search

SÅ CITÈR DOG!

Medierne "låner" utroligt mange historier af hinanden og er ekstremt dårlige til at citere. Faktisk er andelen af egen-historier så lille, at det svarer til, at journalister i gennemsnit laver én selvstændig nyhed om ugen. Professor i journalistik Anker Brink Lund har netop afsluttet et forskningsprojekt om den journalistiske fødekæde.

Medierne "låner" utroligt mange historier af hinanden og er ekstremt dårlige til at citere. Faktisk er andelen af egen-historier så lille, at det svarer til, at journalister i gennemsnit laver én selvstændig nyhed om ugen. Professor i journalistik Anker Brink Lund har netop afsluttet et forskningsprojekt om den journalistiske fødekæde.

Det er dagbladene, der suverænt er bedst til at lave egen-historier. Dagbladene er første led i den journalistiske fødekæde og leverer 88 procent af nyhedsproduktionen i Danmark. De øvrige medier, især tv, nasser på dagbladenes produktion. Alligevel er det tv-mediet, som den største andel af befolkningen anser som det vigtigste nyhedsmedie.
Det er én af konklusionerne i et stort forskningsprojekt, som Anker Brink Lund, professor i journalistik på Syddansk Universitet, netop har afsluttet.
"Det er bekymrende, at befolkningen opfatter kopisten (tv-nyhederne red.) som et vigtigere nyhedsmedie end originalen (dagbladene red.). Det er problematisk, at de ikke ved, at det rent faktisk er aviserne, der har lavet nyhederne – for det bevirker, at folk ikke føler, de behøver at læse avis," sagde Anker Brink Lund, da han på FagFestivalen fremlagde dele af sit forskningsprojekt om den journalistiske fødekæde.
"Så bliv dog bedre til at citere," opfordrede professoren de over 100 fremmødte journalister.
"Der går ingen skår af jer ved at citere. Gør det som en kollegial gestus, men også som en varedeklaration. Læseren og lytteren har krav på at vide, hvor historien stammer fra. Du er nødt til at indholdsdeklarere," sagde Anker Brink Lund.
Det er ifølge professoren adskillige tusinde gange om ugen, at medier "glemmer" at kreditere et andet medie for en historie. Det forsømmes i hvert andet "låne"-tilfælde, og tv-nyheder citerer stort set aldrig.
Grundlaget for projektet er en gennemgang af de tilsammen 30.748 nyheder, som landets 32 dagblade, Ritzau og landets tv- og radiostationer lavede i uge 46 sidste år. Ifølge forskningsprojektet lavede de to landsdækkende nyhedsstationer selv 256 nyheder, og de landsdækkende aviser frembragte 3.483 nyheder.
Kun omkring 8.000 af de nyheder har forskningsprojektet karakteristeret som nyheder, der er behandlet på en journalists selvstændige initiativ – de øvrige nyheder er enten fællesstof eller også én-kilde-historier, hvor det typisk er kilden, der har henvendt sig til nyhedsredaktionen.
"Det svarer til, at journalister i gennemsnit laver én nyhed om ugen … Jeg vil undlade at kommentere, om jeg synes, det er meget," sagde Anker Brink Lund drillende til de fremmødte journalister.
Mellem 10 og 15.000 af den pågældende uges nyheder får stemplet "mikrofonholderi" af professoren.
"Flere og flere historier skabes af kilderne. Fremtidens journalister vil i højere og højere grad alene skulle redigere andres nyheder," mener Anker Brink Lund.
Det er en udvikling, som informationsafdelingerne kan sætte pris på. Det lagde én af tilhørerne heller ikke skjul på.
"Vi er nogle, som er glade for, at medierne ikke kan finde ud af at citere. Det virker meget bedre for os, at der bare bliver sat en byline på vores pressemeddelelser," sagde informationsmedarbejder i Kriminalforsorgen Karin Sloth.

Forskningsprojektet Først med det sidste' udkommer i bogform den 15. november på forlaget Ajour.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen