De russiske myndigheder har søndag blokeret for adgang til The Moscow Times’ russisksprogede hjemmeside, som i tre årtier har dækket Rusland efter Sovjetunionens opløsning.
The Moscow Times’ oprindelige engelske version blev oprettet i 1992 af den hollandske iværksætter Derk Sauer.
Den russiske udgave er blevet lukket på grund af en rapport, som myndighederne kalder ukorrekt. Den handler om, at ledende politifolk fra politiets særlige indsatsgrupper under uroligheder angiveligt afviser at kæmpe i Ukraine.
Avisens engelsksprogede hjemmeside er ikke berørt af lukningen.
Roskomnadzor, som er den myndighed, der overvåger medierne, oplyser, at The Moscow Times’ russisksprogede hjemmeside er lukket efter ordre fra statsanklagemyndigheden.
Russiske medier har blandt andet fået forbud mod at beskrive invasionen af Ukraine som en invasion.