Sådan dækker DR og TV 2 OL »tættere« og »større« end nogensinde

DR og TV 2 vil sende flere timers OL end nogensinde før. Meget af dækningen vil dog foregå på digitale kanaler, fortæller begge tv-stationer. »Det gør, at vi langt bedre end for fire år siden kan følge de danskere, der er i gang,« siger DR Sportens chef
  • Claus Frederiksen / TV 2
    Morten Ankerdal og Natasja Crone er værter i TV 2's studie i den olympiske by i Rio. Kanalen sender flere timers OL end nogensinde før.
28.07.2016 · 10:17

”Citius, Altius, Fortius”, eller på dansk: ”Hurtigere, højere, stærkere”. Sådan lyder mottoet for de olympiske lege, der skydes i gang fredag den 5. august.

Men det er ikke kun sportsudøverne, der skal slå rekorder. Også DR og TV 2 har lagt i ovnen til en rekordstor dækning af OL i Rio de Janeiro. TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at de er klar med ”den største dækning af et OL nogensinde”, mens DR i en pressemeddelelse skriver, at de vil følge legene ”tættere end nogensinde”.

Over for Journalisten peger sportscheferne fra begge kanaler på, at de ekstra mange timers OL-dækning især vil foregå digitalt. Digitale streaming-kanaler giver nye muligheder, siger Søren Vestergaard, sportschef på DR: 

»Normalt har vi kun haft to og en halv tv-kanal, hvor vi kunne sende ud i nogle timer af døgnet. Men i år har vi – ud over DR1 og DR3, som sender OL-stof – også to webkanaler, hvor vi lægger OL-stof ud. Det gør, at vi langt bedre end for fire år siden kan følge de danskere, der er i gang,« siger han og tilføjer:

»Normalt har vi måttet vælge, hvis der var fire ting i gang samtidig. Sidst var der for eksempel en badmintonkamp, som ikke var færdig, da der skulle en håndboldkamp på – det skabte et ramaskrig. Men nu kan vi bare flytte ting ud på de her webkanaler.«

Kanaler til ridesport og basket 

Også Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, peger på, at de til dette OL har fået en større bane at spille på. Det giver mere sendetid til flere nichesportsgrene.

»Sidst sendte vi næsten udelukkende på TV 2’s hovedkanal. Men denne gang har vi valgt at sende en hel masse på TV 2’s hovedkanal, 24 timer i døgnet på TV2 Sport, al sejlsport på Charlie, og al golf på Zulu. Derudover har vi dedikeret en digital kanal på TV 2 Play til ridesport og en digital kanal til basket. På den måde kommer vi til at sende flere timers OL end nogensinde,« siger han.

Hvorfor skal OL overhovedet dækkes mere og større end nogensinde?

»Generelt set, så er pengene jo allerede sat i det. Rettighederne er betalt, folk er sendt afsted, og der sidder masser og kommenterer og dækker det derovre. Så er det jo bare en bedre forretning at brede dækningen ud og give folk den valgfrihed, at det ikke nødvendigvis er os, der skal bestemme, hvad de skal se,« siger Frederik Lauesen.

Sender færre folk afsted end sidst 

Til samme spørgsmål siger Søren Vestergaard fra DR:

»Det skal heller ikke altid bare være større og mere. Mandskabsmæssigt er vores dækning faktisk heller ikke større end ved OL i London for fire år siden – vi sender færre folk afsted. Men vi tager alle midler i brug for at få den dækning, vi alligevel laver, ud til danskerne. Det ville være svært ikke at forsvare, når vi nu har de teknologiske muligheder,« siger han.

Begge sportschefer peger desuden på, at tidsforskellen mellem Danmark og Rio gør de digitale platforme ekstra vigtige: 

»Alle de store atletik- og svømmefinaler vil ske mellem midnat og klokken fire om morgenen dansk tid. Så vi har store forventninger til den digitale trafik om morgenen, hvor folk kan gå ind og se højdepunkter eller finde hele finalen eller kampen,« siger Frederik Lauesen.

 

Kommentar

09/08/2016 - 18:51

Hans H andersen

På beskrevne måde,kan man ikke følge topkval.,f.ekstra. badminton med andre deltagere end danske, , alle badmintonfans har ikke muighed for at følge topmave f.ekstra. lin dan, li chung w. m.fl. modsat det lovede omkring badminton øv øv!!!!

20/08/2016 - 07:52

Niels Dahl

jeg glæder mig til OL slutter, det har simpelthen været grusom sommer for alle os der ikke er sports interesseret, alle kanaler vælder i sport det kan ikke være meningen med licens betalt tv, hvem tør sætte tal på hvad det har kostet ? jeg tør ikke tænke på hvor meget godt dansk tv vi går glip af - DR og TV2 i burde skamme jer

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08