For knap seks måneder siden satte Henrik Qvortrup sin underskrift på et strategidokument, der skulle vende op og ned på Ekstra Bladet. I går satte han sin underskrift på en opsigelse.

NY INDHOLDSSTRATEGI, stod der ellers på første side af dokumentet fra 14. oktober 2021, der gælder de næste fem år.

Karakteristisk for det gamle Ekstra Bladet blev det præsenteret i store, gule versaler på en sort baggrund, men man forstod hurtigt på bogstaverne i dokumentet, at der skulle laves helt om på avisen.

Henrik Qvortrups Ekstra Bladet skulle være ”skarpere”.

Henrik Qvortrups Ekstra Bladet skulle være ”klarere”.

Henrik Qvortrups Ekstra Bladet skulle tale til ”Danmarks rygrad”.

Og hvem er så Danmarks rygrad, spurgte mange sig selv.

Opgør med Poul Madsen

Danmarks rygrad tjener ofte lidt mindre end gennemsnittet og er i høj grad ufaglærte. De bor oftere uden for de store byer, lød det.

Ifølge den nye strategi var det den ”ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud, men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag.”

Det var med vilje noget helt andet end den strategi, som tidligere chefredaktør Poul Madsen havde lanceret under ordene ”hjerne, hjerte og mod”.

Poul Madsens strategi var ifølge Qvortrups nye strategipapir ”katastrofalt svage kerneværdier for et medie som Ekstra Bladet”.

I bedste fald var de ”ligegyldige”. I værste fald ”var de direkte skadelige”, skrev den nye ledelse under Qvortrup.

Ekstra Bladet skulle støves af, måtte man forstå.

Efter 57 år var sloganet ”tør, hvor andre tier” blevet udtørret i en sådan grad, at det nu skulle tilføres ny ilt, så det passede til den moderne verden.

I stedet ville Henrik Qvortrup samle sine medarbejdere under en ny fane, hvor der stod ”når ingen andre tør”.

Gang i svingdøren

Men på samme tid var flere medarbejdere også på vej mod den berømte svingdør, der forbinder Politikens Hus og Ekstra Bladet med resten af verden.

Siden Henrik Qvortrup blev præsenteret som ny chefredaktør sidste år, har der været flere historier om, at medarbejdere på Ekstra Bladet har søgt ind under andre faner og slogans.

Politiken konstaterede i en optælling i februar 2022, at 30 medarbejdere havde forladt Ekstra Bladet på mindre end et år.

På baggrund af samtaler med nuværende og tidligere medarbejdere kunne Politiken også fortælle, at flere opfattede Henrik Qvortrups ledelse som ”fraværende”.

Man så ham sjældent på redaktionen, lød en anklage. Og andre bemærkede, at han ikke hilste på folk på gangene.

Tillidsrepræsentant Jimmi Willemoes Jensen sagde til Politiken, at medarbejdere måtte pointere over for Qvortrup, at han var chef for alle dele af Ekstra Bladet:

”Han skal huske, at han er chef for hele avisen og ikke kun for politik. Det ligger selvfølgelig hans hjerte nært, men det er meget dem, han søger over til, når han er til stede. Det har han noteret. Han har lovet at være mere til stede for andre også,” lød det fra tillidsmanden.

”Jeg deler ikke oplevelsen af, at journalisterne på Ekstra Bladet føler, at de arbejder et dårligt sted, at der er en dårlig stemning, at der er en dårlig ledelse, at vi laver en dårlig avis, eller at vi har en forkert strategi,” sagde Henrik Qvortrup i den forbindelse til Politiken.

Kontroversiel ansættelse

Artiklen i Politiken var dog ikke det eneste stød mod Henrik Qvortrups ledelse af avisen.

Faktisk var udnævnelsen af Henrik Qvortrup i maj sidste år allerede kontroversiel.

Som de fleste i mediebranchen ved, blev Henrik Qvortrup nemlig i 2016 dømt for medvirken til hacking i forbindelse med sagen om Se og Hørs ”tys-tys-kilde”, der gav journalister på bladet adgang til kendte danskeres gøren og laden.

Han fik tre måneders frihedsberøvelse i fodlænke og 200 timers samfundstjeneste.

Ved præsentationen af Qvortrup som ny ankermand på Ekstra Bladet blev Qvortrup citeret for at sige i en pressemeddelelse, at Se og Hør-sagen var hans ”livs største fejltagelse”.

”Jeg har modtaget min dom og har afsonet den. Og det er klart, at jeg har lært rigtig meget af min fejl,” lød det.

Øretævernes holdeplads

Det var med andre ord en mand på vej ud af modvind, der nu skulle stå vagt om Ekstra Bladet, hvor man som leder på kommandobroen skal kunne tåle den slags.

Den stod Henrik Qvortrup også på mål for ad flere omgange, når Ekstra Bladets journalistik kom under lup.

For eksempel i Journalistens spalter, hvor det handlede om en ”soleklar fejl” i forbindelse med en ministers pressemøde.

Her endte Ekstra Bladet med at slette en artikel, hvor man citerede justitsminister Nick Hækkerup for at sige ”du skal ikke svare på det” under et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen.

Problemet var bare, at man ved nærlytning af videoklippet hørte noget andet:

”Når vi hører det nu, er vi ikke i stand til at høre, hvad der faktisk bliver sagt, selv hvis vi trækker alle mulige lyde ud,” sagde Henrik Qvortrup til Journalisten.

Ekstra Bladet stemplede også ind i debatten om #MeToo på TV 2 med en artikel, hvor man beskrev en anonym fotoelevs seksuelle forhold til tv-vært Cecilie Beck:

”Seksuel omgang med praktikanter var nok til at få den tidligere vært Jes Dorph-Petersen fyret, men Cecilie Beck kan tilsyneladende fortsætte ufortrødent,” lød det i Ekstra Bladet, hvilket førte til massiv kritik af Ekstra Bladet fra andre chefredaktører.

”En skamløs og ulækker historie,” skrev for eksempel 24syv-chef Simon Andersen, der påpegede, at Ekstra Bladets historie ”på ingen måde dokumenterer”, at relationen mellem de to har karakter af en krænkelse eller et overgreb.

Efterfølgende kunne Journalisten afsløre, at Ekstra Bladet ikke havde gjort meget for at komme i kontakt med den pågældende fotoelev inden udgivelsen.

”Den eneste krænkelse er det, Ekstra Bladet har udsat mig for her,” sagde han til Journalisten.

Henrik Qvortrup fortrød ikke historien, men medgav, at man ”set i bakspejlet” kunne have gjort mere for at få fat i fotoeleven.

”Det kan da sagtens være, at vi burde have gjort os flere anstrengelser for at sikre, at vores beskeder nåede igennem til manden. Men selv hvis der havde været hul igennem, og han havde sagt, at det var en super oplevelse dengang, så havde vi kørt historien alligevel,” sagde Qvortrup.

En ”stupid” leder og en uenig chefredaktør

Men også Qvortrups egne ord har løftet øjenbryn.

”Det er utroligt, at man kan skrive en leder, der er så stupid som hans,” lød det blandt andet fra tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg, da Henrik Qvortrup stemplede ind i debatten om coronavacciner.

I en leder kaldte Henrik Qvortrup det for ”vanvittigt”, at 40.000 tilskuere måtte samles til fodbold i Parken, hvis de kunne dokumentere, at de var vaccineret.

Ifølge Henrik Qvortrup burde de også fremvise en negativ test, men ifølge coronaeksperter blandede Henrik Qvortrup altså tingene sammen.

Også en Qvortup-leder om den russiske invasion af Ukraine vakte debat, da Henrik Qvortrup blandt andet konstaterede, at Rusland ville vinde krigen.

”Er det virkelig i ukrainernes interesse at hjælpe dem med at forlænge en krig, de til sidst ender med at tabe?,” spurgte Henrik Qvortrup i lederen, der fik en del kritik på sociale medier.

Også den daværende journalistiske chefredaktør, Knud Brix, som nu overtager som ansvarshavende chefredaktør på avisen, var uenig. Det gjorde han klart i en ny leder:

”Tak spids, skændes de to chefredaktører nu i spalterne, tænker du måske. Nej. Ekstra Bladet har ikke en vognborg. Vi lufter gerne al uenighed. Inklusive vores egen. Meninger må og skal kunne brydes – også på lederplads,” skrev Knud Brix.

Privatliv og underliv i spalterne

Henrik Qvortrups privatliv har også med mellemrum fyldt spalterne i de 9 måneder og 4 dage, hvor han var øverste chef for Ekstra Bladet. Blandt andet blev det til fire artikler om den ansvarshavende chefredaktørs ferie til Thailand, hvor han endte med at komme i karantæne på grund af coronasmitte.

”Jeg er rasende. Det er jo gakkelak, at jeg sidder her totalt afsondret fra andre end min kæreste,” lød det fra Henrik Qvortrup, der på det tidspunkt var blevet tvangsindlagt på et thailandsk hospital.

Derudover har avisen senest dækket Henrik Qvortrups bryllup og også skrevet en artikel om den efterfølgende morgen, hvor han fik en afstøbning af sin kones kønsdele som morgengave.

Til avisen kunne Henrik Qvortrup fortælle, at han blev overrasket, da han åbnede morgengaven:

”Jamen, da jeg så den, tænkte jeg: ’Hvor har jeg set den før’,” lød det blandt andet fra en grinende Qvortrup.

De næste skridt for Henrik Qvortrup er ikke helt klarlagt, men ifølge en pressemeddelelse mandag vil han dedikere sig til journalistikken.

I første omgang holder han fast i værtsstolen på programmet ’Q&Co’, der hver uge udkommer på Ekstra Bladet. Derudover vil han fortsat skrive politiske analyser for avisen.

Og indtil videre er der ingen tegn på, at den nye mand på kommandobroen vil udføre paladsrevolutioner.

I et interview til Ekstra Bladet siger den nye ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, at han vil videreføre den strategi, der blev vedtaget for fem måneder og 23 dage siden.

Henrik Qvortrup ønsker tirsdag ikke at stille op til interview hos Journalisten.

Opdateret 14.24: Henrik Qvortrup var ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet i 9 måneder og 4 dage – ikke 10 måneder og 17 dage, som det første fremgik af artiklen. Alle tidsangivelser er rettet i artiklen