search

RUC’erne slår til

De fleste RUC-praktikanter klarer sig lige så godt som praktikanterne fra Århus. En mindre gruppe klarer sig markant bedre, mens nogle få er for dårlige. Det viser en intern evaluering af de første praktikanter fra RUC.

"Akademikere!"

Et ord som af og til bliver slynget ud, når journalister har haft en komplet uforståelig person i røret. Sagt med tryk på hver stavelse. Så ved man, at der tales om et forlæst eksemplar af menneskeracen, som journalister må bruge dyrebare minutter på at få til at levere konklusionen i én sætning.

Men nu har vi akademisk uddannede journalister blandt vores kolleger. De første journalister er blevet uddannet fra Roskilde Universitetscenter (RUC).

Samtidig har professor Jørgen Poulsen fra Journalistik på RUC undersøgt, hvordan RUCerne klarer sig i forhold til DJHerne fra Århus. Kan RUCerne gøre sig forståelige og selv finde konklusionen?

Svaret er ja, ifølge den interne undersøgelse som bliver offentliggjort til efteråret. Jørgen Poulsen har spurgt de to første hold praktikanter fra RUC (37 studerende), deres praktikantvejledere og redaktører. De skulle blandt andet forsøge at sammenligne RUC-erne med praktikanterne fra DJH. Praktikanterne fra uddannelsen i Odense (SDU) er ikke med i sammenligningen, da de endnu ikke var kommet i praktik, da undersøgelsen blev lavet i juli-august 2000. De studerende fra DJH har heller ikke deltaget.

Poulsens undersøgelse af sine egne studerende viser, at de fleste RUC-praktikanter klarer sig lige så godt som dem fra DJH, mens der er stor forskel på top og bund.

"Den lange universitetsuddannelse gør, at de bedste af vores studerende er betydeligt bedre til at analysere og er mindre mikrofonholdere end den gennemsnitlige DJHer," siger professor Jørgen Poulsen og gør opmærksom på, at undersøgelsen skal tages med forbehold på grund af det beskedne talgrundlag.

Generelt svarer praktikanterne, at de har svært ved at vinkle, at træffe hurtige beslutninger og overskue et stort researchmateriale.

"Vi har ikke trænet dem nok i, at man kan lave en hi-storie på to timer. Men jeg tror, at mange praktikanter har de problemer i starten. Det er jo netop derfor, de skal i praktik," siger han.

Undersøgelsen viser også, at RUCerne har tendens til at være langsommere til at komme i gang. De første fjorten dage i praktik tøver de lidt, de skal have flere instruktioner og stiller flere spørgsmål.

"Mange spørgsmål er rettet mod selve mediets koncept. Nogen steder opfattes det positivt, fordi det tvinger mediet til at overveje egne rutiner. Men mange synes, det er for tidskrævende. Heldigvis ser det kun ud til at være et problem i opstartsfasen," forklarer Jørgen Poulsen.

 

Stopprøve
Der er en mindre gruppe i bunden, som har meget svært ved at skrive og vinkle. Da RUC som den eneste journalistuddannelse ikke har nogen optagelsesprøve, vil uddannelsen foreslå en ny studieordning med en individuel prøve efter første semester på journalistik. Prøven skal sortere dem fra, som skriver for dårligt og ikke kan finde vinklen.

"Det går simpelthen ikke. Vi har haft nogle få, hvor det har været nødvendigt at læse og rette manuskripterne gennem hele praktikforløbet," siger han.

Endelig viste undersøgelsen, at en del praktikanter har problemer med at skabe kontakt til kilderne. Det at ringe op, præsentere sig og få en naturlig samtale i gang, bliver man ikke undervist nok i på RUC.

"Det er en personlig egenskab at skabe kontakt. Hvis man er lidt vag og kantet eller har svært ved at finde journalistrollen, så kan man jo arbejde med det. Men vi har desværre ikke ressourcer til at følge den enkelte studerendes arbejdsproces så tæt, som vi gerne ville," siger Jørgen Poulsen.

Undersøgelsen er tidligere omtalt i JOURNALISTEN nr. 13/2000

Læs også: Og så ligger det ved København og Små forskelle

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen