search

Rygte: Apple vil lancere globalt avis-abonnement til iPad

Det er muligvis den forkromede betalingsløsning, som alverdens aviser har ventet på. I hvert fald hvis man skal tro de første rygter om en helt ny global betalingstjeneste for aviser og magasiner til iPad. Den 9. december er sat som mulig lanceringsdato.

Det er muligvis den forkromede betalingsløsning, som alverdens aviser har ventet på. I hvert fald hvis man skal tro de første rygter om en helt ny global betalingstjeneste for aviser og magasiner til iPad. Den 9. december er sat som mulig lanceringsdato.

Endnu er intet konkret. Foreløbig er det kun sluppet ud, at Murdoch og Apple er gået sammen om at udvikle en helt ny avis specifikt til iPad – The Daily.

Som omtalt forleden på Journalisten.dk vil Murdochs iPad-avis kun kunne læses på iPad. Der bliver hverken tale om print- eller web-version.

Men The Daily er muligvis ikke den eneste nyhed, som Apple har i ærmet.

Ifølge nyhedsbloggen Daring Fireball, der skrives af Apple-entusiasten John Gruber, så holder Apple en ny stor lanceringsevent den 9. december. Og det bliver ikke kun den ny iPad-avis, The Daily, som man vil bekendtgøre. Skal man tro John Gruber, er der tale om en række specialmagasiner og aviser, som er på vej til iPad, og hvor der samtidig følger en helt ny betalingsmodel med.

Den begejstrede blogger anfører endvidere, at der ikke er tale om en ny moderniseret udgave af iBooks. Der bliver ingen cental nyhedskiosk med titlen iNews. Derimod en ny abonnementsbetalingsordning til applikationer, hvor man køber via iTunes.

Ifølge rygte-børsen, AppleInsider, så skal man dog ikke være helt så sikker på, at John Gruber får ret. Her mener man, at der stadig kan blive tale om et regulært avisabonnement til iPad.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen