Skudsikre veste, hjelme. Gasmasker, satellittelefoner og helt generelt penge til lønninger.

Det er nogle af de behov, der er opstået for journalister i Ukraine, siden Rusland for tre måneder siden invaderede sit naboland og ikke bare angreb landet og civilbefolkningen.

Også journalister og journalistikken kom under angreb. I løbet af krigens første uger blev syv journalister dræbt, flere forsvandt, og sendemaster blev bombarderet.

Det er angreb og en krig, der har haft direkte betydning for journalisternes mulighed for at udføre deres arbejde.

”Der har været en reel sikkerhedsudfordring i forhold til liv og lemmer i forbindelse med at passe sit arbejde,” siger Line Wolf Nielsen, der er kommunikationskoordinator og program-manager hos den danske organisation International Media Support.

En positiv ting set fra Line Wolf Nielsens stol er der dog at nævne:

”Solidariteten fra andre lande har været rørende,” siger hun.

Over en million kroner fra DJ-medlemmer

International Media Support har blandt andet gennem den landsdækkende tv-indsamling på DR og TV 2 samlet penge ind til journalisterne i Ukraine, og organisationen administrerer også Dansk Journalistforbunds Safety Fonden, der i år har modtaget et ekstraordinært højt beløb på over 1.155.163 kroner fra medlemmer og kredse i forbundet.

Det er penge, der i løbet af de seneste måneder er kommet journalister i Ukraine til gode.

Sådan er pengene i Ukraine blevet brugt indtil videre:

• 16 medier har fået støtte til at kunne fortsætte med at udkomme
• 4 medier er blevet kontaktet af IMS med henblik på tilbud om støtte til at udkomme
• Fem medieudviklingsorganisationer har fået akut bistand til mediearbejdere i Ukraine
• It-udstyr til en værdi af en million kroner er blevet leveret til Ukraines public service-udgiver, Suspilne
• 50 gasmasker, 50 veste og 50 hjelme i små størrelser er blevet uddelt til primært kvindelige journalister
• 25 gasmasker, 25 veste og 25 hjelme i større størrelser er blevet uddelt til primært mandlige journalister

En helt lavpraktisk udfordring har været mangel på sikkerhedsudstyr til kvindelige journalister, der som oftest bruger mindre størrelser end deres mandlige kolleger.

Ud over sikkerhedsudstyret har de ukrainske medier været udfordret på en række parametre.

”Vi har set, at rigtig mange medier har været udfordret på deres forretningsmodel. På udgiftssiden har det været dyrere at producere historier, og der har været større efterspørgsel på historierne,” siger Line Wolf Nielsen.

Samtidig har journalister haft behov for træning og uddannelse til at varetage nye opgaver.

”Sports- og business-journalister var pludselig krigskorrespondenter uden nødvendigvis at have udstyret og erfaringen til at tage til fronten,” siger Line Wolf Nielsen.

Andre har haft behov for hjælp til at forlade deres hjem eller helt at komme ud af landet.

”Det har primært været kvindelige journalister med børn, der ikke har kunnet blive. Nogle har afdækket korruption og har frygtet for deres sikkerhed,” siger Line Wolf Nielsen.

Det lange, seje træk

IMS rådgiver ikke den enkelte journalist til, hvordan de kan forlade landet, eller hjælper dem over grænseovergange, men kan med Dansk Journalistforbunds tilladelse lave en kontrakt med en journalist og sende penge til vedkommende.

”Vi kan for eksempel hjælpe med, at man kan betale huslejen i to måneder på grund af flugt eller hjælpe med, at man kan købe sig en flybillet, benzin eller togbillet,” siger Line Wolf Nielsen.

Syv journalister er siden krigens begyndelse blevet dræbt i forbindelse med deres arbejde, men også mediehusenes infrastruktur har været under angreb. For eksempel blev tv-tårnet i Kyiv bombet i løbet af krigens første uger, og også public service-stationen Suspilne er blevet ramt af angreb.

”De har mistet en del af deres tv-antenner og redaktionslokaler, som er blevet bombet og fjernet. Dem har vi hjulpet med teknisk udstyr til at blive operationelle igen,” siger Line Wolf Nielsen.

For nu er behovet for sikkerhedsudstyr til journalister ifølge Line Wolf Nielsen dækket. Derfor består IMS’ arbejde i Ukraine i at hjælpe til i det lange, seje træk.

”En stor del af det, vi gør, er at hjælpe mediehusene med at holde sig flydende. Fra den ene dag til den anden har de mistet deres annonceindtægter, og udgiftsniveauet er steget. Det gælder både benzin til reportageture, strøm til udstyr og så videre.”

”Det er satellittelefoner, power banks, computere og lønudgifter, som stadig er en udfordring nu. På den måde er det mere det lange, seje træk,” siger Line Wolf Nielsen.