search

Sådan skal moms-milliarden anvendes

Mens økonomer har travlt med at afblæse finanskrisen, mangler vi stadig væk at få sat den rigtige dagsorden på medieudviklingen.

Mens økonomer har travlt med at afblæse finanskrisen, mangler vi stadig væk at få sat den rigtige dagsorden på medieudviklingen. Markedet alene kan ikke sikre os den rigtige balance og den mangfoldighed, der er så afgørende for ytringsfriheden og demokratiets udvikling.

2010 skulle meget gerne blive året, hvor linjerne for en fremtidig mediestøtte bliver lagt, så borgerne både på et geografisk, platformsuafhængigt og inden for de enkelte medieformer har et mangfoldigt udbud af medier. Kun sådan en mangfoldighed kan nemlig sikre, at vi har det nyheds- og aktualitetsgrundlag, der giver en levende demokratisk debat i Danmark, hvor flest mulig er med til at udvikle vores demokrati.

DJ har tidligere slået til lyd for, at Dagbladsnævnet skulle omdannes til et mediestøttenævn med mulighed for at støtte nyudvikling på alle medieplatforme. Det forslag har vi oplevet, at stadig flere aktører på medieområdet har taget til sig under forskellige former. Det er meget glædeligt, for kun på den måde kan forslaget udvikles til et virkeligt bæredygtigt element i mediestøtten.

DJ har også foreslået, at regering og Folketing bruger den milliard kroner, licensbetalerne i dag indbetaler i ren moms, til mediestøtte. Det er i virkeligheden også sådan, de fleste licensbetalere ser sammenhængen.

Af den milliard kroner kunne 100 millioner kroner lægges ud til Mediestøttenævnet, altså meget mere, end vi i DJ hidtil har lagt op til. Men med udgangspunkt i forslagene fra blandt andre Anker Brink Lund er det oplagt at øge beløbet.

Yderligere 100 til måske 200 millioner kroner kunne gå til public service puljen, så de penge ikke skal tages fra licensen til DR og TV2-regionerne.

Herudover ville det være visionært at afsætte op til 200 millioner kroner til fælles udvikling af dagbladenes tilstedeværelse i digitale medier, der bliver den naturlige partner for papiravisen, lige fra e-papers til håndholdte apparater som smartphones og tablet-computere.

Fag- og organisationsbladene blev tilbage i 2004 frataget portostøtten, og allerede dengang lovede oppositionen, at der skulle rådes bod på det problem, det medførte for denne del af medierne. Fag- og organisationsbladene er i meget stor udstrækning kilde til mange nyheder og historier i de øvrige medier, og det er medier, som for mange borgere er blandt de primære. Det kostede dengang bladene 130 millioner kroner, og en helhedsløsning skønnes i dag nærmere at koste 200 millioner kroner.

Der er altså rigeligt at bruge momsmilliarden til, hvis politikerne har modet. Gevinsten vil komme mange gange tilbage i form af et samfund, med en levende engageret debat, som alle kan deltage i, fordi der satses bredt på alle medier. I den sidste ende skal momsmilliarden såmænd nok også komme ind i statskassen igen i form af andre skatter som følge af udviklingen i medierne.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen