I skyggen af de store etablerede medier vokser et hidtil uset journalistisk liv og røre frem på nettet. Journalisten byder på disse sider på et kig ned i den danske medieunderskov.

Det danske medielandskab er under forandring. Selv om det stadig er de store træer, der dominerer billedet, så pibler de nye medier frem trods vanskelige økonomiske forhold. Internettet har stjålet publiceringsmonopolet ikke bare fra storkapitalen, men også fra journalisterne, og grænserne for, hvad vi definerer som medier, er i voldsom opløsning.

Men det betyder ikke, at journalistikken er i opløsning. Tværtimod, siger Rune Michelsen, som er lektor i journalistik på SDU.

»Den her periode i journalistikken har potentiale til at blive den mest kreative og innovative periode, fordi det er så nemt og billigt at komme i gang med at publicere indhold,« siger han.

Underskoven er broget. Nogle medier er mellemstore mediearbejdspladser med DJ-overenskomster, som kaster sig ud i direkte konkurrence med dagbladenes onlineportaler – medier som Avisen.dk og Altinget.dk. Andre er dybt specialiserede nichemedier – sites om poker, sejlbåde og popmusik. Andre igen er tematiserede weblogs, skabt af glade amatører – hjemmejournalister, der, som for eksempel på modeblogs som Any-who.dk, samler et stort publikum gennem ihærdig og passioneret dækning af stoffet.

»Der findes en underskov af entreprenante mennesker, der kaster sig over små, konkrete indholdsområder. Og hvorfor opstår det? Fordi det kan lade sig gøre. I takt med at det bliver normalt at have en Facebook-profil, bliver det også normalt at kommunikere på nettet. Publiceringsgrænsen nedbrydes, og så er der kun ideen og indholdet tilbage,« siger Rune Michelsen.

OG PAS PÅ med på forhånd at stryge nogen fra det nye medielandkort. Et seriøst medie skal ikke defineres ud fra, hvordan det laves, men hvad det bidrager med, siger Kim Elmose, formand for webjournalistforeningen DONA.

»En blog kan sagtens være lige så god og bibringe lige så meget viden til den danske offentlighed som en traditionel hjemmeside. Ude i den store verden findes blogs, der fungerer som nyhedssites. Herhjemme er mode-blogs noget af det, der er kommet tættest på. De er hurtige til at opfatte nye tendenser, og de er efterhånden så læste, at de begynder at bekymre almindelige modeblade,« siger Kim Elmose.

Der findes dog et bolværk mod medielandskabets erosion, og det er ordningerne for mediestøtte. De har hidtil tilgodeset trykte, distribuerede medier, og sådan vil det fortsat være, hvis ikke politikerne foretager et markant kursskifte. I professor Anker Brink Lunds udredning omkring den offentlige mediestøtte skriver han, at danske internetmedier stadig ikke får del i støtten, selv om de "bidrager til at fremme den offentlige samfundsdebat, oplysninger til borgerne eller kulturformidling".

Tilrettelægger Rasmus Bjerre (tv.) og redaktør Tim Henman fortsatte med radiomontagen, selv om P1’s montageprogaram Ultralyd blev nedlagt. I stedet blev det webbåren radio i Third Ear. – foto: Jacob Nielsen

PÅ SIN generalforsamling 21. april vedtog DONA en udtalelse, der opfordrer politikerne til at indgå et medieforlig, der sikrer, at journalistik kan støttes uanset platform. "Kun på den måde kan vi skabe et løft, så vi også får dybdeborende journalistik, engagerende lokaljournalistik og unikke nyheder på de nye platforme," hedder det.

Rasmus Emborg, chefredaktør på den webjournalistiske satsning Avisen.dk, mener, at mediestøtten tilbageholder en naturlig og sund udvikling.

»Som den er skruet sammen i dag, sætter mediestøtten en bremse på udviklingen af journalistik til nettet. Derfor ser vi, at net-journalistikken udvikler sig mere dynamisk i lande som både USA og Norge,« siger han og hentyder til de mange nye amerikanske nyhedssites, der i disse år ser dagens lys, samt til websatsningen hos norske medier som VG og Dagbladet.

Men det er ikke kun dagbladsstøtten, som kan diskuteres i ly af et nyt mediebillede. De stigende hastigheder gør internettet til et stadig mere oplagt medie at publicere lyd og video på. Det giver mulighed for et medie som Kanalsport – den første rendyrkede tv-sportskanal på nettet – og for et voksende lag af mere eller mindre professionelle podcastere. Tag eksemplet Bogradio.dk, hvor man kan lytte til bogomtaler, der sagtens kunne gøre det ud for et litterært indslag på P1.

KARIN HØGH er tidligere journalist, men lever nu af jobbet som podcast-konsulent. Hun mener, at det public service-behov, som DR hidtil har været selvskreven til at dække, i stigende grad kan opfyldes gennem små selvstændige internetpublicister.

»Den mangfoldighed, der for eksempel er blandt podcastere, skaber i sig selv en public service. Og når de, som selv er berørt af problemerne, får mulighed for at oprette og præge medier, får medieforbrugeren mulighed for at høre historien fra kilden selv,« siger Karin Høgh.

Hun næver som eksempler Rixpod.dk, hvor den sklerose-ramte journalist Rix Untidt podcaster interviews om sklerose, og Katpod.dk, hvor den tidligere formand for Etisk Råd Erling Tiedemann podcaster om den katolske kirke.
»Disse medier er afhængige af selvfinansiering og private sponsorer. Jeg synes, medier som disse burde have et sted, hvor de kan søge støtte. Ved at støtte underskoven kunne man skabe et endnu mere alsidigt mediebillede,« siger Karin Høgh.

Også Kim Elmose peger på den public service, der i dag skabes af uafhængige nedmedier.
»Der er skåret ned på videnskabsprogrammer på DR, men det hul bliver udfyldt af blandt andet Videnskab.dk, der har en tæt kontakt til universiteter og forskningsmiljøer. Eller tag Historienu.dk, der skriver om ny forskning inden for forskning og arkæologi, det synes jeg også er public service.«

Tobias Skanning er journaliststuderende ved RUC og en af de 19 freelancetilknyttede reportere, der tager på træningsbanerne og i sportshaller for at lave indslag til web-tv-stationen Kanalsport. Hellere fem indslag, der er lidt håndholdte, end tre indslag, der kræver to mand hver. Det er en del af konceptet bag Kanalsports store produktion af sportsindslag. – foto: Jacob Nielsen

Elektroniske medier: 3.904.000.000 kroner
Trykte medier: 1.547.000.000 kroner
Fritstående webmedier: 0 kroner

Kilde: Mediestøtteudredningen

➼ ThirdEar.dk
Radiomontage og kulturformidling som podcast

Hvornår?
Gik i luften i september 2009 efter nogen tids forarbejde. Forløberen var Radiofonisk Selskab, skabt efter DR-programmet Ultralyds nedlæggelse i slutningen af 2007.
Hvor mange?
En redaktør på fuld tid og fem fast-tilknyttede journalister, der lønmæssigt set er på deltid.

Hvorfor?
Da DR-programmet Ultralyd blev nedlagt, besluttede fire journalister at videreføre den klassiske radiomontage under selvstændige kår i Radiofonisk Selskab. Det projekt er nu udvidet under navnet Third Ear til et kunst- og kulturformidlingsprojekt, hvor radiomontagen bruges til kunstportrætter og historier om kunstnere. Hovedorganet er månedlige podcasts, men Third Ear har også en række andre produktioner, for eksempel de såkaldte 'submarine sessions' – koncertoptagelser med danske bands, der spiller i en ubåd i Københavns Havn.

Pengene?
To bevillinger fra Statens Kunstråd på 2,7 millioner kroner. På længere sigt håber Third Ear at få en indtægt fra formidlingsprojekter i samarbejde med museer og andre kunst- og kulturinstitutioner.

Scoop?
I 2006 brød en midtjysk tyv ind på et museum i Jelling og stjal Guldhornene. Han smadrede montren og stak af med de to historiske kunstskatte. Hjemme hos sig selv gik han i gang med at save i hornene for at smelte dem om, men fandt så ud af, at hornene slet ikke var af guld, men blot kopier, lavet i sølv. Hele den historie bliver i en radiomontage fortalt af tyven selv – Sonny – som trods sin lyssky levevej som tyv også er en fremragende historiefortæller. Dette er formentlig den historie, folk oftest husker og fortæller videre.

Internationalt set er gruppens vigtigste bedrift dog rækken af koncertoptagelser med danske bands i en ubåd. Det har givet mange internationale henvendelser og har også haft stor betydning for de medvirkende danske bands.
Kilde: Rasmus Bjerre, journalist i Third Ear.dk

➼ Avisen.dk
Nyhedssite

Hvornår?
Siden 1. december 2009.
Redaktionen blev ansat 1. august. 
Hvor mange?
12 ansatte – chefredaktør/direktør, redaktionschef, seks journalister, to praktikanter, udviklingschef og programmør. 

Hvorfor?
Avisen.dk er en onlinesatsning i nyheder og kulegravende journalistik. Den har en bred nyhedsdækning og samtidig et særligt fokus på arbejdslivet. Ifølge chefredaktør Rasmus Emborg skiller Avisen.dk sig ud ved at give journalisterne bedre tid til at lave originale og dagsordensættende historier, end deres kolleger på andre netmedier har. Det særlige fokus på danskernes arbejdsliv, mener Emborg, er også en nyskabelse blandt danske medier. 

Pengene?
Pengene skal komme fra salg af webannoncer samt partnerskaber, hvor partnere kan bidrage med indhold, der har værdi for brugerne, men adskilles fra det redaktionelle stof. Avisen.dk giver endnu ikke overskud. 

Scoop?
Første dag bragte Avisen.dk en historie om en arbejdsløs murer, der blev undervist i Hitlers håndskrift, og temaet er siden fastholdt med kampagnen 'Arbejdsløse er ikke idioter', der sætter fokus på konsekvenserne af rigide aktiveringsregler. En historie, der udfordrede konventionerne for web-journalistik, var et stykke fortællende journalistik i fem kapitler om en gruppe servitricer i Padborg og deres kamp mod en tyrannisk chef. Det viste sig, at mange læsere fulgte serien til dørs trods det lange format. Endelig skabte Avisen.dk stor politisk debat med en historie om Statsministeriets forhåndskendskab til en hemmelig afstemning blandt statsrevisorerne i sagen om privathospitaler. Historien førte til et langt samråd med statsministeren i Finansudvalget.

Kilde: Rasmus Emborg, chefredaktør på Avisen.dk

➼ ComOn.dk
Nyhedssite om it-stof

Hvornår?
Begyndte i 1997 som et af landets første net-medier. Navnet er en forkortelse af Communication Online.

Hvor mange?
Fire ansatte – tre journalister og en skrivende chefredaktør. Dertil kommer et samarbejde med søsterredaktionerne på Gear, Mobil og andre redaktioner i mediehuset Mediaprovider.

Hvorfor?
ComOn har som målsætning at være blandt de største og vigtigste it-medier i Danmark og samtidig en god forretning. Sitet adskiller sig fra tilsvarende medier ved især at henvende sig til mindre virksomheder og de mere menige it-medarbejdere. ComOn har også særlige styrkeområder, for eksempel omkring problemer med rettigheder og copyrights på nettet. Den vigtigste succesfaktor er at have et godt tag i målgruppen, og derfor er priser og citat-historier mindre vigtige end positiv læser-respons og naturligvis godt annoncesalg.
pengene

Økonomien er hovedsageligt baseret på salg af banner-annnoncer på sitet. ComOn var tidligere også en trykt avis, men den helhjertede online-satsning for tre år siden har vist sig at være et økonomisk godt træk.  

Scoop?
Historien om de store problemer med overgangen til digital tinglysning. En journalist på ComOn blev opmærksom på problemerne gennem nogle debatfora på nettet, og da han gravede i sagen, viste det sig, at der ikke bare var tale om opstartsproblemer, men reelt alvorlige problemer med systemet. Herefter begyndte han at tale med vrede boligkøbere og boligadvokater og stille kritiske spørgsmål til Domstolsstyrelsen, og det lykkedes for ComOns journalist at have ejerskab og teten på historien i en periode.

Kilde: Jens Nielsen, chefredaktør ComOn.dk

➼ Kanalsport.dk
Web-tv-kanal om sport

Hvornår?
Startede i februar 2008 under navnet 442.dk.
Ændrede navn til Kanalsport sidste sommer.

Hvor mange?
Ni fuldtidsansatte, heraf fire journalister og to journalistpraktikanter. Dertil kommer 19 løstansatte reportere – typisk studerende eller sportsentusiaster, der laver indslag til en timeløn på studiejobniveau.

Hvorfor?
Ideen er at lave den første danske tv-sportskanal på nettet. Fokus er på daglig opdatering til danskere omkring dansk sport. Kanalsports kernekompetence er at være bredt til stede, både på sidelinjen ved fodboldklubbernes hverdagstræning – også når det regner og sner – når Greve vinder DM i badminton, eller til en floorball-kamp. Kvantitet er vigtigt for et online-medie, siger chefredaktør Allan Hviid, der hellere vil have fem optagelser, der er lidt håndholdte, end tre indslag med to mand på. Da Kanalsport startede for to år siden, blev der lavet tre indslag om dagen. Nu laves der 12.

Pengene?
Indkomst gennem online-annoncer og salg af video-indslag til andre medier. Sælger også niche-web-programmer til for eksempel Danske Spil.

Scoop?
Den aften, hvor Kent Nielsen blev fyret som cheftræner i Brøndby, meddelte TV2 Sport, at John Faxe Jensen sad og forhandlede i Brøndby – en nyhed, de fleste medier hoppede med på. Men Kanalsport skrev imidlertid, at det blev Henrik Jensen, og var således først med en nyhed, der havde topprioritet på alle sportsredaktioner.

Kilde: Allan Hviid, chefredaktør på Kanalsport.dk

➼ Modkraft.dk
Venstreorienteret nyhedssite

Hvornår?
Startede i 2000 som portal for forskellige sites under fælleshatten 'Det progressive Danmark'. Nyhedsmedie-delen kom til efter et par år.

Hvor mange?
Fem faste reportere og fotografer. Omkring 20 freelancere. Det meste arbejde er ulønnet.

Hvorfor?
Formålet med Modkraft er at skabe rum for en debat til venstre for midten og give stemme til progressive bevægelser samt alternative kulturer og seksualiteter. Det sker blandt andet ved at lave journalistik, der sætter dagsordener i andre medier. Det meste nyhedsstof på Modkraft er egne historier eller egne vinkler, der adskiller sig med et konsekvent venstreorienteret udgangspunkt i tilgang og kildevalg. Ud over nyhedsredaktionen har Modkraft en række andre selvstændige redaktioner. Sitet har en aktiv brugergruppe og en af de største fangrupper på Facebook blandt danske medier.

Pengene?
Det vigtigste økonomiske fundament er den frivillige arbejdskraft og støtte fra mediehuset Monsun. Dertil kommer indtægter fra web-annoncer og faste personlige bidrag fra brugerne. 

Scoop?
I begyndelsen af 2009 blev Københavns Politi trukket igennem en sag i de danske medier, efter at Modkraft med et videoklip havde dokumenteret en betjents voldsomme behandling af en dansker med indvandrerbaggrund. Ifølge Modkraft havde betjenten sagt 'perker' til den anholdte, mens politiet selv forklarede, at der blev sagt 'perle'. I sidste ende slog politidirektør Hanne Bech Hansen dog fast, at ingen af delene var acceptabelt. Historien blev startet af Modkraft, der havde fået optagelsen fra en tv-græsrodsgruppe, og som gennem kontakter i flygtningemiljøet kendte til problemer med diskrimination og forskelsbehandling fra politiets side.

Kilde: Ulrik S. Kohl, redaktør på Modkraft.dk