Sådan kommer du i gang med Augmented Reality-journalistik

Augmented Reality er et lag oven på virkeligheden, som måske er bedst kendt fra mobilspillet Pokémon Go. Her er Journalistens guide til, hvordan du kan bruge det i din journalistik
  • Pr-foto: Chris Cameron/Layar
    Augmented Reality, et lag oven på virkeligheden.
24.03.2017 · 11:23

Det store buzzword det seneste år eller to har været virtual reality – en teknologi, som Journalisten tidligere har lavet en guide til . Men ifølge flere forskere tyder det på, at AR bliver større end VR – også i journalistikkens verden.

Augmented Reality er bedst kendt fra Google Glass-prototypen samt fra ’Pokemon Go’ og Snapchat, hvor mediebrugeren gennem sin smartphone ser forskellige ’lag’ oven på virkeligheden. Det er kort sagt en teknik, hvor data fra den fysiske verden kobles med virtuelle data - det kan være lyd eller grafik.

 

Herhjemme har Se og Hør været firstmovers med AR-journalistik ved at give brugerne mulighed for at holde deres smartphone hen over en artikel i bladet, hvor der så vil dukke ekstramateriale op på skærmen. I USA har Washington Post brugt AR til at lade mediebrugerne ’se’ en dramatisk politianholdelse fra flere vinkler med dertilhørende oplysninger. Og når Microsoft og Snapchat snart lancerer deres AR-smartbriller, tager udviklingen formentlig yderligere fart.

Her følger en guide til AR-journalistik, baseret på råd og vejledning fra disse to eksperter:

Kim Bleshøy Nielsen, direktør i medievirksomheden Intertisement og blandt pionererne inden for Augmented Reality i Danmark. Han har udviklet og været konsulent på en række AR-produktioner herhjemme og i udlandet.

Katharina Finger, digital udvikler hos medievirksomheden Empathetic Media, der har udviklet app’en ARc Stories, som bl.a. Washington Post og Røde Kors har brugt til at skabe AR-indhold.

1. Det første, du skal overveje

Som noget af det første bør du være opmærksom på den brugsform og målgruppe, som skal modtage løsningen. Er der tale om superbrugere, kan formen godt være avanceret, hvorimod den skal være mere simpel, hvis der er tale om mere uerfarne brugere.

”AR er en visuelt baseret teknologi, som fremmes af brugernes stigende anvendelse af mobile enheder i alle afskygninger og deres ønske om at få informationer mere visuelt og aktuelt. I en verden med en overflod af informationer og tekniske muligheder skaber AR en fysisk relation til omgivelserne og til det sted eller den situation, brugeren befinder sig i,” forklarer Kim Bleshøy Nielsen.

I en verden med en overflod af informationer og tekniske muligheder skaber AR en fysisk relation til omgivelserne og til det sted eller den situation, brugeren befinder sig i.
Kim Bleshøy Nielsen, direktør, Intertisement

På det kommunikative plan er det vigtigt, at du kan præcisere dit budskab og finde frem til de visuelle virkemidler, du ønsker at bruge til at formidle budskabet. Eksempelvis skal tekst og tal så vidt muligt omsættes til 3D-visuelle informationer, som kan styrke de fysiske omgivelser.

”Tænk visuelt og tænk på budskabet som en digital udvidelse af det fysiske,” siger Kim Bleshøy Nielsen og nævner, at man eksempelvis kunne forestille sig AR-journalistik blive brugt til at visualisere, hvor de politiske partier på Christiansborg er fysisk placeret, sådan at brugeren kan stå uden for bygningen og scanne den via sin smartphone, hvorved brugeren så kan modtage information om partierne.

2. Sådan laver du AR-indhold

Rent teknisk er kravene til at lave Augmented Reality ikke nødvendigvis så store, så længe det er et relativt simpelt budskab eller interaktion, du ønsker at præsentere.

På mange måder kan du sammenligne det med at lave en hjemmeside: Det er muligt at lave simple løsninger på egen hånd via standardløsninger, selv hvis du har et begrænset kendskab til programmering. Og så kan der udvikles nyskabende og teknisk omfattende løsninger, som involverer og samler mange brugere, men dette kræver programmeringskendskab.

Men der findes altså brugervenlige standardværktøjer til at skabe AR-løsninger, og de er til rådighed i flere afskygninger. Wikitude, Layar og Appy Pie er tre begyndervenlige eksempler herpå, og ifølge Kim Bleshøy Nielsen bliver platformene bedre og mere omfattende for hver dag, der går.

Med disse værktøjer gøres AR-indholdet tilgængeligt via en standardapp- eller -viewer, der genkender den aktuelle overflade og henter det indhold frem, som er sat i relation til det.

Ønsker du at lave en mere omfattende løsning med din egen app eller integration i en eksisterende app, kræver det en mere omfattende teknisk viden og forståelse. Typisk deles arbejdet med større løsninger op, således at der benyttes computervision-software såsom Vuforia til genkendelse af overfladen og en såkaldt 3D-engine såsom Unity3D til at beregne og indsætte AR-indholdet.

Tænk visuelt og tænk på budskabet som en digital udvidelse af det fysiske.
Kim Bleshøy Nielsen, direktør, Intertisement

3. Sådan distribuerer du AR-indholdet

Typisk distribueres AR-indholdet via en app – enten i form af en standardløsning eller på en selvudviklet platform.

For at få fat i målgruppen skal det gerne være et brugervenligt værktøj, som skaber reel journalistisk værdi og ikke bare er en gimmick.

”Vi oplevede i starten, at AR blev anvendt mest til leg og fængende budskaber. LEGO havde tidligt en meget god løsning i butikkerne, hvor børn og voksne kunne tage en LEGO-æske ned fra hylderne og holde den foran et kamera. På skærmen under kunne man se indholdet i kassen ”dukke op” og bevæge sig omkring på kassen. Dette er fantastisk løsning, fordi den inspirerer og appellerer direkte til den pågældende målgruppe. Siden da har potentialet vist sig at være enormt,” siger Kim Bleshøy Nielsen.

Han nævner, at lokaljournalister kan udvikle AR-journalistik, der eksempelvis giver information om nye bygninger eller journalistiske historier i lokalmiljøet, hvor borgerne selv kan gå rundt midt inde i historien og udforske den på egen hånd.


"Det er vigtigt, at du som afsender skaber en jævn indholdsstrøm, som brugerne skal forholde sig til eller arbejde ud fra,” forklarer Kim Bleshøy Nielsen. (Pr-foto: Intertisement)

4. Driften af din AR-platform

At automatisere brugerdrevet indhold er altid en god måde at skabe ny værdi og aktivitet på sin løsning. Ved at lade brugerne influere og kommentere indholdet samt brede budskabet ud til venner og bekendte får brugerne en følelse af ejerskab for indholdet.

”Umiddelbart kan det meste automatiseres og hermed give brugerne mulighed for at tilføje deres indhold eller kommentarer automatisk. Det er dog vigtigt, at du som afsender skaber en jævn indholdsstrøm, som brugerne skal forholde sig til eller arbejde ud fra,” forklarer Kim Bleshøy Nielsen.

Det kan Augmented Reality tilføre journalistikken

I en verden med en overflod af informationer og tekniske muligheder kan AR skabe en relation til omgivelserne og en fysisk relation til det sted eller den situation, brugeren befinder sig i. På den måde kan brugeren få journalistiske historier visualiseret oven på virkelighedens verden.

Eksempelvis kan AR-journalistik bruges til at visualisere, hvor de politiske partier på Christiansborg er fysisk placeret i deres partikontorer, sådan at brugeren kan stå uden for parlamentsbygningen og scanne den via sin smartphone, hvorved brugeren så kan modtage information om partierne.

Ifølge eksperterne vil der gå et par år endnu, før vi får det fulde potentiale ved AR at se i journalistikken. Men det hele kan tage fart, hvis større virksomheder som Apple, Snapchat og Microsoft gør alvor af planerne og tager deres udvikling af AR fra kulisserne og ud blandt forbrugerne.

3 eksempler på AR-journalistik

STOP-skilte og menneskehandel

Amerikanske Empathetic Media har udviklet app’en ARc Stories, som du blandt andet kan bruge til at få information om menneskehandel, uanset hvor i verden du befinder dig. Du skal blot åbne app’en, gå ud på gaden og finde et STOP-skilt, som du scanner med din smartphone. Derefter modtager du diverse visuelle oplysninger og lydklip fra Røde Kors om menneskehandel på forskellige geografiske lokationer.

Gossip-ekstramateriale oven på de glitrede sider

Med app’en ’Mit Se og Hør’ kan du med din smartphone scanne printmagasinets sider, hvorefter der dukker AR-ekstramateriale op på skærmen i form af videoer, billeder og konkurrencer. Teknologien understreger, at det kan give mere værdi til de printede sider, hvis brugeren på denne måde kan få adgang til digitalt tilbehør, som er relevant for den givne historie.

Tragisk dødsfald i Baltimore

Washington Post har også lavet en journalistisk fortælling via ARc Stories-app’en. Den handler om Freddie Gray, en sort mand fra Baltimore, som mistede livet efter en voldsom politianholdelse. Dødsfaldet førte til historiske optøjer i byen. Hvis du åbner app’en og holder din smartphone hen over det klassiske WP-logo (enten på en skærm eller på den fysiske avis), får du en grafisk gengivelse af, hvordan selve anholdelsen foregik, og hvilke konsekvenser den fik.


Washington Posts AR-journalistik (Pr-foto: Washington Post)

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08