search

Så link dog!

Alt for mange mediehuse og webjournalister har ikke forstået, at links er en fundamental del af nettet.

Alt for mange mediehuse og webjournalister har ikke forstået, at links er en fundamental del af nettet.

Internettet er et edderkoppespind af hjemmesider, der holdes sammen af hyperlinks.

Det er links, der gør, at vi kan springe fra side til side, uden vi skal gøre andet end at klikke. En funktion der har større betydning end den tekniske. Et link sender os ud på nye opdagelsesrejser, hvor vi møder nye og anderledes hjemmesider.

Uden et link i en e-mail, i en chat-besked eller på en hjemmeside, havde du aldrig opdaget Facebook, YouTube, Twitter eller Huffington Post.

Links er – helt kort fortalt – det lim, der udadtil binder internettet sammen. Men, det er desværre langt fra alle webjournalister og mediehuse, der linker til kilder og konkurrenter.

Alt for mange mediehuse holder sig for øjnene og satser på, at brugerne ikke opdager, at der er en verden udenfor mediets domæne. Selv når de skriver om andre hjemmesider. Fx glemte både jv.dk og tv2.dk et linke til Google Street View, da de to mediehuse omtalte den seneste tidsrøver fra Google.

Du kan hurtigt finde flere eksempler. Det er desværre alt for nemt.

Så lad os tage fat i fem dårlige undskyldninger, så vi alle begynder at linke til kilder og konkurrenter.

1. Jeg mister brugere:
Du mister kunder i butikken, hvis du ikke leverer varen. Hvis du leverer varen og linker videre til andre hjemmesider, skal brugerne nok komme tilbage efter mere.

2. Jeg har brugt alt, hvad der stod i den oprindelige artikel:
Skylder du så ikke personen, der gjorde arbejdet for dig, at sende nogle kliks i hans eller hendes retning.

3. Artiklen er på kroatisk eller kinesisk:
Du kan sende brugerne til hjemmesiden via Google Translate, og derved oversætte siden for brugerne. Det er vel også sådan, at du selv fik hjemmesiden oversat?

4. Links er grimme:
Hvis du synes, at links er grimme, skal du sparke designeren, der har lavet hjemmesiden, over benet.

5. Links forstyrrer:
Ja – folk kan blive ledt på afveje. Men, hvis et link åbner i et nyt vindue, vender brugerne formentlig tilbage til din side.

Happy linking. 😀

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen