Journalisten Oksana Baulina endte med selv at blive et offer, da hun 23. marts tog ud til Podil-distriktet i Kyiv for at dokumentere russiske artilleriangreb.

Dermed blev hun selv dokumentation for, at krigen i Ukraine ikke tager mange fanger, men at hvem som helst er i fare for at miste livet.

På opgaven blev hun selv ramt af et russisk nedslag, og dødsfaldet skriver sig ind i en kedelig statistik, der viser, at mindst syv mediefolk er blevet dræbt efter den russiske invasion af Ukraine.

Ud over Baulina er det fotografen Jevhenij Sakun, dokumentaristen Brent Renaud, fotografen Pierre Zakrzewski, produceren Oleksandra Kuvsjynova, dokumentaristen Mantas Kvedaravicius og fotograf og videojournalist Maksim Levin.

Dertil er mindst 11 journalister, herunder to danske, blevet såret i forbindelse med skudvekslinger. Yderligere en håndfuld har været tilbageholdt af russiske styrker.

Penge på vej

De mange angreb på pressen har mødt stigende fordømmelse hos internationale organisationer, hvor man også har den opfattelse, at de russiske styrker går målrettet efter at såre eller dræbe journalister i landet.

Gennem de internationale samarbejder er Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, også blevet orienteret om, at det særligt er de lokale, ukrainske journalister, der er mål for de russiske angreb, men også russere og hviderussere, der arbejder i eksil:

”Vi har god grund til at tro, at der findes lister med de her journalisters navne på, og at de er mål,” siger hun.

Derfor arbejder de internationale medieorganisationer også på højtryk for at sende hjelme, skudsikre veste, sikkerhedskurser og teknisk udstyr i retning af de lokale journalister – eller tilbyde hjælp til flugt, genhusning og eksil.

Dansk Journalistforbunds såkaldte Safety-fond, som støtter udsatte journalister og andre mediefolk i hele verden, har indsamlet lige over en million her i begyndelsen af april. Listen af bidragydere opdateres løbende her.

”Pengene er allerede ude at arbejde. Over halvdelen er enten allerede doneret eller på vej til Ukraine,” siger Tine Johansen.

Nogle går direkte til de truede mediearbejdere, mens andre penge går til at hjælpe medier, så de fortsat kan udkomme.

Pengene er blandt andet indsamlet via medlemmerne af Dansk Journalistforbund i de forskellige kredse, men også via medarbejderforeninger ude på medierne.

Ifølge Tine Johansen har Dansk Journalistforbund også et mål om at hjælpe ukrainere i Danmark:

”Allerede nu er der mennesker, der står på vores dørtrin, som er på flugt. Nogle af dem er fagfæller, som gerne vil fortsætte med at arbejde i eksil, og det har vi tænkt os at hjælpe med adgang til,” siger Tine Johansen.

Bidrag til Safety-fonden per 4. april:

1.006.626 kroner

Kredse og specialgrupper
Kreds 1: 407.200 kr.
Kreds 2: 30.000 kr.
Kreds 3: 25.000 kr.
Kreds 6: 5.000 kr.
Kreds 7: 5.000 kr.
Kreds Fyn: 40.000 kr.
DJ:Fotograferne: 50.000 kr.
DJ Kommunikation: 40.000 kr.
Journalisterne i DJ: 10.000 kr.
DJ Ruc: 10.000 kr.

Medarbejderforeninger
Bornholms Tidendes medarbejderforening: 5.000 kr.
Ekstra Bladets medarbejderforening: 12.000 kr.
Egmont medarbejderforening: 12.326 kr.
Fynske Mediers medarbejderforening: 12.500 kr.
Ingeniørens medarbejderforening: 9.950 kr.
Journalistgruppen i DR: 75.000 kr.
Den Journalistiske Gruppe på Jyllands-Posten: 100.000 kr.
Lolland Falster Folketidende medarbejderforening: 2.500 kr.
Mediehuset Holstebro: 2.000 kr.
Medarbejderforeningen Randers Amtsavis: 8.000 kr.
Medarbejderforeningen AU: 1.000 kr.
Medarbejderforening Nordjyske Stiftstidende: 15.000 kr.
Politikens medarbejderforening: 100.000 kr.
TV 2 Nord medarbejderforening: 5.000 kr.
Weekendavisens medarbejderforening: 1.000 kr.
Anonymt bidrag: 10.000 kr.
Private bidrag: 8.150 kr.
Journalistens medarbejderforening: 5.000 kr.