”Det er helt godnat,” lyder den prompte reaktion fra Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, på en ny idé fra Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin.

Idéen går ud på at indføre nye regler, så politibetjente ikke skal kunne identificeres, når der bliver delt videoer med dem.

Mette Østergaard er langtfra den eneste modstander af den idé. Også fra TV 2, Politiken, DR og Ekstra Bladet lyder et rungende nej tak.

”Her taler vi jo om ordensmagten og dens forvaltning af det voldsmonopol, vi har tildelt den. I det tilfælde vil jeg være stærkt kritisk over for indskrænkelser af, hvordan pressen kan bringe optagelser. Jeg synes, det er vigtigt, at vi usløret kan bringe videomateriale af politiet,” siger Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix.

Venstre overvejer nye regler

Debatten er opstået efter sagen om den voldsomme video, der dokumenterede, hvordan politiet brugte håndjern og peberspray, da de anholdt Adam Dyrvig Tatt tæt på Christiania i sidste uge.

I et interview med B.T. fremhæver Morten Dahlin, at der er betjente, som er ”gået psykisk ned”, fordi der bliver delt videoer med dem.

”Det her bør føre til en overvejelse omkring at indføre lovgivning om, at hvis man deler video af politifolk, der passer deres arbejde, så skal man sørge for, at betjentene ikke kan identificeres,” siger han i interviewet.

Over for Journalisten tilføjer han, at nogle betjente ligefrem har fået PTSD på grund af videooptagelser af dem. Han bekræfter, at Venstre overvejer lovgivning på området:

”Det er overvejelser, vi gør os. Og der er ingen tvivl om, at vi fra Venstres side mener, at det her skal føre til en debat om, om rammerne er gode nok. Jeg har ikke et fikst og færdigt lovforslag, men jeg gør mig da mine overvejelser.”

”Totalt misforstået”

Men den idé bør de pakke langt væk, hvis det står til chefredaktørerne.

”Det synes jeg er fuldstændigt utidig indblanding fra en politiker, der ikke har forstået, at der selvfølgelig skal være en armslængde mellem de frie publicistiske medier og magten, om det er den politiske magt, eller det er ordensmagten,” siger Mette Østergaard og fortsætter:

”Det er totalt misforstået at mene, at man skal lave en lovgivning for at beskytte en særlig part i vores samfund. Endda en part, som har magtmonopol, en part, som arbejder i borgernes tjeneste, og hvor vi har brug for stor grad af gennemsigtighed i,/ hvordan de udfører deres arbejde.”

Berlingske hører til de medier, som maskerede betjentene i deres omtale af sagen med den voldsomme video. Det skyldes ifølge Mette Østergaard, at de ikke kendte konteksten til videoen og vurderede, at det var en historie om ”handlingen mere end om de konkrete betjente”.

”Men man kan jo sagtens forestille sig historier, hvor det handler om de konkrete betjente. Helt generelt vil jeg altid hælde til, at man i udgangspunktet viser ansigtet, også på mennesker, som arbejder i offentlighedens tjeneste,” siger hun.

Skal vise hensyn

Jakob Vissing, chefredaktør på TV 2 og ansvarlig for weekendens nyhedsdækning, siger, TV 2 er ”grundlæggende imod” ny lovregulering på området. Han mener, de presseetiske regler fint dækker behovet for regulering på området.

”Vi skal være meget påpasselige med at indføre lovgivning ift. enkelte faggrupper, og hvordan de skal beskyttes, for der kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt at vise betjentenes ansigt, hvis sagen er tiltrækkeligt grel eller et eller andet i den dur,” siger han.

TV 2 slørede også betjentenes ansigter i sin dækning, ifølge Jakob Vissing fordi de ikke kendte videoens kontekst. Jakob Vissing køber ikke Morten Dahlins argument om, at nye regler er nødvendige, fordi betjente risikerer at få stress eller gå psykisk ned, hvis der florerer billeder af dem på videoer.

”Det gælder også alle andre end politibetjente. Det er belastende for folk, hvis der florerer videoer af dem i ydmygende situationer. Derved skal vi selvfølgelig som presse tage et udpræget hensyn til, om det er rimeligt, om det tjener offentlighedens interesse at vise de her videoer eller ej. Og det er det, vi gør.”

Kan skade magtkritikken

På samme måde lyder det fra Politikens chefredaktør Amalie Kestler:

”Der findes jo i forvejen temmelig mange regler for det her. Vi skal jo blandt andet leve op til medieansvarsloven, de presseetiske retningslinjer, straffeloven og vores egen etik på Politiken. Og i den konkrete situation valgte vi jo også at maskere betjentene i videoen, så man ikke kunne se, hvem de var.”

”Det gjorde vi af to årsager. Dels fordi vi ikke vidste, hvad der var gået forud for episoden. Dels fordi det ikke var de individuelle betjente, der er vigtige for historien – det vigtige var, at videoen kom til offentlighedens kendskab.”

I et skriftligt svar henviser DR’s chefredaktør, Thomas Falbe, til, at medierne i forvejen er underlagt en række regler.

”Yderligere begrænsninger af mediernes redigeringsret og selvbestemmelse mener jeg risikerer at skade udøvelsen af magtkritik, der er helt fundamentalt for et demokrati,” skriver han.

Et indgreb i mediernes frihed

Ekstra Bladet har som det eneste af de fire medier i artiklen her bragt billeder af betjentene uden sløring og maskering. Chefredaktør Knud Brix mener, det er ”vigtigt”, at pressen kan bringe videomateriale af politiet usløret.

Hvorfor er det vigtigt? 

”Fordi vi har tildelt politiet et voldsmonopol. Derfor er det vigtigt, at vi også som medier kan bringe videoer af, hvordan de forvalter den magt. Og hvis Morten Dahlin virkelig mener det her, vil det være et indgreb i retten til at dele videoer af, hvordan politiet forvalter deres magtanvendelse.”

Selv siger Morten Dahlin til Journalisten, at han aldrig kunne finde på at støtte tiltag, som gør, at for eksempel ansatte hos politiet ikke kan blive holdt ansvarlig for deres handlinger.

”Jeg kunne aldrig finde på at sige, at man ikke må filme eller dele videoen. Den slags videomateriale skal selvfølgelig også kunne indgå i klagesager – vi skal på ingen måde svække borgernes retssikkerhed. Men jeg synes, vi skal overveje, om man skal dele film på sociale medier, hvor betjente kan identificeres,” siger han.