Indrømmet. Jeg har ikke selv fundet på rubrikken i denne artikel. Det har Erling Tind Larsen, der er digital redaktør på bt.dk.

Den lover måske for meget. Måske synes andre, at den er rammende eller sjov.

Sådan er det med rubrikkerne på eb.dk og bt.dk, for siderne lever af klik. Netop klik kan genereres af bestemte ord, siger Mette Fleckner, der er redaktør på ekstrabladet.dk.

»Hvis man får "mystisk" ind i sin rubrik, så kan folk godt lide det. Men der skal også være noget mystisk over det, for ellers er vores læsere skarpe til at sige: Hvor fanden var mystikken?«

»Amok er et andet godt ord, som vi faktisk har arbejdet med at nedtone på redaktionen. Vi bruger det selvfølgelig, når folk er gået fuldstændig amok, men ellers er vi lidt påpasselige med det, da alle gik amok ifølge eb.dk på et tidspunkt. Vi bruger det dog stadig til de mere humoristiske artikler. Et tænkt eksempel kunne være: "Amok i traktor: Han kørte gennem roemarken fuldstændig vildt",« siger hun.

B.T. var dagligt i chok

Erling Tind Larsen, digital redaktør på bt.dk, har et særligt forhold til ordet "panik".

»Det er et gummiord, man kan sætte sammen med alt muligt. Man kan altid være i en eller anden grad af panik. Det virker hver gang, vi bruger det, men vi passer også på med ikke at bruge det hele tiden,« siger han.

Ligesom eb.dk gik for meget amok på et tidspunkt, har bt.dk tidligere befundet sig i en decideret choktilstand.

»Vi var dagligt i chok på bt.dk. I hvert fald når det kom til rubrikkerne. Det blev til sidst lidt grinagtigt, at der var chok hver eneste dag. Vi har så besluttet os for at være lidt mindre i chok,« siger Erling Tind Larsen.

Begge redaktører er enige om, at det handler om at bruge de ord, der får klikbarometeret i vejret, med omtanke.

»Man skal selvfølgelig ikke være blind for, at det hele handler om trafik. Vi vil gerne have flest muligt ind på vores side. Vi skal bare passe på med ikke at bruge de samme ord hele tiden, ligesom vi heller ikke skal narre folk,« siger Erling Tind Larsen.

Netop dækningen for rubrikkerne kritiseres indimellem af læserne, siger Mette Fleckner:

»Jeg er ikke interesseret i at snyde folk, men vores rubrikker er korte og skarpe, og så kan du ikke have hele historiens kerne med i rubrikken. Når folk går ind og læser en nyhedsartikel hos os, så er der forskellige oplevelser hos modtagerne. Nogle gange får vi henvendelser fra folk, der føler sig snydt, men hvor jeg tænker, at der er god dækning for rubrikken. Andre gange må jeg dog æde i mig, at de har ret, for selvfølgelig skal vi ikke skrive "dramatisk" om noget, der ikke er dramatisk,« siger hun.

For mange narrefisse-rubrikker

Simon Stilling, digital nyhedschef på tv2.dk, kan ikke komme på nogle bestemte ord, redaktionen bruger på at lokke folk ind.

"Men rubrikkerne må meget gerne være fængende, spille godt sammen med billedet og skabe nysgerrighed frem for at fortælle hele historien. Omvendt må det heller ikke være narrefisse-rubrikker, hvor indholdet af artiklen ikke kan leve op til rubrikken – dem synes jeg generelt, der er for mange af på nettet. Forhåbentlig straffer brugerne dem," skriver han i en mail.

Bt.dk har i dag en rubrik, der hedder "Voldsomt uvejr i det jyske: 8.000 lyn og vindstød af stormstyrke". Men giver det mening at skrive voldsomt foran 8.000 lyn og vindstød, som vel i sig selv er ret voldsomt? Det mener Erling Tind Larsen.

»Men man kan godt argumentere for, at vi ikke behøver gøre opmærksom på, at det er voldsomt, men brugen af ordet gør, at flere klikker på den. Og den holder jo. 8.000 lyn og vindstød af stormstyrke er voldsomt,« siger han.