search

Så er der penge

Så er der penge til journalistisk research i Europa. Den europæiske fond for undersøgende journalistik, Journalismfund.eu uddeler i denne runde € 25.000 eller godt 180.000 kroner. Ansøgningsfristen er den 14. juni kl. 12 middag.  

Så er der penge til journalistisk research i Europa. Den europæiske fond for undersøgende journalistik, Journalismfund.eu uddeler i denne runde € 25.000 eller godt 180.000 kroner. Ansøgningsfristen er den 14. juni kl. 12 middag.

Pengene kan gives til journalister, som har en undersøgende historie, der enten bevæger sig hen over grænser eller som vedrører europæiske forhold. Se reglerne og kriterierne er for tildelingen af pengene.

Ideen bag Journalismfund.eu er, at historier nu om stunder ofte går hen over grænser. Og når journalisten eller redaktionen ikke har råd til at følge efter, bliver arbejdet ikke gjort ordentligt. Oven i købet kan vi ofte få bedre historier ved finde kolleger i andre lande, plus en historie i hvert land plus fornøjelsen ved at samarbejde. Men det kan være, det kræver rejsepenge eller ekstra tid. Det er den slags, Journalismfund.eu støtter. Gode, undersøgende historier i Europa, der ellers simpelthen ikke kunne laves.

Journalismfund.eu er endnu ret ny, men de første to artikelserier er offentliggjort. Den ene handlede om arbejdsslaver i Tjekkiet og menneskehandlerne bag, serien blev researchet og offentliggjort af journalister i Rumænien, Moldova og Ukraine. En tjekkisk kollega sprang fra, da det gik op for ham, at det drejede sig om organiseret kriminalitet. De østeuropæiske arbejdere blev holdt i lejre for at arbejde med at plukke asparges. Historien er siden blevet fulgt op af flere hollandske medier, hvor kunderne kunne spores.

Den anden historie blev researchet og offentliggjort i Estland og Bulgarien og handlede om økonomisk kriminalitet, inklusive en sag om ulovlig partistøtte i Estland.

Journalismfund er opbygget efter dansk og flamsk forbillede og blev stiftet i efteråret 2008. Den flamske Pascal Decroos Fond har i over ti år uddelt research stipendier til journalister, der arbejder på historier med relevans for læsere, lyttere og seere i Flandern. Det fungerer så godt, at der som regel er en eller flere af legat-modtagerne blandt de nominerede til Belgiens svar på Cavling prisen, Dexia-prisen. Pascal Decroos Fonden er forældre-organisationen for Journalismfund.eu.

Det andet forbillede er Scoop-projektet, som drives af Foreningen for Undersøgende Journalistik og International Media Support.

Scoop har siden 2003 research-stipendier til kolleger på Balkan, i Ukraine og Moldova samt de seneste par år også i Kaukasus. For tiden er Scoop-projekter ved at blive opbygget i Rusland og i fem vestafrikanske lande. Scoop benytter sig af journalister-støtter-journalister modellen:

De frivillige medarbejdere fra FUJ står som garanter for den redaktionelle uafhængighed. Decroos Fonden har valgt en anonym jury som buffer for at styrke troværdighed og uafhængighed. Hverken donorer eller ansøgere kan påvirke dem, så længe de arbejder. Og når de slutter deres tjeneste i juryen bliver kendte og respekterede navne præsenteret. Journalismfund.eu har valgt samme model med en anonym jury. På grund af dens unge alder er dog endnu ingen medlemmer af juryen blevet præsenteret. Det regner vi på Journalismfund.eu med vil ske næste forår.

Pengene til Journalismfund.eu kommer for tiden tre forskellige steder fra. Den belgiske Pascal Decroos Fond støtter arbejdet både praktisk og økonomisk. Den første starthjælp kom fra norske Fritt Ord, næste niveau af starthjælpen kommer fra Soros' Open Society Institute's Media Program.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen