Sådan tackler medierne kilders krav om at blive glemt på nettet

Hvordan håndterer medierne den nye presseetiske regel om, at kilder kan have ret til at blive glemt på nettet og undgå Googles gabestok? Se her syv mediers praksis eller interne retningslinjer. Der er stor forskel på behandling af folk med fængselsdom
04.02.2016 · 14:32

Siden 2013 har utilfredse kilder med de presseetiske regler i hånden i visse tilfælde kunnet kræve af medierne at blive glemt på nettet og slippe for søgemaskinernes gabestok.  

Men hvordan håndterer medierne de stadigt flere henvendelser fra folk, der vil have slettet deres navn eller afindekseret en gammel artikel om alt fra kriminalitet til dumme kommentarer, som de har fortrudt?

Vejledningen til de presseetiske regler sætter ikke nogen præcis grænse. Det blev tydeligt i denne uge, hvor både Danske Medier og Dansk Journalistforbund har kritiseret Pressenævnet for at have misforstået organisationernes intention med den nye regel, da nævnet kom med en omstridt kendelse mod Jyllands-Posten.

Journalisten har derfor spurgt en række danske medier om deres praksis på området. Mens DR, Politiken, Ekstra Bladet og Fyens Stiftstidende har lavet nogle interne og overordnede retningslinjer på skrift, så tager medier som Jyllands-Posten, BT og Børsen stilling fra sag til sag med udgangspunkt i vejledningen til de presseetiske regler

Her står der blandt andet, at det ikke er ”oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”

Alligevel er der stor forskel på, hvordan medierne behandler ønsker fra tidligere fængslede om at blive enten anonymiseret eller afindekseret, så artiklen ikke længere kan søges frem på nettets søgemaskiner ved brug af deres navn.

Hos Ekstra Bladet har man ret præcist defineret, at dømte personer som udgangspunkt ikke kan forvente en afindeksering, hvis de har fået en dom på over to års fængsel.  

Hos DR er der derimod et etisk princip om, at ”domme med brug af navn, efter udstået straf” netop kan ”lægges til grund for, at DR efterkommer en anmodning”.

Hos Politiken kan anonymisering ske: ”Når en idømt straf for den omtalte forseelse ikke længere ville optræde på en privat straffeattest.” Det sker 5 år efter løsladelsen, hvis man har fået en ubetinget fængselsstraf.

Nedenfor kan du læse om syv store danske mediers praksis. For at forstå praksis skal man vide, at der er tre måder, et medie kan reagere på, hvis det vil imødekomme en person, som henvender sig med ønsket om at blive glemt på nettet med henvisning til de presseetiske regler.

  • Mediet kan anonymisere personen i artiklen.
  • Mediet kan afindeksere artiklen, altså skjule den for søgemaskiner.
  • Eller mediet kan helt afpublicere artiklen.

Ekstra Bladet

Tabloidavisen Ekstra Bladet har lavet de måske mest detaljerede etiske retningslinjer på skrift. Den har titlen: Sådan kommer kilderne i glemmebogen.

Guide i google-afindeksering på eb.dk:

Professionelle kilder, altså personer, der på grund af deres job eller ved andet aktivt valg optræder i medierne, kan ikke forvente at blive afindekseret. Eksempler: Myndigheds-personer, direktører, eksperter, reality-stjerner, skuespillere.

Private cases, der stiller op i Ekstra Bladet på vores foranledning kan forvente afindeksering, hvis fortsat optræden er ødelæggende for videre livsførelse, jobmuligheder etc. Disse kan endvidere helt slettes fra vores systemer, hvis chefredaktionen eller nyhedscheferne vurderer, at dette er nødvendigt.

Dømte kriminelle kan ikke forvente afindeksering, hvis

…de har fået en dom på over to års fængsel

…de har fået en dom for sædelighedsforbrydelser

…de har fået en dom for personfarlig kriminalitet - §244 dog undtaget

Dømte kriminelle kan forvente afindeksering, hvis personen kan producere en ren straffeattest og i øvrigt ikke er omfattet af ovenstående.

Nøgne cases, Side9-piger o.l. kan som udgangspunkt helt slettes, hvis fortsat optræden er ødelæggende for videre livsførelse, jobmuligheder etc.

BT

BT Har ikke nedfældet interne retningslinjer på skrift. Avisen følger som udgangspunkt vejledningen til de presseetiske regler og tager stilling fra sag til sag.

”Chefredaktionen tager stilling i hvert enkelt tilfælde. Som hovedregel fjerner eller anonymiserer vi ikke langvarige fængselsstraffe eller oplysninger om offentlige personer, hvor oplysningerne ofte stadig er relevante. I 2015 sagde jeg således nej til at afindekssere/anonymisere kokken Rasmus Kofoed i en artikel. Han klagede til Pressenævnet, der gav os medhold,” skriver BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen i en mail til Journalisten.

Du kan læse om kendelsen her

”I andre tilfælde har vi valgt at anonymisere helt almindelige mennesker, der måske uforvarende er bragt i svære situationer og som ikke kan komme videre i deres liv, fordi artiklen hele tiden popper op på Google,” skriver Olav Skaaning Andersen.

Politiken

Politiken Har for nylig lavet skriftlige etiske retningslinjer.

»Vi er generelt tilbageholdende med at anonymisere personoplysninger i publicerede artikler, men på baggrund af et stigende antal henvendelser har vi nu formuleret en klar retningslinje til redaktionen om, hvornår vi anonymiserer personoplysninger, og hvornår vi ikke gør,« siger chefredaktør Anne Mette Svane.

I retningslinjerne står der blandt andet, at avisen ikke anonymiserer ”hvis udtalelsen stammer fra en person med ’gyldne kæder’, eller hvis der alene er tale om, at en kilde har fortrudt sine udtalelser.”

Det efterlader et skøn for, hvornår en person har ”gyldne kæder”.

»Som med alle andre retningslinjer, så er vores ikke støbt i beton. Vi må tage konkret stilling fra sag til sag. Hvem har eksempelvis gyldne kæder? Det er et vurderingsspørgsmål. Det kan være politikere, men det kan også være direktører eller advokater. Det kommer også an på, hvor alvorlig sagen er, og hvor stor interesse offentligheden har i den,« siger Anne Mette Svane.

Politikens skriftlige retningslinjer er som følger:

Hvornår anonymiserer vi personoplysninger i artikler på nettet?

Vi anonymiserer i allerede publicerede artikler, hvis redaktionen har begået en fejl, f.eks. hvis kilden på grund af alder eller af anden grund ikke kunne forventes at forstå rækkevidden af sine udtalelser, eller hvis der ellers er sket alvorlige brud på redaktionens etiske regler.

Vi kan anonymisere på anmodning, hvis en artikel rummer oplysninger, der er særligt belastende eller direkte skadelige for klager, og hvor al rimelighed taler for at efterkomme ønsket.  I omtale af straffesager kan anonymisering ske, når en idømt straf for den omtalte forseelse ikke længere ville optræde på en privat straffeattest: ved en ubetinget straf sker forældelse 5 år efter løsladelse, ved en betinget dom 3 år efter domfældelse, ved bødestraf 2 år efter afgørelsesdatoen. 

Vi anonymiserer ikke, hvis udtalelsen stammer fra en person med ’gyldne kæder’, eller hvis der alene er tale om, at en kilde har fortrudt sine udtalelser.

Vi kan ikke udstede garantier for, at tidligere versioner ikke kan findes på nettet. Klager skal derfor gøres opmærksom på muligheden for at bede Google om at slette/afindeksere. Artikler, der også har været bragt i den trykte avis, vil også stadig kunne findes i Infomedia. Redaktionen skal ved anonymisering også overveje en afindeksering.

Politiken afpublicerer som udgangspunkt ikke artikler.

Danmarks Radio

DR har også nedskrevet etiske retningslinjer på området. De følger her:

Dr.dk: Afindexering, anonymisering og sletning.

I helt særlige tilfælde har DR mulighed for at fjerne indexeringen hos Google, anonymisere personer eller slette indslag, programmer eller artikler. Hvis det sker, er det typisk efter anmodning fra en direkte part/medvirkende.

Følgende kan lægges til grund for, at DR efterkommer en anmodning:

• historier som i særlig grad er belastende for enkeltpersoner/virksomheder

• historier, hvor enkeltpersoner/virksomheder kædes sammen med begivenheder, ulykker eller kriminelle forholde, som senere viser sig ikke at holde

• domme med brug af navn, efter udstået straf.

I overvejelserne bør ligeledes indgå en vægtning mellem offentlighedens interesse og graden af skadevoldende virkning for den medvirkende.

I sit svar på anmodningen skal DR gøre opmærksom på, om der er tale om en fjernelse af indslag, program eller artikel, anonymisering eller afindexering. Der bør gøres særskilt opmærksomt på, at afindexering alene betyder, at historien ikke kommer frem via en Google-søgning.

Hvis der er tale om afindexering skal der endvidere gøres opmærksom på, at det af tekniske grunde kan tage et stykke tid i Googles-system.

Jyllands-Posten

JP har ikke nedfældet interne retningslinjer på skrift. Avisen følger som udgangspunkt vejledningen til de presseetiske regler og tager stilling fra sag til sag.

”Ønsker om afindeksering imødekommer vi typisk, når det drejer sig om personer, som har hjulpet os ved at stille op som cases til illustration af følsomme anliggender. Der kan også være tale om pårørende til kontroversielle personer, som uforskyldt bliver nævnt i en uheldig sammenhæng, som de ikke er skyld i eller har haft indflydelse på. Derimod afindekserer vi f.eks. ikke læserbreve, fordi skribenten har skiftet mening og nu ikke vil stå ved sine tidligere synspunkter,” skriver chefredaktør Jørn Mikkelsen i en mail.

Fynske Medier

Den nye storfusion Jysk-Fynske Medier har endnu ikke nedfældet fælles etiske retningslinjer.  

Men Fynske Medier bestående af Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis har nedskrevet deres egne etiske retningslinjer på området. De følger her:

Afindeksering af digitale artikler

Fynske Medier kan på anmodning foretage afindeksering af artikler. Artiklerne bliver ikke slettet, men vil ved afindeksering ikke være søgbare via Google og andre søgemaskiner. De er dog stadig at finde i vores interne arkiv.

Ved henvendelse fra kilder eller læsere, som ønsker afindeksering, tager vi hurtigst muligt stilling til det enkelte tilfælde. Som udgangspunkt er vi lydhøre over for privatpersoner, der har medvirket i en artikel, og som mener, at private og følsomme oplysninger, der ikke længere har relevans for offentligheden, kan skade dem.

Private og følsomme oplysninger kan være oplysninger om den medvirkendes personlige forhold - som for eksempel alkoholmisbrug, sygdom, stofmisbrug, ludomani og kriminalitet.

Afindeksering foretages som udgangspunkt ikke, når der er tale om en sag af særlig offentlig interesse. Det gælder således artikler vedrørende politikere, virksomheder, organisationer og andre, hvor en særlig offentlig interesse kan gøres gældende.

I sådanne sager kan afindeksering - efter en vurdering af det enkelte tilfælde - som udgangspunkt tidligst komme på tale fem år efter artiklens første offentliggørelse.

Børsen

Børsen har ikke nedfældet interne retningslinjer på skrift. Avisen følger som udgangspunkt vejledningen til de presseetiske regler og tager stilling fra sag til sag.

”Vi vurderer altså i hver enkelt sag, om det skønnes rimeligt,” skriver nyhedschef Jørgen Andresen i en mail.

Kommentar

Seneste jobopslag

Robotredaktør - Odense

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 15.04

Digital udvikler og producent til Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 30.03

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03