Nyheder, underholdning, trafik-info og ikke mindst reklamer rykker nu ind i landets S-tog. Den 14. juni har DSB premiere på tv i de første 18 vogne. Inden årets udgang gælder det alle S-tog.
Efter nogle måneder med tv i udvalgte busser i København får S-togs-passagererne nu også glæde af fladskærme med et mix af nyheder og vejrudsigt (30 pct.), trafikinformation (15 pct.), underholdning (25 pct.) og så en stribe reklamer (30 pct.) til at finansiere gildet.
Det ny e tilbud, der er resultatet af et samarbejde mellem Commute Media og DSB, vil til at starte med kunne ses i 18 udvalgte S-tog, men inden årets udgang vil der være skærme i samtlige S-tog.
Siden følger også tv-på-rejsen i alle tog fra Arriva.
Ifølge Commute Media viser undersøgelser af tv i busser, at ca. 65 pct. af passagererne følger med i indholdet på skærmene, og over 80 pct. af alle passagerer regner med at følge med i fremtiden.
2