search

Så svært er det at tjene penge på god journalistik på nettet

NY SERIE: Det er en gigantisk udfordring for nye netmedier at opfinde økonomisk bæredygtige modeller – men der er grøde, idérigdom og optimisme. »Vi oplever, at mange uafhængige netmedier søger nye og flere veje for at tjene penge,« siger forskningsleder Rasmus Kleis Nielsen

Mange journalistiske entreprenører træder i disse år ind på startup-scenen og bygger nye netmedier op fra bunden.

Første bølge kom for cirka 15 år siden med nichemedier som Altinget og bold.dk, og ifølge journalist og mediekonsulent Ernst Poulsen er anden bølge nu i gang med uafhængige netmedier med en ny profil.

»Der er selvfølgelig kommet endnu flere niche-netmedier, men mange af de nye er ikke decideret emnespecifikke. De profilerer sig på at gå imod strømmen af clickbait-medier og oversælgende overskrifter og i stedet udkomme sjældnere i længere formater om forskellige seriøse emner,« siger han og nævner blandt andet medier som Zetland, Føljeton og Atlas.

 

[[nid:35382]]

 

Behov for journalistik med dybde

Sidste år udkom den første danske tilstandsrapport for nyhedsmedierne. Rapporten indikerede, at der kan være et behov for at skrue tempoet ned og gå mere i dybden med journalistikken, sådan som en del af de nye netmedier har ambitioner om.

Eksempelvis mener to ud af tre af de adspurgte i branchen, at den journalistiske kvalitet er truet som følge af et øget produktionspres. Endvidere mener knap halvdelen, at kvaliteten af nyhedsmediernes journalistik generelt er blevet ringere i de senere år.

»Her er det vigtigt at pointere, at kvalitetsjournalistik opfattes forskelligt i branchen – for nogle er hurtighed en kvalitet, for andre er grundighed en kvalitet,« siger medieforsker Peter Bro fra Syddansk Universitet, der stod bag rapporten.

»Men når vi taler kvaliteter som dybde og længde, har de nye journalistiske entreprenører helt afgjort nogle publicistiske muligheder på nettet, blandt andet fordi der ikke er nogen pladsbegrænsninger. Den næste udfordring er så at tjene penge på den journalistik, som tager længere tid at lave,« konstaterer han.

 

Kulturstyrelsens innovationspulje har de seneste to år uddelt støtte til ”etablering af nye medier og til udvikling af eksisterende medier”. Journalisten har optalt 43 projekter, der har fået del i støtten. Føljeton, Zetland og Altinget fik mest. Se den fulde liste her.

 

»Exceptionelt intens konkurrencesituation«

Iværksætterånd og friske ambitioner om at skabe journalistisk kvalitet på nettet er ingen garanti for økonomisk overlevelse.

Det påpeger Rasmus Kleis Nielsen, forskningsleder ved Reuters Institute for the Study of Journalism på University of Oxford, hvor han har udarbejdet rapporten 'Survival is Success'. Den viser, at vejen mod økonomisk bæredygtighed er mindst lige så lang og snørklet for de nye, uafhængige netmedier, som for de etablerede medier.

»Det er jo ikke et nyt marked, disse nye netmedier bevæger sig ind på. Det er et marked, hvor der allerede foregår en meget hård konkurrence, og det er nogle meget stærke spillere, man er oppe imod,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Han henviser blandt andet til de etablerede mediehuse, hvor oplagstallene siden årtusindeskiftet har været faldende, og hvor forsøget med at overføre printjournalistikkens klassiske forretningsmodel – med relativt få indtægter fra abonnenter og store indtægter fra annoncører – til nettet samlet kun er resulteret i en brøkdel af indtjeningen.

Rasmus Kleis Nielsen henviser desuden til stærke spillere som Facebook og Google, der fylder enormt på annoncemarkedet – globalt havde de en omsætning på henholdsvis 12,5 og 66 milliarder dollars i 2014.

»Oven i denne her exceptionelt intense konkurrencesituation skal man så vinde et publikum blandt nogle mennesker, som i forvejen bliver præsenteret for en masse indhold på nettet,« tilføjer han om netmediernes skyhøje udfordringer.

Crowdfunding er kun en kickstart

I Europa findes der imidlertid en række nystartede netmedier, der har formået at lave journalistik til et underserviceret publikum – og gjort det til en rentabel forretning.

Ifølge Rasmus Kleis Nielsen er franske Mediapart, der laver dybdeborende journalistik, et godt eksempel.

»Også hollandske De Correspondent, spanske El Español og tyske Krautreporter er lykkedes med at opbygge økonomisk bæredygtige netmedier i de seneste par år,« tilføjer han.

Flere af dem har haft held med at lancere indbringende crowdfundingkampagner – mest kendt er nok De Correspondent, som i 2013 fik op mod 20.000 mennesker til at donere samlet cirka 10 millioner kroner til finansiering af netmediets opstart.

 

[[nid:35383]]

 

»Men crowdfunding er kun en kickstart. For at blive et økonomisk bæredygtigt netmedie over tid skal man helst skaffe indtægter via flere forskellige kanaler, og vi oplever, at mange uafhængige netmedier søger nye og flere veje for at tjene penge,« siger forskeren.

Eksempelvis nøjes De Correspondent ikke med at have betalt indhold som forretningsmodel, selv om mediet i dag nærmer sig 40.000 betalende abonnenter. Derimod tjenes der penge via ikke færre end ni forskellige indtjeningskilder, heriblandt støtte fra fonde, foredrag, donationer og salg af bøger.

Ingen stabilisering på vej, men …

Herhjemme er det endnu svært at få øje på den slags ubetingede succeshistorier, når det gælder økonomisk bæredygtige netmedier med fokus på journalistisk dybde.

Men det skal nok komme, vurderer medierådgiver Geir Terje Ruud, der tidligere har været digital chefredaktør på Ekstra Bladet. Han håber, at den nuværende meget urolige situation vil fortsætte.

»Jo flere der forsøger at finde nye finansieringsmåder, desto større er chancen for, at vi finder en løsning på, hvordan man kan klare sig som uafhængigt netmedie,« siger han og uddyber:

»Det, at der kommer nye netmedier i Danmark, skaber uro i de store mediehuse, og det kan bidrage til, at de også internt øger deres innovationslyst og foretager nogle mere grundlæggende ændringer til gavn for journalistikkens fremtid,« mener Geir Terje Ruud, som i 2014 udgav bogen ’Journalistiske entreprenører’ med undertitlen ’mediernes krise, din mulighed’.

Heller ikke Rasmus Kleis Nielsen ser nogen stabilisering på markedet i de kommende år.

»Men det betyder ikke, at vi går en dystopisk fremtid i møde. På den ene side er der klare udfordringer med hensyn til finansiering, men det er også værd at holde sig for øje, at på nogle områder er journalistikken bedre i dag, end den nogensinde har været med hensyn til adgangen til information, mulighederne for at understøtte fakta med links til kilder, for at distribuere indholdet hurtigt og bredt – og i det hele taget muligheden for at producere rigtig god journalistik,« understreger Rasmus Kleis Nielsen.

»Og selv om de nye netmedier har færre penge end medierne i gamle dage, så kan man stadig gøre en forskel,« slutter han.

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen