Foreningen af Lokaljournalister i Danmark (FLiD) vil oprette en ny pris – Rugbrødsprisen – som skal overrækkes på Dansk Journalistforbunds Fagfestival ‘98 den 3.-5. oktober.
Formålet med prisen er bl.a.: »at sætte fokus på de kvaliteter, som lokaljournalistikken og fagets allround håndværkere står for«. Prisen skal bruges til at udvikle håndværket og give mod til at søge nye veje for opfattelsen af, hvad lokaljournalistik er.
Alle, der er ansat på provinsaviser eller arbejder med lokaljournalistik, kan komme med forslag til hvem eller hvilke, der skal have prisen.
Ud over æren får modtageren 3-5000 kr. til en studierejse samt et par gode hjemmebagte rugbrød.
FLiDs bestyrelse arbejder i øjeblikket på at rejse penge til den kontante del af prisen og leder samtidig efter repræsentanter til at sidde i priskomitéen.
FLiDs formand er Inge Ramsing, Thisted Dagblad, 97 924123.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.