Så lakker det mod enden – jeg skal nemlig snart videre i praktik-systemet. Og mens jeg skyldbetynget bøjer hovedet i skam, over det svigt jeg har udsat min blog for, vil jeg alligevel løfte panden i trods (Ha! Øjvind Hesselager!) og berette om den seneste tid herinde. Den har nemlig været omvæltende i forhold til de første par måneder her på redaktionen.

Som de fleste nok har opdaget, relancerede vi vores webunivers pr. første maj i år. Hvilket også betød at jeg ikke kom i Fælledparken for at drikke bajere og ryge røde Cecil – jeg måtte i stedet blive på min pind som nyhedsvagt.
Jaah. Vi har nyhedsvagter nu på Journalisten!

Det går i alt sin enkelthed ud på følgende:
Nyhedsvagten møder ind lidt tidligere end de andre – omkring otte eller halv ni, surfer lidt rundt på nettet og leder efter nogle gode historier til vores overbliksnoter, der fungerer som eksterne (dybe) links.
Der er et vist system i, hvordan vi leder efter historierne. Der er gerne nogle faste hjemmesider, der tjekkes hver dag.

Så er det ellers i gang med dagens historier. Gerne to eller flere egenproducerede historier pr. dag. (Når det er mig, ender det gerne på to, da jeg har en tendens til at skrive lidt langt).

For en praktikant som mig, der ikke har været på et dagblad, var det noget nyt pludseligt at skulle ind i en dagsproduktion med deadlines – ikke hver uge, men et par timer efter, man er gået i gang. Det er helt sikkert meget lærerigt. (Jeg kan allerede høre nakkehvirvlerne knage fra mine i overbærenhed hovedrystende kolleger på dagblads- og webredaktionerne rundt omkring), men også noget andet end at have en uge eller to til et par eller tre længere artikler.

Sammen med webuniversüberbossredaktør Ole Nørskov har jeg to webwagter om ugen. Ole N. har mandag og tirsdag, jeg har torsdag og fredag. Onsdag er fordelt på alle de andre to journalister, Signe N. og Jakob A. og überbossfordethele, redaktør Jakob E.

Men alt dette halløj er et overstået kapitel. Jeg er nemlig videre i teksten og i systemet, når journalisten.dk igen går i luften mandag d. 30. juli.

Derefter vil jeg (forhåbentligt) være at finde i Ingeniørens spalter, men mere om det senere. Det bliver nemlig en stor udfordring, tror jeg.
Men, men, men. Det er ikke helt slut endnu. Mens mine kære kolleger allerede har fundet badeshorts og dykkerbriller frem, spekulerer jeg på, hvordan jeg kommer videre med de historier, jeg har lovet ligger klar, når Jakob Elkjær kommer hjem fra ferie.
Så de næste uger er jeg på arbejde. I er velkomne til at kigge forbi til en kold Cocio.