Journalisten nummer 4 bringer en særdeles læseværdig historie fra det eksotiske Helsingør. I historien indgår, at tegneren på Helsingør Dagblad Tom Danielsen efter Berlin-murens fald i 1989 tog til Rumænien "og hentede den elefantorden, som Dronning Margrethe havde overrakt Ceausescu", den lokale diktator, der blev henrettet 1. juledag samme år.
Jeg har en anden version, som er denne:
Fotograf Carsten Ingemann og jeg udgjorde Jyllands-Postens hold i Bukarest i de mildt sagt vanvittige revolutionsdage. Lørdag 30. december lå jeg med feber på mit hotelværelse (ruden var gennemhullet af skud fra gaden). Ingemann gik ud i byen for at finde elefanten, hvis skæbne bekymrede både Amalienborg og Udenrigsministeriet.
Med vanlig sans for den slags henvendte Ingemann sig på Historisk Museum, hvor han formodede, at dyret befandt sig. Det gjorde det. En venlig direktrice viste Ingemann den fornemme orden, som han fotograferede, hvorpå han styrtede tilbage til vort hotel. Vi fik historien skruet sammen og sendt hjem til Jyllands-Posten, der bragte den, smukt dokumenteret med Ingemanns foto, som en enspalter på sin forside næste dag, en søndag, årets sidste dag. Rigtig heldigt!
Det tog dengang timer at få en forbindelse igennem mellem Bukarest og København. Udenrigsministeriets sekretærvagt meldte sig dog, 10 minutter efter at vi havde afleveret til Viby. Om det var sandt? Selvfølgelig var det sandt, og vi ville da gerne bringe dyret hjem til majestæten. Dette tilbud blev dog afvist. Elefanten kom mig bekendt hjem via den svenske ambassade, idet Uffe Ellemann-Jensen jo havde lukket den danske repræsentation med den begrundelse, at i Rumænien skete der intet.
Kan Tom Danielsen have givet rollen som svensk diplomat med det særlige opdrag at være dyrepasser?
– Per Nyholm, Jyllands-posten
Svar: Det tilhører de journalistiske stramninger, når Journalisten skriver, at jeg ligefrem "hentede den elefantorden, som Dronning Margrethe havde overrakt Ceausescu" hjem til majestæten. Den kom først et par uger efter, at jeg havde krammet den på Det historiske Museum i Bukarest, og det var ganske rigtigt som svensk diplomatpost, som Nyholm skriver, og det var ikke mig, der spillede under dække som svensk diplomat.
Efter et par timers venten i entreen fik jeg og fotograf Jørgen J.K. Hansen snakket os ind i det lukkede og tømte museum for i det mindste at se den tomme glasmontre, hvor elefantordenen havde ligget, og så troede vi, at det var det. Men så blev vi budt på te med den samlede museumsledelse, og jeg beskrev en opstandelse i Danmark over, at Ceausescus og fruens danske ordener tilsyneladende var forsvundet under det kaotiske oprør mod diktatoren. Den kvindelige direktør lod sig åbenbart rive med, for pludselig tilbød hun, at de da kunne finde elefantordenen frem fra gemmerne i kælderen, hvis vi ellers havde tid til at vente. Det havde vi.
Hvad de ikke vidste var, at elefantordenen skulle afleveres tilbage ved modtagerens død, og så var det, jeg stillede mig til rådighed som elefant-kurér hjem til Danmark. Det morede vi os meget over den vinterdag i Bukarest, men budskabet var forstået, og det blev opfyldt ved svensk mellemkomst.
Jyllands-Posten kom måske nok først til elefanten, men Helsingør Dagblad fik gjort rumænerne forståeligt, at de bare havde at udlevere dyret.
– Tom Danielsen, journalist og kun ganske lidt tegner
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
det var ikke droningen der gav elefanten,det var prins henrik, jeg ved det da jeg har læst dokumentet.
venligst jørgen jk hansen