvor han gav de danske værter skylden for COP15's manglende resultater.
»Det havde jeg ikke fået fingre i ved at tale med spindoktorer. Det får jeg kun, fordi folk stoler på mig.«

For mange af de involverede var COP15 et traumatisk forløb, som de havde behov for at dele med andre, siger Per Meilstrup.
»Kilderne var villige til at stille op, fordi jeg fungerede som en slags lynafleder. De fleste af aktørerne er også drevet af personlige motiver. Det er en vigtig sag for dem. Mange af dem vil jo gerne redde verden.«

Nogle få spurgte, om de kunne få lov til at se egne citater og de passager, de optrådte i, men det tillod Per Meilstrup ikke.
»Det er umuligt at administrere, når man skriver en bog på 300 sider med så mange forskellige kilder, der udtaler sig om de samme ting.«

Han har selv afgjort, hvordan kilderne skulle benævnes i bogen – om de skulle være en "højtplaceret embedsmand i Statsministeriet" eller blot "en deltager fra mødet".

Per Meilstrup fortæller, at han kender de fleste af kilderne i klimabogen professionelt eller personligt. Han var kommunikationschef i Frederiksborg Amt, mens Lars Løkke Rasmussen var amtsborgmester, og han var rådgiver for Connie Hedegaard, da hun var miljøminister. De seneste tre år har han haft titel af klimadirektør hos Mandag Morgen, og han optræder jævnligt som klimaekspert på TV 2 NEWS, Deadline på DR2 og i P1.

Selv om det hjælper, behøver man imidlertid ikke være en insider for at få embedsfolk i tale, mener han.
»Det kan sagtens gøres uden at have været en del af systemet. Det handler om at respektere kildernes perspektiv og faglighed.«

Træerne vokser dog ikke ind i himlen.
»Hvis jeg sagde, at jeg kom fra Mandag Morgen og skulle lave en artikel til næste uge, ville over halvdelen formentlig have sagt nej. Der er stor forskel på at være journalist, der skriver en artikel, og en forfatter, der skriver en bog. En bog har en anderledes tyngde og signalerer, at den, der ringer, tager sagen virkelig alvorligt. De mest centrale kilder ville helt sikkert have sagt nej til et "almindeligt" interview,« siger Per Meilstrup.

Det sværeste ved bogen var faktisk ikke at indsamle materialet, men at formidle det.
»Man føler, at folk lægger deres liv i hænderne på en. Så man skal være meget grundig. I enhver god fortælling er der skurke og helte, og det nemmeste er at svine en part til og sætte den anden op på en piedestal. Jeg har gjort mig umage for at yde alle kilder retfærdighed.«

"Kampen om Klimaet" er inspireret af dokumentariske, politiske bøger, som der især er tradition for i USA, siger Per Meilstrup.
»Selv om der er mere offentlighed i forvaltningen i USA, tror jeg egentlig ikke, at danske embedsfolk er mere lukkede end amerikanske,« siger Per Meilstrup.

»Der ligger mange fantastiske bøger om dansk politik og erhvervsliv og venter på at blive skrevet af journalister.«

MEILSTRUPS METODE

• Jeg lavede skriftlige aftaler med alle kilder, så ingen var i tvivl om, hvad vilkårene var.
• Jeg lovede anonymitet, så kildernes identitet ikke kunne spores.
• Jeg mødtes med de fleste kilder privat eller et neutralt sted, som de bestemte.
• Jeg interviewede de fleste kilder på bånd to eller flere gange, så begge parter fik tid til at gennemtænke alle detaljer.
• Jeg varslede på forhånd kilderne om fokus for hvert interview, så de kunne forberede sig.
• Kilderne fik ikke lov til at godkende citater eller de passager, de medvirkede i.
• Jeg undgik aktindsigtssager for at skabe ro om researchprocessen.

AMERIKANSKE FORBILLEDER
Amerikanske journalister har en lang tradition for at udgive behind the scenes-bøger baseret på centralt placerede anonyme kilder. 

Rajiv Chandrasekaran
"Imperial life in the emerald city" (2006)

Reportagebogen om den grønne zone i Bagdad er skrevet af Rajiv Chandrasekaran, tidligere bureauchef for Washington Post i Irak. Bogen, der udkom på dansk i 2008, handler om amerikanernes katastrofale administration af Irak efter invasionen i 2003.

Jonathan Alter
"The Promise: President Obama, Year One" (2010)

Newsweeks Jonathan Alter skriver om Barack Obamas første år som præsident. Den er baseret på mere end 200 interviews og tegner et billede af præsidenten som dygtig, men lidt elitær.

Bob Woodward
"George W. Bush: The War Within" (2008)

Den 27. september udsender Bob Woodward en endnu unavngiven bog om præsident Barack Obamas første tid i Det Hvide Hus. Bob Woodward blev kendt på Watergate-afsløringerne, og han har gjort det til en levevej at skrive bøger baseret på hundredvis af insiderkilder i den amerikanske centraladministration. Hans bog om George W. Bush "The War Within" har solgt 900.000 eksemplarer.