Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:05 23.09.2022 Marie Nyhus

Rud Pedersen beskyldt for camoufleret lobbyarbejde

Public affairs-bureauet Rud Pedersen får kritik fra flere kanter, efter at bureauet har arrangeret en konference om hudsygdomme og hjulpet med at skrive et debatindlæg til Altinget, begge med patientforeningen Hudsagen som afsender.

I begge tilfælde var Rud Pedersen imidlertid betalt af seks medicinalvirksomheder, skriver Jyllands-Posten. Og det er ikke deklareret tilstrækkeligt, siger blandt andet Benjamin Carl Krag Egerod, som forsker i lobbyisme på CBS.

”Både politikere og offentlighed bør få oplyst, hvem der er den betalende part. Alt andet er et forsøg på at lave lobbyarbejde i det skjulte,” siger han til Jyllands-Posten.

Jonas Juul Bisserup Bechfeldt, direktør for Rud Pedersen i Danmark, beklager over for Jyllands-Posten, at det ikke fremgik af alle invitationer til konferencen, at den var støttet af medicinalindustrien. Han mener derudover, at den økonomiske støtte var tilstrækkeligt deklareret.

SENESTE NYT

Flere nyheder