Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:03 24.07.2023 Morten Bjerregaard

Russisk krigskorrespondent meldes dræbt i Ukraine

Russisk krigskorrespondent meldes dræbt i Ukraine

Krigskorrespondenten Rostislav Zhuravlev meldes dræbt under et angreb i Ukraine. Ria Novosti/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge det russiske forsvarsministeriums nyhedskanal Zvezda er krigskorrespondenten på det russiske medie RIA Novosti, Rostislav Zjuravlev, blevet dræbt i et ukrainsk angreb i russisk-kontrollerede del af Donetsk.

Det skrev det norske nyhedsbureau NTB i weekenden.

En anden russisk korrespondent samt to tv-fotografer skulle være blevet såret i samme angreb, lyder det.

Ifølge det russiske forsvarsministerium brugte de ukrainske styrker klyngeammunition i angrebet. De fremlagde dog ikke beviser for påstanden.

Ukraine modtog for nylig klyngeammunition- og bomber fra USA og meddelte i sidste uge, at de allerede er taget i brug.

SENESTE NYT

Flere nyheder