Selv om Bjarne Steensbeck ikke skal optræde i fjernsynet i dag torsdag, er han klædt i et stramtsiddende mørkeblåt Hugo Boss-jakkesæt. Håret er strøget tilbage.

”Selv om man laver radio, kan man godt have tilbagestrøget hår,” siger han.

Han ryger en smøg på pladsen uden for Christiansborg, efter at han har afviklet P1's politiske magasinprogram 'Slotsholmen'. Programmet, der forsøger at gøre op med politikernes forudsigelige papegøjesvar, bliver sendt hver torsdag fra DR’s politiske redaktion i kælderen under Christiansborg.

Overraskende lyttersucces

Siden 'Slotsholmen' blev sendt første gang 5. januar 2017, har programmet udviklet sig til at blive et af de mest lyttede på P1. Han oplyser, at det seneste program havde 159.000 live-lyttere.

”Vi havde ikke drømt om, at vi skulle have så mange lyttere. Eksempelvis havde vi i sidste uge den højeste share eller andel af lyttere på P1,” forklarer Bjarne Steensbeck.

Idéen med programmet er at give et anderledes indblik i folkestyret – set indefra.

”Der er mange historier herinde, som ikke bliver fortalt. Vi gør forhåbentlig folk klogere, og vil gerne gøre det i en stemning, hvor man fornemmer, at Jens Ringberg og jeg elsker politik,” siger Bjarne Steensbeck med henvisning til sin medvært på programmet, DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

Opvaskemaskine eller genbrugsservice

I programmet bliver korte nyheder læst op af journalist Mikael Rømer og kommenteret af journalisterne og gæsterne i studiet.

En af de korte nyheder denne torsdag handler om en redningsplan for Postnord. En anden handler om intern ballade mellem Alternativet og journalisterne på Christiansborg.

En central del af 'Slotsholmen' er personlige anekdoter, ping-pong mellem journalisterne og historier om ukendte sider af Christiansborg.

Skal journalisterne i ridebanebygningen for eksempel tvinges til at bruge engangsservice af pap – eller må de gerne bruge køkkenets opvaskemaskine? Alternativet mener, at engangsservice er den mest bæredygtige løsning. Journalisterne foretrækker almindelige kopper og tallerkener, der skal i opvaskemaskinen, men Alternativet sætter nødig opvaskemaskinen i gang, fordi den forurener.

”Hvad kan vi lære af det,” spørger Mikael Rømer.

”Jeg har i hvert fald bemærket, at Børsen siger, at man godt kan sætte gang i opvaskemaskinen, uden at miljøet falder sammen,” lyder det fra Bjarne Steensbeck.

Bjarne Steensbeck forklarer, at han sætter pris på, at programmet træder ud af den vante politiske nyhedsstrøm, der består af ”udspil, kritik af udspil, modsvar og videre til næste udspil”.

”Det fedeste er, når vi stiller om til Folketingets stylist. Eller Søren Pind fortæller om Reaganselskabet, der ønsker en statue opført i København af den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan.”

Papegøjesvar

Til daglig er udfordringen for journalisterne på Borgen, at politikerne ikke tør forlade deres forberedte message track, mener Bjarne Steensbeck.

”De sidder i partierne, topstyrede og med kommunikationsfolk, og bestemmer præcist, hvad der skal siges. Det er de samme papegøjesvar, der kører igen og igen. Det gør folk trætte af politik,” siger han.

Det betyder dog ikke, at Slotsholmen ikke stiller kritiske spørgsmål, mener han.

”Det er vigtigt, at det er kritisk. Men det kan godt være kritisk, mens tonen er afslappet.”

'Slotsholmen' har blandt andet spurgt partiet Venstre, hvorfor de ikke flytter deres hovedkvarter fra Søllerød til Tønder, når Børnerådet for eksempel skal udflyttes til Billund.

Behov for frisk luft

Bjarne Steensbeck mener, der er behov for et gearskifte i den politiske journalistik.

”Der skal mere frisk luft ind,” forklarer han.

”Nogle gange kan man godt mærke, at man skal være kritisk, og så kommer der en haglbyge af kritiske spørgsmål, hvor man glemmer at høre efter. Selvfølgelig skal det være kritisk, men der kan jo godt komme nogle svar, hvor man tænker ”ok, dér kom en god pointe”.

I et af de mest nørdede indslag fortalte SF’s Lisbeth Bech Poulsen, at et flertal var enige om at rydde op efter Cheminova. Men miljøministeren fik at vide i Finansministeriet, at det kunne de godt glemme alt om, fordi det kunne skabe præcedens. Det var en regional opgave, fortalte Lisbeth Bech Poulsen.

”Samme dag kørte historien om politiskolen, som var sjov og spændende. Men ingen talte om Finansministeriets magt,” siger Bjarne Steensbeck.

Politiker: Et nybrud

Lisbeth Bech Poulsen fra SF synes, Slotsholmen er et godt program, fordi det går mere i dybden, end politiske journalister almindeligvis gør.

”Der er rigtig meget fokus på proces, spin og strategi i den politiske journalistik. Man kan næsten få indtryk af, at det er det eneste, der foregår på Christiansborg,” forklarer hun.

”Jeg kan godt mærke, at der er et krav til medierne om, at de skal levere indhold hele tiden.”

Hun synes, Slotsholmen er et ”nybrud”.

”Men der findes dog også mange eksempler på god og dybdeborende journalistik. Jeg kan for eksempel godt lide P1, nogle af Radio24syvs programmer og avisernes weekendtillæg,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Pia fylder 70 år

Torsdag formiddag handler 'Slotsholmen' blandt andet om trusler mod politikere. I studiet er socialdemokraten Yildiz Akdogan og konservative Naser Khader. Han lever med livvagter døgnet rundt. Hovedhistorien er et portræt af folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der bliver live-interviewet af Morten Henriksen i Snapstinget i anledning af hendes 70 års fødselsdag.

I studiet fortæller Jens Ringberg og DR's politiske korrespondent Christine Cordsen, at Pia Kjærsgaard i mange år blev undervurderet af pressen og politiske modstandere.

Da Bjarne Steensbeck i 1998 selv var praktikant på Politiken, var Christine Cordsen hans chef. Hun gav Bjarne Steenbeck besked om, at han kunne dække Dansk Folkeparti.

”Det interesserer vi os jo ikke videre for, så det kan du som praktikant tage dig af,” forklarer hun i programmet og tilføjer:

”Når man sætter praktikanten til at dække et parti, er det jo udtryk for, at det er et parti, man ikke regner som en magtfaktor.”

Ude på pladsen efter programmet fortæller Bjarne Steensbeck, at han ønsker at give flere nuancer i den politiske dækning.

”Vi skal ikke hjælpe politikerne – det må de selv finde ud af. Men nogle gange kommer det til at handle for meget om, at politikerne er nogle tosser, der ikke tør noget. Det skal vi også fortælle – men det er jo ikke hele sandheden.”

Rettet klokken 14.09: Programmet blev ikke sendt første gang i januar 2016, men i januar 2017.