Photoshop. Så fik jeg det endelig bekræftet. Jeg har haft mistanken længe, men nu er jeg ikke længere i tvivl. Pressefotografforbundet (PF) er ikke længere for mig.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som pressefotograf. Jeg er uddannet fotojournalist og arbejder som freelancefotograf for aviser, fagblade, magasiner, kommunikationsbureauer og så videre. Jeg er en fotograf, der kan fotografere i mange forskellige genrer som reportage, portræt, reklame med mere. Og så har jeg lært mig at bruge billedredigeringsprogrammet Photoshop. Alt for godt åbenbart. Men det må jeg ikke mere.

Pressefotografforbundet har besluttet at skærpe reglerne og forholdene for brug af Photo-shop ved konkurrencen Årets Pressefoto. Bestyrelsen mener, at der her i 2006 er for meget billedmanipulation. Jeg ved godt, at reglerne indtil videre kun skal gælde ved Årets Pressefoto. Men det er et signal fra Pressefotografforbundets side.

Og det vil jeg ikke finde mig i. Så kan forbundet ikke længere repræsentere den type fotograf, som jeg er. Så kan de støvede pressefotografer – hvor mange mon der findes tilbage af dem? – sidde tilbage i deres fotoveste med deres PF-nåle og se udviklingen løbe fra dem. For det gør den. Photoshop er et fremragende redskab til at skabe udtryksfulde, stemningsmættede og flotte billeder, og det er rystende ærgerligt, hvis vi fotografer ikke udnytter muligheden.

Photoshop gør det muligt at redigere sine billeder på mange måder. Man kan ændre kontrasten, ændre farver og ja – man kan sagtens manipulere billedet på et hav af forskellige måder. Fjerne ting i billedet, indsætte ting med mere. Men først og fremmest kan man som fotograf redigere sin historie, så man kan skabe fokus, stemning og vinkling. Præcis som journalister også gør. For at gøre historien så klar og skarpvinklet som muligt.

Selvfølgelig skal hver enkelt fotograf være bevidst om, at man ikke skal manipulere, så historien bliver usand. Men vigtigst af alt skal man kunne skelne imellem genrerne. Jeg mener, at der er stor forskel på, hvor meget jeg skal redigere et billede, alt efter om det er et kendisportræt til et magasin eller en sort/hvid reportage fra Irak til avisen. Det visuelle udtryk i medierne varierer, og derfor har modtagerne forskellige forventninger til, hvad billederne skal udtrykke.

Nu smider jeg altså fotovesten i ringen og sender min udmeldelse til det bagstræberiske Pressefotografforbund. De kommer nok ikke til at savne mig, og jeg kommer bestemt ikke til at savne dem. Jeg får ikke mulighed for at vinde Årets Pressefoto, vræl og tud, men mine billeder vil formentligt også være 'ulovlige' alle sammen. Så fred være med det. Jeg skrider i protest, og fordi jeg ikke fatter angsten for det 'nye'.

Taberen i det her bliver fotografiet. For det får ikke lov at udvikle sig. /

Ulrik Jantzen blev uddannet fotojournalist i 2003 og har stiftet freelancebutikken das büro. Ulrik Jantzen har vundet en række danske og internationale priser.