Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:14 28.10.2022 Anna Sol Jørgensen

Russisk journalistforbund får kritik for afdelinger i besatte områder

Russisk journalistforbund får kritik for afdelinger i besatte områder

Det russiske journalistforbund har oprettet grene af forbundet i områder af Ukraine, som Rusland har besat. Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix

Det europæiske journalistforbund (EFJ) er langtfra tilfreds med, hvad kollegerne i Ruslands Journalistforbund har gang i i disse dage.

Det fremgår af en udtalelse på EFJ’s hjemmeside.

Her fordømmer europæerne, at det russiske forbund har åbnet flere lokalafdelinger i områder af Ukraine, som Rusland har besat.

”Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizhzhia er ukrainsk territorium. Grene af det Nationale forbund for Journalister i Ukraine og Independent Media Trade Union of Ukraine har længe været etableret og fungeret i de regioner,” siger præsidenten for Ukraines journalistforbund, Seriy Tomilenko, og præsidenten for Independent Media Trade Union of Ukraine, Serhiy Shturhetsky, i en fælles udtalelse.

”Oprettelsen af grene af Ruslands journalistforbund på ukrainsk territorium er en alvorlig krænkelse af international lov og indblanding i den sfære, vores forbund har aktiviteter i,” lyder det videre.

Det er ikke første gang under Ruslands invasion af Ukraine, at det russiske forbunds ageren har mødt kritik. I starten af krigen bakkede det russiske forbunds formand, Timur Shafir, op om nogle af de restriktioner, Ruslands myndigheder har lagt ned over medierne.

SENESTE NYT

Flere nyheder