search

Så er der serveret

Normalt forholder Journalisten sig kritisk til medieudviklingen og sætter tunge tanker i gang hos os selv, vores kilder og vores læsere. I dette glade tema giver vi alle parter lidt til den søde tand og en pause fra bekymringerne. Vi sætter fokus på de mange gode ting, som udviklingen har skabt de sidste 10 år. Dyk ned i de næste 12 siders glade budskaber, og oplev optimismen spire. Men nyd det, så længe det varer. For straks efter er vi tilbage ved alvoren.

Normalt forholder Journalisten sig kritisk til medieudviklingen og sætter tunge tanker i gang hos os selv, vores kilder og vores læsere. I dette glade tema giver vi alle parter lidt til den søde tand og en pause fra bekymringerne. Vi sætter fokus på de mange gode ting, som udviklingen har skabt de sidste 10 år. Dyk ned i de næste 12 siders glade budskaber, og oplev optimismen spire. Men nyd det, så længe det varer. For straks efter er vi tilbage ved alvoren.

De lå i tunge skuffer i et kæmpe gråt arkivskab-system af kafkaske dimensioner på Journalisthøjskolens bibliotek. De brune kuverter.

Der var overordnede emner som "militær" eller "sundhed". Og var du heldig, kunne du så blive opdateret om "ballet" eller "trafik" eller "AIDS" i de enkelte kuverter, der nogle gange var tykke som en telefonbog af gamle, fedtede avisudklip.

Det var informationssøgningens højborg langt ind i 1990'erne. Journalisthøjskolens arkiv. En institution, som journalister fra store dele af landet ofte tog til for at blive opdateret inden for deres felt og brugte til at lave research på større sager.
Det kan være svært at forholde sig til i dag, hvor Google kan give dig et overblik på meget få sekunder.

Men Kim Elmose, webredaktør og formand for DONA, der er et netværk for online-journalister og -kommunikatører, kan stadig huske suset i maven over arkivet. Og endnu mere, da han kastede sig over faxen.
»Det med, at jeg kunne ringe til en kommune, og så faxede de dokumenterne til faxen ved receptionen på DJH, var fantastisk. Det gav mig et sus.«

I dag kan man ene mand selv krydssøge hos Danmarks Statistik og for eksempel blive klogere på kloakrenovering. Ved at bruge Google Maps bagefter kan du danne dig et overblik, som ingen andre mennesker i Danmark har. På den måde kan der opstå historier, som ville have krævet tre graverjournalister og 10.000 fotokopier bare få år tilbage.
»Det er fantastisk, og jeg bliver stadig høj af den slags,« siger Kim Elmose.

Mulighederne er nærmest uendelige og bliver måske mest begrænset af fantasien. Man kan søge i kongresbiblioteket i Washington eller tidsskrifter fra hele verden. Russiske arkiver om revolutionen eller artikler om narkokrigen i Colombia.
Kim Elmose mener, at det giver den enkelte journalist bedre mulighed for at udfolde sig fagligt.
»Vores rolle som journalister er styrket, fordi vi selv kan gøre flere og flere ting. Lave vores eget medie, skrive mails til alle 98 kommuner på en eftermiddag, køre et regneark ud uden en statistiker til at hjælpe og så videre. Vi skal ikke forbi alle mulige led.«

Udviklingen betyder, at Kim Elmose ser meget lyst på fremtiden for journalister og journalistikken.
»Produkterne kan blive bedre end nogensinde før, hvis vi tager os tiden til det. Vi har muligheden for mere kvalificeret journalistik. For journalistikken og den enkelte journalist ser det lyst ud. Vi skal så lige have fundet ud af distributionsformer, som man kan tjene penge på. Men jeg er meget fortrøstningsfuld.«

Iøvrigt blev det brune kuvertarkiv fra Journalisthøjskolen pakket ned og gemt i kælderen under skolen i papkasser i1998. De står der stadig, hvis nogen skulle have lyst til at bruge det til noget.

Politiken.dk lavede en massiv dækning af rydningen af Ungdomshuset i 2007. Aktivister og borgere reagerede på det, de læste på webavisen, sendte billeder ind og kom med nye informationer, mens bålene brændte i gaderne.

Kim Elmose, der er formand for DONA, mener, at Politiken.dk's dækning af rydningen af Ungdomshuset viser, at det kan være direkte gavnligt for journalistikken og samfundsdebatten, at journalistik og medier er gratis for borgerne.
»Hvis man forestiller sig, at læserne skulle betale for at læse artikler på Politiken.dk, ville dækningen have været helt anderledes. De unge havde ikke deltaget, og mange informationer var ikke kommet for en dag. Du kan sige, at produktet bliver raffineret, netop fordi det er gratis og tilgængeligt,« siger Kim Elmose.

Han mener, at muligheden for gratis information og journalistik på nettet har betydet, at journalistikken kommer tættere på borgerne, og at borgerne bruger journalistikken mere aktivt.
»Vi sender artikler til hinanden, vi bruger dem på sociale netværk, og når vi diskuterer, kan vi henvise til en artikel, som alle kan gå ind og læse – i modsætning til tidligere, hvor det kun var dem med abonnement på avisen, der kunne tale med,« siger Kim Elmose.

Kim Elmose glæder sig også over, at den gratis journalistik har betydet, at der er blevet plads til større mangfoldighed i mediebilledet. Den borgerlige netavis 180grader er et eksempel, Modkraft.dk på den stik modsatte politiske fløj et andet, mens nyhedsmagasinet Ræson er noget helt tredje.

JAKOB HØYER, chefredaktør på gratisavisen MetroXpress, mener, at gratisaviserne giver mennesker, der ikke kunne drømme om at tegne et abonnement på en avis, overblik over nyhedsdøgnet.

»Vi sørger for, at unge og andre grupper, der ikke vil betale for en avis, for eksempel flere anden- og tredjegenerationsindvandrere, får indsigt og bliver oplyst. Vi sørger for, at de får et indblik i Skattekommissionens forslag, bandekrigen, valg i Sydafrika og meget andet,« siger Jakob Høyer, som mener, at gratisaviserne dermed er med til at styrke demokratiet.

»Betalingsaviserne mister læsere og er efterhånden nicheaviser for eliten, mens gratisaviser mere har overtaget rollen som omnibusavis,« siger han.

Internettet bugner også af gratis nyheder og journalistik, men Jakob Høyer mener, at avisen stadig kan noget, som webaviserne ikke kan.
»På nettet vælger læserne emner og historier, der interesserer dem, og så er der en tendens til, at mange klikker ind på underholdning og bryster. Når du bladrer i avisen, får du stadig en overraskelse og får samtidig et nyhedsoverblik,« siger Jakob Høyer.

Han understreger, at det godt kan lade sig gøre at tjene penge på at udgive gratisaviser, også selv om annoncemarkedet er gået voldsomt tilbage under den økonomiske krise. Dermed ser det ud til, at det gode tilbud om gratis journalistik fortsætter.

. Foto: Uffe Karlsson
Det er kun godt 10 år siden, at artikelarkivet med de brune kuverter blev pakket ned påJournalisthøjskolen. Dengang skulle du være heldig, hvis du fandt en kuvert med det emne, som du ville blive klog på. Nu kan du spise kage på La Glace, mens du researcher seriøst. – foto: Jasper Carlberg

Danskerne kan se nyheder i fjernsynet 24 timer i døgnet, webaviserne udvider, og en dansk bladkiosk ligner efterhånden et større bibliotek. Samtidig har der aldrig været så mange uddannede journalister som i dag. Med andre ord har nyhedshungrende og informationstørstige læsere og seere aldrig haft bedre muligheder for at slubre danskproduceret journalistik i sig.

Lektor og ph.d. Mark Blach-Ørsten fra Institut for Kommunikation på Roskilde Universitet, mener, det er gode tider for de mennesker, der ønsker at fordybe sig i nyheder.

»Den trænede mediebruger har langt større muligheder for at skaffe sig informationer fra en række medier. Mange danskere læser i dag flere morgenaviser på nettet i modsætning til tidligere, hvor de holdt en bestemt avis. Erhvervsstoffet er ikke længere forbeholdt Børsen, men du har en bred palet af tilbud, og hvis du vil vide endnu mere, kan du også klikke ind på Financial Times,« siger Mark Blach-Ørsten.

Han mener, det er et fortegnet billede, at alle medier og journalister løber efter de samme historier.
»Der er selvfølgelig nogle dagsordensættende historier, som alle medier dækker, men under de historier er mange forskellige vinkler og emner, der bliver taget op,« påpeger Mark Blach-Ørsten.

Han mener, at medieudviklingen har betydet, at der i dag er plads til et nichepublikum. TV 2 News er et godt eksempel.
»Hvad der tidligere var et fyord i tv-journalistik, 'talking heads', er nu tilbage. Gæsterne får langt mere taletid end i andre nyhedsudsendelser, der bliver lavet live-interviews på engelsk, der er et klimapanel med eksperter, og der bliver gået i dybden. Det kan lade sig gøre, fordi det er en nichekanal, som ikke skal nå alle seere. Og det virker.
TV 2 News er blevet en god forretning og giver overskud,« siger lektoren fra RUC.

MARK BLACH-ØRSTEN MEDGIVER dog, at de mange medietilbud og den store konkurrence om seere og læsere, også ofte resulterer i bunker af gossip, »en skør verden-historier« og sport.
»Udviklingen betyder nok, at de kompetente brugere klæder sig på i nyhedsstrømmen, mens andre opgiver at følge med,« siger han.

Professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet er enig i, at tilgængeligheden af nyheder og information er vokset drastisk i de senere år. Der er flere medier, og danskerne har mere at vælge mellem. Men han vil alligevel dryppe malurt i det store mediebæger.

»Der er blevet et større udbud, men til gengæld skal journalisterne også producere mere end tidligere, og det betyder nok, at historierne bliver smurt tyndere ud. Jeg mener derfor ikke, at et større medieudbud for eksempel betyder, at medierne i dag er blevet bedre til at holde øje med magthaverne end tidligere, men heller ikke nødvendigvis, at de er blevet dårligere til det,« siger han.

Nettet har givet helt nye muligheder for at lave undersøgende journalistik, der sætter den politiske dagsorden, fanger læsernes opmærksomhed og gør det sjovt at være journalist.

På Berlingske Tidende vandt holdet bag serien Forbrydelsen, der handlede om politisvigt, først Cavlingprisen. Dernæst lancerede de et projekt om akutlægeordningen, som har tiltrukket tre-fire gange så mange læsere som Forbrydelsen.
Videoen med den lille dreng Christian, der døde, efter at han havde slugt et batteri, selv om forældrene havde søgt lægehjælp adskillige gange, er stadig en af de mest sete videoer på Berlingske.dk.

Morten Crone, der er en af de fire journalister på holdet bag I Lægens Hænder, ser store potentialer for den undersøgende journalistik på nettet.
»Nettet lover virkelig gode og nye tider for journalistikken. Man får som journalist en meget klar idé om, hvorvidt man har tag i dem, man skriver til, fordi der er så direkte kontakt til publikum,« siger Morten Crone.

En af de store fordele ved at lave undersøgende journalistik på nettet er, at det har en helt anden gennemslagskraft og holdbarhed, end hvis man kun har en papiravis at bringe sine historier i.
Når videoen om Christian stadig er en af de mest sete på Berlingskes hjemmeside, er det, fordi det er muligt at linke tilbage til gammelt materiale, hver gang der sker en ny udvikling i en sag.

JOURNALISTENS OPGAVE i sådan et projekt er at finde den gode historie, som kan skabe stor opmærksomhed om et tema. Når historien er offentliggjort, skal mediet give brugerne mulighed for at komme med flere informationer og deres egne historier.
Det er journalistens fornemste rolle at stille sig til rådighed for historien, researche og viderebringe de informationer, der tikker ind.

»Det er klassiske journalistiske dyder som grundighed, vedholdenhed og nyhedssans, der er brug for,« siger Morten Crone.

Berlingskes satsninger får ros for deres måde at inddrage brugerne på. Fellow på Syddansk Universitet Jakob Elkjær er i gang med at undersøge nettets potentiale for undersøgende journalistik. Han har i den forbindelse kigget nærmere på, hvad der er hemmeligheden bag Berlingskes succes på nettet.

»Det geniale ved Berlingskes model er, at de har fundet en måde at få samarbejdet mellem journalisterne og brugerne til at fungere på,« siger han.

I stedet for blot at bringe alt, hvad læserne har sendt ind, har journalisterne stillet kritiske spørgsmål om historierne og kun bragt dem med en vis tyngde. Samtidig har de gjort det klart, at det er læsernes egne historier.

»Humlen er, at Berlingske ikke bare har gået efter at få en masse gratis historier fra borgerne, men har foretaget en bearbejdning af historierne. Den måde at tage brugerne alvorligt på og inddrage dem i researchen på er banebrydende og til stor inspiration for andre,« siger Jakob Elkjær.

NORDJYSKE MEDIER ER blandt dem, der er blevet inspireret af Berlingskes satsninger på nettet. Avisen har opnormeret gravergruppen og sat én ud af tre mand i en gravergruppe til at beskæftige sig særligt med, hvordan det fra begyndelsen af et researchforløb kan tænkes ind, hvordan historien skal lanceres på nettet. Nordjyske Medier fortsætter med hjemmesiden Ditcentrum.dk, hvor borgerne kan komme med deres egne historier, men har erkendt, at der skal en journalistisk bearbejdning til, hvis historierne for alvor skal slå igennem.

»Borgerjournalistikken har været meget hypet, men der er ingen garanti for niveauet. Jeg tror mere
på, at man satser på at få den professionelle journalistik til at spille sammen med brugernes input,« siger Lars Jespersen, chefredaktør på Nordjyske Medier.

Nogle af dem, der efter Jakob Elkjærs vurdering har haft størst held med at lave undersøgende journalistik på nettet, er 3F. Fagbladet har flere gange allieret sig med analysefirmaet Kaas og Mulvad, som blandt andet har stået for en del af analysearbejdet.

Tommy Kaas, journalist og partner i Kaas & Mulvad, kan få øje på en lang række punkter, hvor nettet har gjort det lettere at være undersøgende journalist. En af de største forandringer, der er sket de seneste år for den undersøgende journalistik på nettet, er netop erkendelsen af, at kommunikationen går to veje.

»Da vi begyndte at arbejde med computerunderstøttet journalistik, tænkte vi, at vi havde at gøre med at indsamle informationer, mens de, der publicerede informationerne, var nogle helt andre. Vi er blevet klar over, at i det øjeblik, vi publicerer resultater, kan man bruge dem til at indsamle nye informationer,« siger Tommy Kaas.

Det er netop dét, de gør på Berlingske Tidende, hvor det ene store brag af en nyhed inviterer brugerne til selv at levere det næste.

Udfordringen bliver så at komme til at tjene penge på den undersøgende journalistik på nettet.

. Foto: Uffe Karlsson
Holdet bag Berlingske Tidendes serier Forbrydelsen og I Lægens Hænder. De har i høj grad brugt læserne i skabelsen af artikelseri- erne, og deres artikler er stadig meget læste på Berlingske.dk, fordi hver ny udvikling i sagen kan bruges til at linke tilbage til det gamle materiale. – foto: Jasper Carlberg

Aviserne i Danmark har nået et visuelt højdepunkt. Bedre uddannelse og mere fokus på grafisk design gør, at designerne kan specialisere sig som aldrig før. Der findes nichedesignere inden for næsten alle grene af layout, og computernes kvantespring de sidste 20 år gør, at alle detaljer nu kan finjusteres. Punktstørrelsen kan bestemmes ned på decimaler, og kommaerne kan sættes uden for margenen, hvis du vil.

»Rent sætteteknisk har vi aldrig haft bedre muligheder end i dag. Designerne kan styre hvert enkelt bogstav, som de vil, og hvis de fortryder, kan det laves om igen med et enkelt klik,« siger Henrik Birkvig, der er studieleder på Mediehøjskolen.

Henrik Birkvig mener, at Politiken har gennemgået den største udvikling og er Danmarks flotteste avis rent designmæssigt.

Chefdesigner på Politiken Søren Nyeland mener, at der er kommet meget mere fokus på design i me-
dierne. Det giver større pres på designerne, men også resultater i form af pænere aviser.
»Nu skal vi kunne konkurrere med magasinerne, og avisen skal kunne ligge fremme på sofabordet,« siger han.
Han sender jævnligt Politiken til bedømmelse i internationale konkurrencer, hvor det også lykkes at hive priser med hjem. Det skærper layout-holdet, mener han.

Søren Nyeland var med, da aviser stadig blev sat op på papir. I dag kan både journalister, fotografer, grafikere og layoutere arbejde på samme side. Det gør arbejdet langt mere fleksibelt end for bare fem år siden, hvor det stadig var samlebåndsarbejde, forklarer Søren Nyeland.

For kun lidt over 20 år siden var det umuligt at zappe mellem de danske tv-kanaler. Der var kun én. I dag er der 19, og det giver masser af arbejde til journalisterne. Det siger Palle Schantz Lauridsen, der underviser i tv-videnskab på Københavns Universitet.

»Tidligere kunne du kigge dig rundt i kantinen på DR, og så var det faktisk bare dét,« siger han om mængden af tv-journalister i Danmark.

De fleste tv-stationer har en meget lille grad af selvproduktion. TV 2, MTG og SBS, der til sammen har 12 landsdækkende kanaler, viser i høj grad eksternt produceret tv, og TV 2 vurderer, at der aldrig har været sendt så mange bestillinger ud af huset som i 2009.

Et af de produktionsselskaber, der har fået travlt, er Sand TV, stiftet af journalisten Kaare Sand. Han er glad for, at der er plads til mere dansk tv på sendefladen.
»Det gør, at produktionsmarkedet er blevet større, og det er blevet nemmere at tjene penge,« siger han.
Det attraktive produktionsmarked har tiltrukket mange aktører, så konkurrencen er hård, men selv i krisetiden ser fremtiden lys ud for Sand TV. Omkring årtusindskiftet var det svært at afsætte programmerne, men nu pibler de frem på næsten alle kanaler fra mange forskellige producenter. Og de hyrer journalister, der laver tv-journalistik i lange baner.

For Palle Schantz Lauridsen skyldes udviklingen hovedsageligt én ting:
»Folk har indset, at tv er godt. Så simpelt er det,« forklarer han.

Han mener, at folk som Palle Strøm og Keld Reinecke, der grundlagde TV 2 Zulu, er gode eksempler på den generation, der er vokset op med tv og har taget mediet til sig. Palle Schantz Lauridsen siger, at der tidligere i DR i mange år var den holdning, at tv ikke var lige så fint som radio. Det er for alvor slut nu.

Fra en grafikers synsvinkel er et af de største elektroniske hjælpemidler også blandt de mest banale: det digitale viskelæder. Tænk over, hvor mange gange du trykker slet, delete eller Ctrl + Z på din computer. Vi skal ikke mere end tilbage til 90'erne, før løsningen på fejl hed viskelæder, kvajeblæk – eller papirkurven.

Gert K. Nielsen er selvstændig nyhedsgrafiker og var tidligere ansat på Ekstra Bladet. Han er glad for, at han nu kan prøve sig frem og viske ud, hvis det ikke duer. Da han stadig tegnede på papir, skulle han kradse stregerne af med en kniv, hvis de var sat forkert. I dag er det bare et museklik, der skal til.

Gert K. Nielsen tegner udelukkende på computer i dag. Han siger selv, at han faktisk aldrig har været specielt god til at frihåndstegne. Derfor har 3D-grafikken været en stor fordel for ham. Den har givet helt nye muligheder, og i dag kan han fremstille selv de mest nørklede figurer på skærmen.
»Hvis jeg kan forestille mig det, kan jeg tegne det,« siger han.

Gert K. Nielsen tog også videoteknologien til sig. I stedet for bare at lave en skitse, når han skulle tegne et billede af et gerningssted, kunne han filme hele området i panorama. Det giver mere præcis grafik.

I dag sparer grafikere masser af tid på, at deres tegninger er digitale. De skal ikke længere løbe rundt med tegningen, som skal affotograferes og sendes til tryk. Nu ryger den bare af sted med et enkelt klik. Den ekstra tid bliver brugt på at tegne.
»Nu stiller cheferne bare større krav til, at vi skal lave mere og mere avancerede grafikker. Men det giver jo så også et bedre resultat,« siger Gert K. Nielsen.

På TV 2 News er der Presselogen, JP/Politikens Hus har satset på hjemmesiden Mediawatch. Næsten ethvert dagblad med respekt for sig selv har enten faste mediesider eller en fast medieklumme. Både DR, TV 2 og Politiken har en læserne eller seernes redaktør, der tager et kritisk blik på mediehusets egen journalistik. Dækningen af medierne selv fylder langt mere end tidligere.

Da lektor på RUC Mark Blach-Ørsten sammen med et par andre forskere undersøgte dækningen af invasionen i Irak, handlede hver 10. artikel om medierne selv og deres egen dækning af krigen.

Når medierne bruger mere og mere tid på at kigge sig selv i kortene, hænger det ifølge Mark Blach-Ørsten sammen med, at medierne har større indflydelse i dag end for 10 år siden, og at medierne bliver udsat for flere angreb udefra end tidligere.
»Metajournalistikken (journalistik om journalistik, red.) skal dermed også ses som en måde at legitimere mediernes øgede indflydelse på. Medierne skal kunne tåle den samme granskning, som de selv så villigt udsætter andre for,« forklarer lektoren.

Metajournalistikken kan dog også bruges af medierne selv til at gøre opmærksom på den manipulation, medierne dagligt udsættes for fra forskellige typer af professionelle kilder.
»Det var især det fokus, som meta-journalistikken under Irak-krigen havde. Samlet set betyder metajournalistikken, at publikum bliver mere klar over de bagvedliggende faktorer, som også påvirker udvælgelsen og vinklingen af nyheder, og at publikum derfor i den sidste ende også bliver bedre til at stille kritiske spørgsmål til medierne. Det må ses som en positiv udvikling,« siger Mark Blach-Ørsten.

. Foto: Uffe Karlsson
Aviserne ser bedre ud end nogensinde. Både teknik og indhold har udviklet sig, så de efterhånden har fået "sofabordsstandard" og kan ligge fremme ved siden af magasinerne, mener Søren Nyeland, chefdesigner på Politiken. – foto: Jasper Carlberg

Nye digitalkameraer har en funktion, der automatisk kan overføre billedet til computeren, som så kan overføre det til avisen stort set i samme sekund, det er tikket ind. Dermed kan du som fotograf sidde til en landskamp i fodbold og tage et billede, som så ligger på nettet 30 sekunder efter.

Med andre ord er det blevet dramatisk meget nemmere at være fotograf. Væk er fremkaldervæske, tørremaskiner og det røde lys. Væk er fototasker til reportagerejser proppet med 60 film. Ind er kommet en hverdag, hvor der bliver brugt mere tid i marken på at tage billeder end tidligere, hvor mørkekammeret slugte tid. Billedernes tekniske kvalitet er bedre, fordi udstyret er det. Farverne og kontrasterne er klarere.
Den tekniske udvikling giver mere tid til at fotografere.

»Det betyder jo, at du får taget flere billeder og er mere ude i marken,« siger fotograf Jacob Nielsen, der begyndte på Journalisthøjskolen i 2002 og dermed lige nåede at få afrundingen på mørkekammer-perioden med i sit fotografliv.
Udviklingen har også betydet for den enkelte fotograf, at det er billigere at etablere sig som selvstændig.
»Jeg fotograferer med et kamera til 15.000 kroner og har så en computer. I gamle dage skulle man jo have et helt andet 'setup'.«

LARS BECH BLEV FÆRDIG som fotograf i 2001, og han mener også, at kvaliteten af billederne i medierne er blevet markant bedre.
»De sidste 10 år har virkelig vist effekten af den nye fotojournalistuddannelse, der blev lavet for 15 års tid siden. Billederne er blevet meget bedre i aviser og magasiner. Vi er meget visuelt stærke, også internationalt set.«

I takt med avisernes nedskæringer har fotograferne også været tvunget til at udvikle sig og kaste sig over anderledes opgaver som for eksempel at skabe virksomheders visuelle identitet. Der er i det hele taget flere billeder i vores hverdag, og den udvikling er positiv, mener Lars Bech.

»Det giver os som fotografer flere muligheder, fordi der også er et kæmpe kommercielt marked. De fotografer, der kan udnytte det, kommer til at klare sig godt. De, der ikke kan, kommer til gengæld i problemer.«

Som udgangspunkt sker udviklingen, fordi branchen er presset. Aviserne ansætter ikke de fotografer, som Journalisthøjskolen uddanner. Det presser dem over på det kommercielle marked.
»Branchen er så syg, at vi må skifte branche,« som Lars Bech siger.

Han opsummerer udviklingen i en kommentar, som han godt er klar over, alle ikke vil være enig i. Men mener det af et rent hjerte.
»Målet i 90'erne var at stå på scenen i Amsterdam og vinde World Press Photo. Nu er målet at score en årsrapport for et firma, som du kan få en halv million kroner for at lave. Og det er da også meget federe.«

Det kan godt være, at der er blevet færre klassiske journalistiske opgaver til freelancerne. Til gengæld bliver der kommunikeret som aldrig før, og det har givet en større palet af muligheder for freelancerne.

Da Maj Garde for godt tre år siden skiftede jobbet som lokalredaktør på Horsens Folkeblad i Skanderborg ud med et liv som selvstændig freelancer, regnede hun med, at hun skulle lave mest klassisk journalistik og måske et par kommunikationsopgaver. Det blev lige omvendt. Ordrebogen blev fyldt med opgaver for mindre og mellemstore virksomheder, som gerne ville have deres virksomheder omtalt i medierne, eller offentlige institutioner, der som følge af kommunalreformen var blevet selvejende og havde brug for synlighed.

»Selv de mindste håndværksmestre tænker i dag på synlighed på hele medieplatformen, og så ringer de til en journalistisk håndværker som mig og beder om hjælp,« siger Maj Garde.

En af grundene til, at flere efterspørger journalistisk arbejdskraft, er udviklingen på nettet, hvor en virksomhed eller organisation nærmest ikke eksisterer, hvis den ikke er på nettet.

Journalist Søren Svith fra freelancebureauet Periskop i Århus slog sig allerede i slutningen af 90'erne op på at levere journalistik til nettet. I dag har han flest længerevarende opgaver for faste kunder. Han laver for eksempel informationskampagner, hvor en del af opgaven kan være at lave en hjemmeside.
»De store opgaver gør, at jeg kan være sikker på min indtjening længere frem i tiden, men de betyder også, at vi som regel går flere sammen om at løse opgaverne. Det gør arbejdet som freelance langt sjovere og mere fagligt udviklende,« siger han.

I løbet af de seneste 10 år er der sket en mindre revolution i jobmulighederne for især journalister.
»Flermedialiteten giver masser af muligheder,« siger Mads Løkke Rasmussen, karrierevejleder i Dansk Journalistforbund.

Han nævner som eksempel en stilling som webkoordinator, som Berlingske Tidende slog op for nylig.
»I denne udviklingsfase skabes masser af nye jobs, som du selv kan være med til at præge indholdet af. Der er ikke så mange job tilbage, hvor du skal fylde sider i aviserne, men det behøver jo ikke at være dårligt.«

Det er ikke kun de weborienterede job, der er blevet flere af. Det øgede kommunikationsbehov har også skabt nye jobtyper. Virksomheders interne og eksterne kommunikation, både på print og på web, og offentlige instansers øgede kommunikationsbehov skaber nye job. Og de nye stillinger stiller nye krav.

»Det bliver mere og mere sådan, at journalister også sidder med på strategisk plan i virksomheder og organisationer. De efterspørger vores hjerner. Hvad skal vi som virksomhed skrive for at nå hvilket mål?« siger Mads Løkke Rasmussen.
Han mener også, at salgssituationen for den enkelte journalist er blevet ændret, og det udfordrer folk. Du skal selv tage initiativer.

»Du kan for eksempel selv tænke, at HK skal have nyt digitalt magasin og selv være med til at vise behovet for dem. Det er slut med at være en lønslave, der hopper, når telefonen ringer. Og det er der da også meget mere udfordring i.«

 

FLERE GRUNDE TIL AT VÆRE GLAD
Alle journalister kan i princippet være sin egen multimediereporter på alle platforme. Net, video, lyd, grafik. Hvis du har modet og evnerne, kan du lave hvad som helst selv. Nettet giver også mulighed for meget hurtigere formidling. Hvis du er bange for, at din historie bliver fanget af andre, kan du bare fyre den af på nettet med det samme. Og når du først har den på nettet, kan du jo næsten nå din bruger overalt.

Hun kan jo så læse den på sin mobil, mens hun sidder i rutsjebanen i Tivoli, eller hun kan se opdateringen på tekst-tv, læse den i avisen, høre den i Radioavisen, tv-avisen, se den i fagbladet eller alle de andre medier. Vores historier kommer ud overalt, og det er jo dejligt. Også dejligere end det faktum, at journalisters lønniveau i forhold til andre faggrupper i Danmark er faldet gennem det seneste tiår. Det gode ved dét er, at vi er kommet tættere på det samfund, som vi skal servicere. Det er nemmere at være i øjenhøjde med modtageren, når man selv er en del af familien Danmark.

I øvrigt er der også flere fotos omkring os end nogensinde før. Flere medier giver flere fotos, og det er jo også en del af vores måde at forholde os til det samfund, som omgiver os. Fotograferne sprøjter billeder ud. Det gavner selvfølgelig ikke radioen, men tænk bare på, hvor mange radiokanaler vi har fået.

Godt nok har politikerne klokket lidt i det, så de landsdækkende kommercielle kanaler har haft det svært, men netradioerne findes, og flere har mulighed for at lytte til de gode radioprogrammer, som bliver produceret af DR, fordi du kan podcaste dem og høre dem, når det passer dig, og ikke når det passer radioen at sende dem. Og ikke nok med det. Hvis du er træt af danske medier, er du kun et klik væk fra The New Yorker, hvor du kan læse indsigtsfulde analyser af fremtrædende amerikanske forfattere ganske gratis. Eller hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan medierne i Afrika ser ud, og hvad de fortæller deres læsere, kan du lynhurtigt gøre det.

Dermed bliver du klogere, og den visdom kan du jo give videre til din bruger. For 10 år siden var der mange, der forudså tv'ets endeligt.

Ja okay, de store gamle kanaler har det svært, men vi har flere tv-kanaler end nogensinde før, og rent faktisk ser danskerne mere tv end nogensinde før. Tv havde fået skrevet sin nekrolog, men har vist sin sande styrke. Det er jo i høj grad, fordi vi laver godt tv.

Der er så mange andre muligheder for danskerne, men de vælger at holde fast i tv, hvor masser af forskellige journalistiske produkter oplyser, underholder og fascinerer hver eneste dag. Har du i øvrigt tænkt på, at medieudviklingen har givet os langt flere medier, og at den også har været med til at skabe nye firmaer som gazellevirksomheden Kontrabande, der lever af at producere indhold for andre og rådgive firmaer, der selv producerer medier til deres egne medarbejdere?

Vi har for øvrigt omkring 20 landsdækkende tv-kanaler i Danmark, men derfor kan du jo godt opleve, at du hellere vil se noget andet end de tilbyder, og så kan du glæde dig over, at adgangen til gode tv-kanaler aldrig har været større. Som seer er mulighederne nærmest uendelige.

Youtube er selvfølgelig en god kilde til international inspiration, og de har lige indgået en aftale med den legendariske Channel Four i England. Dermed kommer der flere kvalitetsprogrammer ud på nettet. Snart kommer Apple TV formodentlig også til Danmark, og så kan du se de nye toneangivende amerikanske tv-udsendelser.

Apropos tilgængelighed giver nettet også bedre mulighed for at skabe gennemsigtighed i de journalistiske produkter. Du kan lægge det hele frem på nettet, så alle kan se, hvad du har siddet og rodet med. Det skaber en positiv åbenhed, som også kan generere indhold til dig som journalist, fordi brugerne forholder sig til det. Tænk i øvrigt på, at web-aviserne ikke har udgifter til avisbude, papir og tryk. Det burde i hvert fald principielt give flere penge til journalistik.

Mediestøtteudredningen, som Anker Brink Lund lancerede, hvori han præsenterede scenarier for, hvordan fremtidens mediestøtte skal skrues sammen, satte fokus på de public service-medier, som vi har i dag. Det skabte en debat om vigtigheden af at bevare dem og ikke lade det kommercielle marked overtage styringen totalt.

Vi vil runde denne glade svada af med et optimistisk citat fra formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard:

"Mediestøtteudredningen har efter min mening været med til at sætte fokus på publicisme, kvalitet og mangfoldighed. Det tror jeg vil være med til at skubbe udviklingen i medierne i den rigtige retning fremover."

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen